AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Særligt lønmodtagere i land- og provinskommuner kan blive presset af lavere beløbsgrænse

Del
Mere end hver femte lønmodtager kan blive presset af en sænkning af beløbsgrænsen, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. De fleste udsatte lønmodtagere er bosat i land- og provinskommunerne.

ARBEJDSMARKED

Hvis man sænker beløbsgrænsen med 100.000 kroner, vil mere end hver femte danske lønmodtager potentielt blive presset på deres lønninger. De har nemlig en løn, der ligger i spændet mellem 448.000 kroner og 348.000 kroner. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsen Erhvervsråd.

En stor del af dem bor i land- og provinskommuner.

”En lavere beløbsgrænse vil presse hver femte lønmodtager på sin løn, men der er stor forskel på, hvor i landet de berørte bor,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Hver tredje lønmodtager i Lolland Kommune har en løn, der kan blive presset af en sænket beløbsgrænse med 100.000 kroner, og hver fjerde lønmodtager i Frederikshavn Kommune, mens det er mange færre i København og Nordsjælland,” siger Lars Andersen.

En virksomhed kan i dag hente udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for EU, hvis de kan tilbyde medarbejderen en årsløn svarende til beløbsgrænsen på 448.000 kroner eller derover.

Flere partier har luftet, at de ønsker at sænke beløbsgrænsen permanent. For eksempel foreslår Venstre at sænke beløbsgrænsen med 100.000 kroner. Det fremgår af partiets udspil ”Kvalificeret international arbejdskraft skal understøtte vækst og danske arbejdspladser”.

”Bliver beløbsgrænsen sænket kan det potentielt ramme rigtig mange danske lønmodtagere. En lavere grænse vil betyde, at lønmodtagere med en indkomst mellem den foreslåede grænse og den nuværende vil blive konkurrenceudsat,” sige Lars Andersen.

”Ordningen er målrettet specialiseret arbejdskraft. Derfor bør niveauet afspejle lønnen for danske lønmodtagere af samme type. En sænkning af grænsen vil betyde, at 87 procent af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i Danmark har en løn over beløbsgrænsen,” sige Lars Andersen.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

  • En sænkelse af beløbsgrænsen til 348.000 kroner vil betyde, at arbejdsgivere kan rekruttere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for EU til en lavere løn.

  • 87procent af faglærte lønmodtagere tjener i dag over 348.000 kroner om året. Det samme gælder 68 procent af ufaglærte lønmodtagere. Samlet set har 87 procent af de fuldtidsbeskæftigede en årsløn over 348.000 kroner.

  • Flest lønmodtagere uden for de større byer har en indkomst, der ligger mellem den hidtidige beløbsgrænse og en beløbsgrænse på 348.000 kroner.

  • Beløbsgrænsen er i dag 448.000 kroner, men blev i forbindelse med reformforhandlinger i foråret midlertidigt sænket til 375.000 koner per 1. december i år. Den lavere beløbsgrænse gælder for en treårig periode under forudsætning af, at bruttoledigheden holdes under 3,75 procent, og højest 15.000 personer benytter ordningen.
  • Analysen indeholder også samme beregning af en beløbsgrænse sat ned til kun 360.000 kroner.

Stor forskel på, hvor i landet lønmodtagere har lønindkomst mellem nuværende beløbsgrænsen og en lavere beløbsgrænse

Tabellen viser andelen af lønmodtagere fordelt efter bopælskommune, der har en løn på mellem 348.000 og 448.000 kroner.

Bopælskommuner

Lønmodtagere, med en indkomst 348.000 kr. og 448.000 kr. i årsløn

Albertslund

23,1 pct.

Allerød

12,0 pct.

Assens

27,1 pct.

Ballerup

20,0 pct.

Billund

25,6 pct.

Bornholm

32,7 pct.

Brøndby

27,7 pct.

Brønderslev

28,6 pct.

Dragør

12,0 pct.

Egedal

16,6 pct.

Esbjerg

25,3 pct.

Fanø

21,9 pct.

Favrskov

23,2 pct.

Faxe

25,4 pct.

Fredensborg

17,5 pct.

Fredericia

25,1 pct.

Frederiksberg

14,2 pct.

Frederikshavn

28,3 pct.

Frederikssund

20,7 pct.

Furesø

12,3 pct.

Faaborg-Midtfyn

27,3 pct.

Gentofte

9,5 pct.

Gladsaxe

17,4 pct.

Glostrup

22,2 pct.

Greve

18,4 pct.

Gribskov

21,1 pct.

Guldborgsund

28,7 pct.

Haderslev

28,1 pct.

Halsnæs

23,8 pct.

Hedensted

26,5 pct.

Helsingør

19,6 pct.

Herlev

21,9 pct.

Herning

26,1 pct.

Hillerød

17,5 pct.

Hjørring

29,3 pct.

Holbæk

22,6 pct.

Holstebro

28,2 pct.

Horsens

25,7 pct.

Hvidovre

21,3 pct.

Høje-Taastrup

23,6 pct.

Hørsholm

10,7 pct.

Ikast-Brande

26,8 pct.

Ishøj

27,6 pct.

Jammerbugt

28,9 pct.

Kalundborg

21,7 pct.

Kerteminde

26,6 pct.

Kolding

25,0 pct.

København

18,9 pct.

Køge

21,7 pct.

Langeland

32,6 pct.

Lejre

18,3 pct.

Lemvig

26,7 pct.

Lolland

32,7 pct.

Lyngby-Taarbæk

12,0 pct.

Læsø

31,1 pct.

Mariagerfjord

28,0 pct.

Middelfart

23,7 pct.

Morsø

30,1 pct.

Norddjurs

29,9 pct.

Nordfyns

28,8 pct.

Nyborg

27,4 pct.

Næstved

25,4 pct.

Odder

22,9 pct.

Odense

24,6 pct.

Odsherred

25,9 pct.

Randers

27,0 pct.

Rebild

24,4 pct.

Ringkøbing-Skjern

27,1 pct.

Ringsted

24,2 pct.

Roskilde

16,5 pct.

Rudersdal

10,0 pct.

Rødovre

21,7 pct.

Samsø

29,9 pct.

Silkeborg

23,5 pct.

Skanderborg

20,5 pct.

Skive

28,7 pct.

Slagelse

25,6 pct.

Solrød

16,8 pct.

Sorø

22,9 pct.

Stevns

23,5 pct.

Struer

26,3 pct.

Svendborg

24,7 pct.

Syddjurs

24,7 pct.

Sønderborg

27,7 pct.

Thisted

28,5 pct.

Tønder

30,5 pct.

Tårnby

21,0 pct.

Vallensbæk

18,8 pct.

Varde

27,6 pct.

Vejen

27,8 pct.

Vejle

22,7 pct.

Vesthimmerlands

30,2 pct.

Viborg

26,4 pct.

Vordingborg

26,3 pct.

Ærø

30,1 pct.

Aabenraa

28,8 pct.

Aalborg

24,9 pct.

Aarhus

21,2 pct.

Anm.: Lønindkomsten i 2020 i 2022-niveau ud fra forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse august 2022. Se boks 1 for metode og afgrænsning.

Kort: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Kil

Læs analysen her

Kontakter

Billeder

Links

Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Reventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V

3355 7710https://www.ae.dk/

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.

Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye