Dead and Alive - Foredrag med fotograf Klaus Bo på Moesgaard

Fotograf Klaus Bo har i over 10 år rejst verden rundt og dokumenteret alverdens dødsritualer. Fra Madagaskar til Haiti over Grønland til Nepal har han på 15 langvarige rejser udforsket menneskers forhold til døden på tværs af religion, etnicitet og landegrænser. I foredraget med titlen ’Dead and Alive – På rejse med døden’ udfolder Klaus Bo sin indsamlede viden og fortæller vilde anekdoter fra sine rejser med døden som rejsekammerat. Alt sammen underbygget af nærværende og respektfulde billeder, som har været bragt af blandt andre National Geographic, New Philosopher Magazine, Stern Magazine med videre.
I Danmark overlades det ofte til professionelle at gøre den døde i stand og klar til begravelse eller bisættelse. Døden holdes på afstand – også når det er en af vores nærmeste, det handler om. Mange andre steder i verden er døden anderledes nærværende i det daglige liv, og det er ofte familiens pligt at sørge for, at afdøde kommer videre på rette vis. Lig bliver behandlet med stor nænsomhed og omhu, for sjælen skal sendes godt af sted.
Foredragets titel - ’Dead and Alive – På rejse med døden’ - refererer til, at døden i de fleste kulturer er ikke det endelige. Det jordiske liv stopper måske, men døden er ikke slutningen. I mange kulturer tror man på et liv efter døden - ofte forstået som at livet fortsætter på samme måde som her på jorden, blot et andet sted.
Moesgaard fejrer hvert år den mexicanske højtid De Dødes Dag med udgangspunkt i museets etnografiske udstilling ’De Dødes Liv’. Udstillingen sætter ligeledes fokus på døden i forskellige kulturer, heriblandt Mexico og Danmark.
Praktiske oplysninger
Tidspunkt: 2. november kl. 19.00 - 20.30
Sted: Auditoriet på Moesgaard Museum
Pris: 150 kr./person (årskortholdere: 75 kr./person)
Billetter til foredraget kan købes på Moesgaards webshop
Før foredraget er det muligt at tilkøbe en mexicansk-inspireret onsdagsbuffet i museets café. Under middagen byder den mexicanske musiker Julian Maraboto Croda på mexicansk sang og musik. Det er kl. 17.30-19.00, og det anbefales at bestille bord.
Kontakter
Wencke MaderbacherLeder af formidling, Moesgaard Museum
Tlf:24791779wma@moesgaardmuseum.dkBilleder
Links
Information om Moesgaard
Moesgaard er et kulturhistorisk museum, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Moesgaard omfatter afdelingen i Højbjerg ved Aarhus, Vikingemuseet i Aarhus, Odder og Samsø museer.
Følg pressemeddelelser fra Moesgaard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Moesgaard
Moesgaard løfter sløret for de kommende særudstillinger8.5.2025 11:12:12 CEST | Pressemeddelelse
Gæster på Moesgaard kan se frem til tre år med fokus på tre fascinerende verdenshistoriske temaer, som geografisk strækker sig fra Europa til Centralamerika, og som dækker et tidsspænd på mere end tusind år.
Moesgaard modtager stor fondsbevilling til at formidle verdenshistorien31.3.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Augustinus Fonden har netop bevilliget sammenlagt 24 millioner kroner til at støtte udviklingen af Moesgaards indhold igennem de næste tre år.
Ny dansk dokumentarfilm viser, hvordan ukrainsk kultur er blevet et militært mål19.2.2025 08:42:54 CET | Pressemeddelelse
Dokumentaren vises på DR1 og DR2 i forbindelse med treårsdagen for den russiske invasion af Ukraine den 24. februar 2025.
Moesgaard kåret som Danmarks bedste attraktion3.10.2024 11:57:39 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 3000 danskere har peget på Moesgaard Museum som vinder af den årlige Danish Travel Awards, som netop er blevet uddelt.
Oplev fortællingen om det største vendepunkt i menneskets historie2.10.2024 07:49:47 CEST | Pressemeddelelse
Moesgaards kommende særudstilling tager os 10.000 år tilbage i tid til dengang mennesket begyndte at dyrke jorden. På det tidspunkt opstår en helt ny og betagende gudeverden, som viser os, at menneskets måde at tænke, tro og leve på er radikalt forandret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum