Fem hverdagshelte skal på frimærker – nu er de fundet
"Vi har fået en fantastisk opbakning til at finde fem hverdagshelte, der har gjort noget særligt, og som har fortjent at blive hyldet på den unikke plads, som et frimærke er. Der er kommet så mange gode bud, og vi er endt med et rigtig stærkt felt", siger Martin Pingel, der er designchef i PostNord.
Over 12.000 mennesker har stemt på én af fem udvalgte hverdagshelte fra hver region i Danmark, og blandt de to kandidater fra hver region, der har fået flest stemmer, har en jury med Nadia Nadim, Anne Glad, Mads Steffensen samt direktørerne for Falck og PostNord til sidst kåret den hverdagshelt fra hver region, som kommer på frimærkerne.
De fem udvalgte hverdagshelte er:
- Leif Framke fra Allerød, der uselvisk har kastet sig ud i bølgerne for at redde en femårig piges liv, da hun drev til havs på sit badedyr.
- Mikkel Madsen fra Ribe, der med sin egen flaskeindsamling har samlet over 128.000 kr. ind til coronaramte børn.
- Nancy Maati fra Holbæk, der i årevis har arrangeret juleaften for folk, der ellers skulle have siddet alene.
- Omsorgsklovnen Luni Smil, der har formået at holde smiletallet (ikke smittetallet) højt ved sin forstående, kærlige og omsorgsfulde måde at være på overfor både unge og gamle.
- Villy Rønn fra Thisted, der er en ildsjæl, som betyder meget for mange mennesker, og hvis lokalsamfund nyder meget stor gavn af hans indsats.
"Vi har modtaget utrolig mange gode, imponerende og rørende nomineringer af personer, der alle sammen er hverdagshelte, og som fortjener anerkendelse og at komme på frimærker. Det har været svært at skære fra, men de fem udvalgte hverdagshelte repræsenterer hver for sig og tilsammen noget, vi alle sammen kan være stolte af", siger Malene Paulli Buchvald, der er Marketing Director i Falck.
De fem udvalgte hverdagshelte bliver tegnet af Thomas Thorhauge fra Politiken, og tegningerne bliver udgivet som frimærker 16. september 2021 i et oplag på fire millioner. Vinderne bliver desuden fejret på Falck Museet på Egeskov Slot.
Information om PostNord Danmark
Følg pressemeddelelser fra PostNord Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PostNord Danmark
Black Friday i juni? Danskerne shopper online som aldrig før18.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes store shoppelyst i juni har fået pakkemængderne hos PostNord til at slå nye rekorder for perioden.
Ny skov spirer fra samarbejde mellem PostNord og NorthSide4.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
PostNord og NorthSide har bidraget til at plante ny skov ved Vilhelmsborg gennem Klimaskovfonden, og sammen vil de nu engagere festivalgæsterne på dette års NorthSide festival i at plante endnu flere træer og udvide skoven.
PostNord planter endnu en skov ved Vilhelmsborg syd for Århus3.6.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
PostNord gør klar til at plante endnu en skov i Danmark, og denne gang bliver det ved Vilhelmsborg syd for Århus. Skovplantningen sker i samarbejde med Klimaskovfonden, hvor medarbejdere og kunder griber spaderne og planter skov den 3. juni 2025.
E-barometeret tager pulsen på danskerne: Mobile, bevidste og digitalt krævende13.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fleksibilitet, valgfrihed og gode priser driver danskernes voksende onlineshoppelyst – og udlandet lokker som aldrig før, viser PostNords helt nye E-barometer 2025.
PostNords nye kampagnefilm sætter fokus på talentudvikling12.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
PostNord har lanceret endnu en kampagnefilm, som lige nu ruller over danskernes digitale kanaler. Kampagnen har fokus på talentudvikling og PostNords nye tagline ’Til tiden’.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum