Kommunerne er nået i mål med budgetterne for 2023

Til næste år har landets kommuner planlagt at bruge samlet set 287,7 milliarder kroner på at levere velfærd til borgerne, mens der skal bruges 18,6 milliarder kroner på at bygge og renovere.

Det viser de foreløbige indmeldinger til KL efter, at alle 98 kommuner nu har landet budgetaftaler for næste års kommunale økonomi. Dermed overholder kommunerne de service- og anlægsrammer for 2023, der blev fastsat i forårets økonomiaftale mellem regeringen og KL.

”Det er ingen hemmelighed, at vi i kommunerne lige nu er i en svær økonomisk situation. Vi står med en meget stram økonomiaftale, og oven i det er vi blevet hårdt ramt af de stigende priser. Så meget desto mere viser det en stort kommunalpolitisk ansvarlighed, at vi i nået i mål med budgetterne inden for den samlede økonomiske ramme. Det fortjener kæmpestor ros og respekt,” siger formand for KL, Martin Damm.

Ny proces har virket
I år har kommunerne anvendt en ny model for den fælleskommunale budgetkoordinering, hvor man bl.a. har inddraget borgmestre og kommunalbe-styrelser endnu tættere og tidligere end førhen. Det har båret frugt, fortæller næstformand i KL, Jacob Bundsgaard:

”Der er ingen tvivl om, at alle kommuner i år har skulle foretage hårde prioriteringer. Alligevel har alle undervejs vist stor vilje til at bøje sig mod hinanden og bidrage til fællesskabet, og det er mit indtryk, at det en god model for processen, vi har fundet,” siger han.

Svære prioriteringer forude
Trods det gode fælles arbejde står kommunerne dog stadig over for et par store udfordringer.

For det første stiger priserne overalt i samfundet, og det påvirker i høj grad også kommunernes økonomi.

”Kommunerne har allerede i budgetterne været nødt til at træffe svære valg og spare på velfærden. Oven i det står vi nu med massive prisstigninger. Det er en overordentlig vanskelig situation, som vi langt fra er færdige med at tale med regeringen om – og det vil selvfølgelig også blive et centralt tema under næste års økonomiforhandlinger,” siger Martin Damm.

For det andet har kommunerne samlet set hævet skatterne med omkring 300 millioner kroner. Det svarer til en stigning på 0,03 procent af kommunernes samlede skattegrundlag.

”Vi har gjort alt, hvad vi kan, for at få skattepuslespillet til at gå op. Vi må dog desværre konstatere, at vi ikke kan komme helt i mål, selvom vi har bevæget os i den rigtige retning undervejs. Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt – og også et udtryk for, hvor hårdt den økonomiske livrem er spændt ind i kommunerne,” siger Jacob Bundsgaard.

Kommunernes endelige budgettal for næste år bliver offentliggjort af Danmarks Statistik i januar 2023.