Helsingør og Hillerød har flest bygninger med et højt energiforbrug

302 kommunale bygninger i Helsingør og 251 i Hillerød har et højt energiforbrug. Det svarer til, at henholdsvis 72 og 61 af de to kommuners bygninger har et energimærke D, E, F eller G. I hele Nordsjælland har 1.846 kommunalt ejede bygninger energimærke D til G. Det er en andel på 70 procent.

Det viser en ny opgørelse fra Dansk Industri over kommunale bygningers energimærke. 

- Det er alligevel overraskende mange kommunale bygninger, som har brug for f.eks. at blive isoleret, få skiftet tag, vinduer eller andet, og hvor energiforbruget derfor er højt. Vi er lige nu i en situation, hvor vi alle sammen skal spare på energien – både på grund af energikrisen, og fordi vi har nogle klimamål, som vi skal nå. Og med de høje energipriser vi har i øjeblikket, er det jo ikke ligegyldigt, hvor meget energi man bruger. Her bliver kommunerne ligesom alle os andre ramt på pengepungen, hvilket i sig selv må være et incitament til at gå i gang med opgaven, siger formand for DI Byggeri Nordsjælland Jørgen Simonsen.

Og der er behov for at energirenovere i alle nordsjællandske kommuner. F.eks. i Furesø og Fredensborg, der begge har 183 bygninger med energimærke D, E, F eller G. I Rudersdal gælder det 160 bygninger og i Frederikssund 159. Det svarer i de fire kommuner til mellem 60 og 87 procent af de kommunale bygninger.

- Kommunerne i Nordsjælland er på en eller anden måde kommet bagud med lige netop den her opgave. Og selvom kommunerne lige nu sænker temperaturen og beder medarbejderne tage en ekstra trøje på, så nytter det jo ikke ret meget, hvis bygningen er utæt. Jeg ved godt, at der hvert år ved budgetforhandlingerne skal prioriteres benhårdt for at få budgettet til at gå op, men de her tal viser, at der er behov for at sætte fart på energirenoveringen, siger formand Jørgen Simonsen, DI Byggeri Nordsjælland.

I Nordsjælland opvarmes lidt over hver tredje kommunalt ejede bygning med naturgas. Særligt i Allerød, Egedal, Fredensborg, Rudersdal og Hørsholm, hvor andelen er på mellem 55 og 70 procent.

- Her ligger en hasteopgave for kommunerne med at sikre, at både borgerne og kommunerne selv hurtigst muligt kan få udfaset gasfyret. Og når kommunerne alligevel er i gang med den operation, er det oplagt at se på, om der er behov for at isolere, skifte vinduer, tag eller andet, der gør bygningen i en energimæssig bedre stand. Husk på, at den billigste energi er den, vi ikke bruger. Det gælder både i den nuværende energikrise og i forhold til den grønne omstilling, siger Jørgen Simonsen, DI Byggeri Nordsjælland, og uddyber:

- En bygning med et energimærke G bruger cirka 20 gange mere energi end en tilsvarende med energimærke A. Derfor kommer vi ikke udenom, at de tusindvis af bygninger, som kommunerne ejer, skal energirenoveres. Jeg tror desværre, at hvis der for alvor skal gang i energirenoveringen, er det nødvendigt, at politikerne på Christiansborg stiller krav til kommunerne om at levere på den her dagsorden. Det håber jeg, at politikerne vil tage fat på efter folketingsvalget.

I hele Danmark er der næsten 18.000 kommunalt ejede bygninger med energimærke D, E, F eller G. Det svarer til en andel på 64 procent.

Fakta om energimærker:
Energimærket er baseret på et beregnet forbrug, som er en indikator for bygningens energimæssige kvalitet. Energimærkning udføres af en energikonsulent, som måler bygningen op og undersøger kvaliteten af isolering, vinduer og døre, varmeinstallation m.v. Energikonsu­lenten placerer bygningen på en skala fra A til G, hvor A er den bed­ste energiklasse, mens G betyder at bygningen har et højt energiforbrug. Kilde: Energistyrelsen.