Vandt 1,4 millioner i Eurojackpot kort før jobsamtale - og fik også jobbet!
En heldig østjyde indledte for nyligt en jobsamtale med ordene: ”Jeg har lige vundet 1,4 millioner” – og kort efter havde han også ’vundet’ sig et nyt job.

En mand fra Aarhus-området havde for nyligt en rigtigt, rigtigt god dag.
Kort inden en vigtig jobsamtale opdagede manden, at han havde vundet en tredjepræmie i Eurojackpot. Det gav ham ikke mindre end 1.369.832 skattefrie kroner – og så var det pludselig svært at koncentrere sig om et eventuelt nye job.
”Jeg har den her indledende samtale om et job, og kvinden, som jeg har mødet med, er den første, som jeg fortæller det til. Jeg kommer ind og siger: ’Jeg må af med det her, jeg har lige vundet 1,4 millioner kroner i Lotto!’ Hun spurgte mig, om vi skulle tage samtalen senere, men jeg ville jo godt have det job, så vi tog samtalen lige der,” fortæller manden på klingende aarhusiansk.
Og det var åbenbart et godt valg:
”Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke husker noget som helst fra samtalen. Jeg sad og tænkte på, hvilken bil, vi skulle købe, hvor vi skulle rejse hen, og hvad med huset… Min tanker fløj bare. Men jeg fik jobbet,” fortæller han med et grin.
Så havde han endnu en ting glad nyhed at fortælle sin kone. Hun lod dog ikke de gode nyheder hyle hende ud af den.
Da hun hørte, at han havde vundet de mange penge, tøvede hun ikke. Hun gjorde sig straks klar til at gå ud.
Forklaring:
”Hver gang vi har været i Århus for at købe kaffe, hver gang, så har jeg peget på en kaffemaskine i butikken og sagt ’når jeg vinder i Lotto, så skal jeg have den kaffemaskine der. Så da vi vandt pengene, tog min kone overtøj på og sagde ’nu skal vi ned for at hente den kaffemaskine!’. Og så købte vi den med det samme. Jeg tror ligesom, at det for hende bare var en måde at samle brikkerne på,” fortæller manden.
Den nyslåede millionær er i øvrigt muslim og nævner en sjov episode fra da han besøgte moskeen mod slutningen af ramadanen.
”Moskeen holdt en indsamling, og der donerede vi 5.000 kroner. Og det er sådan, at når man donerer penge, så får man en bøn som tak, og imamen sagde til mig: ’Jeg håber, at du får pengene en million gange igen i dette eller det næste liv,” fortæller manden med et grin, der tydeligt indikerer, at han ikke selv tror på, at det var de højere magter, der gav ham en milliongevinst.
Helt så mange gange fik manden nu ikke sine 5.000 kroner igen, men mindre kan bestemt også gøre det.
Og at det i virkeligheden var på Eurojackpot, og ikke i Lotto, at manden vandt gevinsten, betyder slet ingen ting.
”For mange er det jo kun lige til at dække huslån og gæld, men 1,4 millioner kroner, det ER mange penge, og jeg er virkelig taknemmelig,” slår han fast.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Har lige vundet i Lotto: ”Min kone vil godt se Paris…”8.12.2025 09:05:39 CET | Pressemeddelelse
Bornholmsk pensionist vinder million i Lotto og har egentlig ikke lige noget, han vil bruge den på… men han har en kone, og HUN har noget, hun ønsker sig i julegave.
Julejubel: Heldig dansker vinder 10.000.000 kroner i Lotto7.12.2025 08:50:00 CET | Pressemeddelelse
Julen kom tidligt til Fyn i år. En heldig fynbo kan se frem til en tidlig julegave på hele 10 skattefrie millioner. Se, hvor kuponen med de syv rigtige vindertal er købt.
Gavmild vinder i Eurojackpot: ”Mangler du nogensinde noget, så kan du bare ringe på!”5.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der bliver vundet rigtigt store beløb i Eurojackpot - og nogle af millionerne kommer også vindernes venner og familie til gode. En af de seneste vindere følger et råd om at være gavmild, som hun fik fra sin gamle oldefar.
Danske Spil tog vinder af 149,4 millioner på sengen: ”Det er helt uvirkeligt”3.12.2025 14:21:29 CET | Pressemeddelelse
Dansk vinder af sjette største gevinst nogensinde forventer en ekstra god jul – og måske et hus i Italien.
KÆMPE december-gevinst: Dansker vinder sjette største Eurojackpot præmie i historien3.12.2025 09:25:45 CET | Pressemeddelelse
Mon julefreden nu sænker sig i Rudersdal? En heldig dansker vandt 149.420.552 kroner i Eurojackpot tirsdag aften. Danske Spil har endnu ikke talt med den heldige vinder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum