Copenhagen Capacity

Copenhagen Capacity udvider på Sydsjælland

Del
Copenhagen Capacity arbejder for at tiltrække internationale virksomheder og investeringer til Østdanmark og talenter til dansk erhvervsliv. Nu udvider fonden så med en permanent medarbejder på Sydsjælland.
Asbjørn Overgaard, adm. direktør, Copenhagen Capacity, fotograf: Ulrik Jantzen
Asbjørn Overgaard, adm. direktør, Copenhagen Capacity, fotograf: Ulrik Jantzen

Copenhagen Capacity arbejder for at tiltrække internationale virksomheder og investeringer til Østdanmark og talenter til dansk erhvervsliv. Denne opgave udføres i tæt samarbejde og koordination med virksomheder, erhvervshuse, klynger og andre aktører i hele landet. Nu udvider Copenhagen Capacity så med en permanent medarbejder på Sydsjælland. Forventningen er, at dette vil bidrage til at styrke samarbejdet med de lokale erhvervs- og vidensmiljøer yderligere og gøre Copenhagen Capacity endnu bedre til at tiltrække udenlandske virksomheder til kommuner uden for hovedstadsområdet.

- Jeg er meget glad for, at vi nu får en medarbejder på Sydsjælland. Det er et område, som har nogle stærke faglige miljøer inden for blandt andet logistikområdet og grøn omstilling, som vi glæder os til at samarbejde endnu tættere med. Det vil være en stor fordel i vores vigtige arbejde med at tiltrække internationale virksomheder til hele Østdanmark, at vi er repræsenteret lokalt på det sydlige Sjælland, udtaler Asbjørn Overgaard, adm. direktør for Copenhagen Capacity.

Tæt samarbejde med kommunerne

Copenhagen Capacity søger lige nu er en medarbejder, der med base på Sydsjælland vil få til opgave at tage internationale investorer i hånden og hjælpe dem gennem hele processen, der skal føre til etablering i en af de sjællandske kommuner. Derfor søger man en medarbejder med stort kendskab til videns- og vækstmiljøerne i Region Sjælland, og som formår at skabe et tæt og fortroligt samarbejde med kommunerne.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Asbjørn Overgaard, adm. direktør, Copenhagen Capacity, fotograf: Ulrik Jantzen
Asbjørn Overgaard, adm. direktør, Copenhagen Capacity, fotograf: Ulrik Jantzen
Download

Links

Information om Copenhagen Capacity

Copenhagen Capacity
Copenhagen Capacity
Nørregade 7 B
1165 København K

Copenhagen Capacity tiltrækker internationale virksomheder og investeringer til Østdanmark og talenter til dansk erhvervsliv. Målet er i endnu højere grad at gøre metropolregionen til en løftestang for hele Danmarks bæredygtige vækst. Vores arbejde udføres ved at udvikle og markedsføre regionens styrkepositioner i tæt samarbejde med relevante aktører og virksomheder. Copenhagen Capacity er en not for-profit erhvervsdrivende fond, der er finansieret af såvel offentlige aktører som private fonde og virksomheder.

Følg pressemeddelelser fra Copenhagen Capacity

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Copenhagen Capacity

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye