Vandt 1.000.000 da Pierre-Emile Højbjerg scorede: ’Jeg elsker den dreng!’

Da Pierre-Emile Højbjerg lørdag aften med en iskold inderside sendte bolden i mål til slutresultatet 2-0 over Everton på Tottenham Hotspur Stadium i London, sendte han samtidig en million gode danske kroner afsted til en mand i Horsens.
”Ja, det var lidt vanvittigt!” lyder det begejstret fra den jyske tipper, som havde spillet et system for bare 88 kroner.
De første 12 kampe var endt, som de skulle, og derfor vidste manden fra Horsens, at han kun var en enkelt Tottenham-sejr fra at ramme 13 rigtige. Derfor var det en spændt tipper, der lørdag aften satte sig til at følge med i den sene Premier League-kamp via live-updates fra nettet, fordi han ikke kunne se kampen på tv.
”Det var specielt. Mest fordi jeg havde håbet, at de ville føre 4-0 ved pausen. Det gjorde de jo absolut ikke, men så da Harry Kane scorede til 1-0 for Tottenham, så ringede jeg til min bror, som sad og så kampen, og han sagde, at de havde fuldstændig kontrol over kampen,” fortæller han.
Men alligevel: Med kun en spinkel Tottenham-føring på 1-0, var han stadig langt fra sikker på, at det ville ende lykkeligt for ham, og derfor var det først, da Pierre-Emile Højbjerg scorede med sin kølige indersideafslutning, at han for alvor turde tro på, at den var hjemme.
”Da Pierre-Emile scorede… Årh, da var han jo en dejlig dreng! Jeg havde været inde at kigge på præmieprognosen, så jeg vidste, at jeg var den eneste, der havde en 13’er. Så da Pierre-Emile scorede, så skrev jeg til min bror: ’Jeg elsker den dreng!’,” fortæller den nyslåede millionær med et stort grin.
Da kampen kort efter blev fløjtet af, kunne manden sammen med sin hustru lade jublen bryde løs – en stille en af slagsen:
”Vi har to små børn, som lige var puttet, så vi åbnede en flaske rødvin, mig og min bedre halvdel, og så sad vi og sludrede. Og så gik vi i seng, for små børn står jo også op. De er ligeglade med sådan en million. Det forstår de slet ikke,” siger han.
Han lover dog, at børnene nok skal blive glade for gevinsten alligevel: Det er nemlig for deres skyld, at den lille familie på et tidspunkt skal have lidt mere plads – og det skal millionen hjælpe til med.
”Vi har snakket om, at vi skal have noget andet at bo i på lidt længere sigt. Lige nu deler vores små børn værelse, men vi kan godt se, at det ikke er holdbart i længden, så nu parkerer vi millionen et godt sted, så vi har råd til noget større at bo i, når det er,” fortæller manden fra Horsens, der slutter af med at sende en varm tak til Tottenhams danske spiller, der kan glæde sig over at have vundet en evig fan i det østjyske. Sådan da:
”Jeg holder kun med AC Horsens, men jeg tænker ikke, at jeg kan sige noget ondt om Pierre-Emile Højbjerg i resten af hans tid! Årh, hvis han skifter til Vejle, så kan jeg nok godt få det lidt stramt med ham, men det gør han nok heller ikke,” siger han.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Vandt 1,4 millioner i Eurojackpot kort før jobsamtale - og fik også jobbet!9.8.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig østjyde indledte for nyligt en jobsamtale med ordene: ”Jeg har lige vundet 1,4 millioner” – og kort efter havde han også ’vundet’ sig et nyt job.
Åbner sæsonen lørdag: Christian Eriksen kan ende i Hollywoodklub8.8.2025 09:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Uret tikker for Christian Eriksen, der mangler afklaring på karrieren – kan Wrexham og Championship lokke ham til? Ja, siger Danske Spil.
Har du været en tur i ’døgneren’? – her landede Danske Spils millioner i lørdags4.8.2025 09:15:49 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spil og Lotto gjorde lørdag to danskere til millionærer – den ene af dem ved det måske ikke endnu, så læs med her, hvis du har en Lotto kupon liggende derhjemme: Den kan være mange penge værd!
”Jeg har købt den største bil, jeg kunne finde!”2.8.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Storkøbenhavn vandt vanvittige 14 millioner kroner i Vikinglotto – og sendte straks en stor bid videre til bilforhandleren.
Følger familietraditionen – bliver millionær på Lotto30.7.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra hovedstaden troede næsten ikke sine egne ører, da Danske Spil ringede med gode nyheder til ham: ”Jeg er den tredje i familien, der vinder!”
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum