Et længe ventet og tiltrængt paradigmeskifte på beskæftigelsesområdet
9.4.2025 12:40:43 CEST | KL | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesreformen byder på et tiltrængt opgør med bureaukrati og regelstyring. KL kvitterer for, at besparelsen er blevet mindre, men der er fortsat tale om en markant besparelse, som skal findes på meget kort tid.
Færre regler og mindre bureaukrati. Mere frihed og mere fokus på den enkelte borger og medarbejdernes faglighed.
Sådan lyder nogle af de centrale elementer i den beskæftigelsesreform, som regeringen og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre onsdag har præsenteret.
”Vi får med den ny beskæftigelsesreform det længeventede og tiltrængte paradigmeskifte, som vi i kommunerne har kaldt på i årevis. Vi går væk fra at styre området ned til mindste detalje med lovgivning og over til at give meget mere plads til den lokale virkelighed og borgernes og virksomhedernes udfordringer og behov. Og vigtigst af alt, så holder vi fast i den kommunale forankring af opgaven og giver kommunerne mulighed for at organisere sig på den måde, det giver bedst mening lokalt. Det er alt sammen sød musik i mine ører,” siger KL’s formand, Martin Damm.
Fortsat store besparelser
Med beskæftigelsesreformen følger en besparelse på 2,6 mia. kr. En besparelse, som er væsentligt mindre end regeringens oprindelige udspil. Men stadig en meget markant besparelse. Derudover skal størstedelen af besparelserne findes allerede i 2026 og 2027.
Formanden for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, Steen Christiansen, kvitterer for, at der er blevet lyttet til de store bekymringer, kommunerne og andre aktører har haft om, at så store besparelser vil gå ud over indsatsen til især de udsatte borgere og unge på kanten af arbejdsmarkedet.
”Vi står over for den nok største omstilling af beskæftigelsesområdet nogensinde. Ambitionerne er tårnhøje. Og derfor vil jeg også gerne kvittere for, at regeringen og aftalepartierne har lyttet til vores bekymring om de store besparelser, og at de vælger at give lidt flere ressourcer til indsatsen til de unge ved at gøre Ungeløftet permanent. Det er godt. Men vi skal stadig spare rigtig mange penge på området, og det skal gøres på utrolig kort tid. Det er ikke gode vilkår for implementeringen af et markant nyt beskæftigelsessystem,” siger KL-udvalgsformanden.
Med aftalen lægges der op til, at regeringen i foråret 2025 skal indgå en aftale med KL om udmøntningen og implementeringen af den samlede reform.
”Det er afgørende for os, at de besparelser, man lægger op til, også matcher den mængde opgaver, man fjerner fra området. Ellers vil det gå gevaldigt ud over indsatsen. Vi kommer i den videre dialog med regeringen til at have blikket stift rettet mod dén sammenhæng,” siger Martin Damm.
Stor ros til medarbejderne
Der venter nu et stort arbejde i kommunerne, som inden årsskiftet skal omorganisere hele indsatsen, omstille sig til den store frisættelse og klæde medarbejderne på til nye opgaver og roller.
”Jeg synes, vi skylder de mange medarbejdere på landets jobcentre en kæmpe tak for ukueligt at have arbejdet videre og leveret en kæmpe indsats til gavn for borgere og virksomheder. På trods af al den virak og usikkerhed, der har været omkring deres job, siden regeringsgrundlaget blev trykt i 2022. Nu er det rigtig vigtigt, at regeringen lynhurtigt får lovgivning og vejledninger på plads, så vi får nogle ordentlige vilkår til at omstille hele beskæftigelsesindsatsen,” siger Steen Christiansen.
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Læs mere: www.kl.dk
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
Her er KL's nye bestyrelse12.3.2026 17:00:12 CET | Pressemeddelelse
De 17 medlemmer af KL’s bestyrelse for de næste fire år er nu på plads. Ny formand bliver Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel, mens Kalundborgs borgmester Martin Damm bliver næstformand.
Sundhedsprofilen giver vigtige lokale indsigter i danskernes sundhed5.3.2026 10:43:08 CET | Pressemeddelelse
Selvom det overordnet set går den rigtige vej med danskernes sundhed, er der brug for endnu mere fokus på forebyggelse, lyder det fra KL, der håber, at staten vil påtage sig et større ansvar for at regulere især unges brug af tobak og alkohol.
Nyt treårigt overenskomstforlig for 500.000 kommunalt ansatte på plads25.2.2026 18:00:39 CET | Pressemeddelelse
Forhandlingsfællesskabet og KL har indgået forlig om fornyelse af de generelle overenskomster på det kommunale område. Med aftalen er der fokus på, at de kommunale arbejdspladser bliver ved med at være attraktive og giver gode muligheder for at skabe bedre balance mellem privatliv og arbejdsliv.
Invitation til doorstep om nyt overenskomstforlig på det kommunale område25.2.2026 16:28:09 CET | Pressemeddelelse
KL og Forhandlingsfællesskabet inviterer til doorstep i dag, onsdag kl. 18.00, hvor et nyt overenskomstforlig for omkring 500.000 ansatte på det kommunale område præsenteres. Forliget præsenteres i KL-huset på Weidekampsgade 10, 2300 København S. Der er adgang for pressen fra kl. 17.30. Tilmelding til doorstep er ikke nødvendig. KL's pressevagt kan kontaktes på tlf. 3370 3333.
KL glæder sig over national plan for kystbeskyttelse23.2.2026 13:30:11 CET | Pressemeddelelse
Regeringens nye kystbeskyttelsesplan er et nødvendigt skridt mod at løse flere af de udfordringer, som vildere og voldsommere vejr skaber langs vores kyster.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum