Særligt lønmodtagere i land- og provinskommuner kan blive presset af lavere beløbsgrænse

ARBEJDSMARKED

Hvis man sænker beløbsgrænsen med 100.000 kroner, vil mere end hver femte danske lønmodtager potentielt blive presset på deres lønninger. De har nemlig en løn, der ligger i spændet mellem 448.000 kroner og 348.000 kroner. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsen Erhvervsråd.

En stor del af dem bor i land- og provinskommuner.

”En lavere beløbsgrænse vil presse hver femte lønmodtager på sin løn, men der er stor forskel på, hvor i landet de berørte bor,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Hver tredje lønmodtager i Lolland Kommune har en løn, der kan blive presset af en sænket beløbsgrænse med 100.000 kroner, og hver fjerde lønmodtager i Frederikshavn Kommune, mens det er mange færre i København og Nordsjælland,” siger Lars Andersen.

En virksomhed kan i dag hente udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for EU, hvis de kan tilbyde medarbejderen en årsløn svarende til beløbsgrænsen på 448.000 kroner eller derover.

Flere partier har luftet, at de ønsker at sænke beløbsgrænsen permanent. For eksempel foreslår Venstre at sænke beløbsgrænsen med 100.000 kroner. Det fremgår af partiets udspil ”Kvalificeret international arbejdskraft skal understøtte vækst og danske arbejdspladser”.

”Bliver beløbsgrænsen sænket kan det potentielt ramme rigtig mange danske lønmodtagere. En lavere grænse vil betyde, at lønmodtagere med en indkomst mellem den foreslåede grænse og den nuværende vil blive konkurrenceudsat,” sige Lars Andersen.

”Ordningen er målrettet specialiseret arbejdskraft. Derfor bør niveauet afspejle lønnen for danske lønmodtagere af samme type. En sænkning af grænsen vil betyde, at 87 procent af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i Danmark har en løn over beløbsgrænsen,” sige Lars Andersen.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

• En sænkelse af beløbsgrænsen til 348.000 kroner vil betyde, at arbejdsgivere kan rekruttere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for EU til en lavere løn.
  
  

• 87procent af faglærte lønmodtagere tjener i dag over 348.000 kroner om året. Det samme gælder 68 procent af ufaglærte lønmodtagere. Samlet set har 87 procent af de fuldtidsbeskæftigede en årsløn over 348.000 kroner.
  
  

• Flest lønmodtagere uden for de større byer har en indkomst, der ligger mellem den hidtidige beløbsgrænse og en beløbsgrænse på 348.000 kroner.
  
  

• Beløbsgrænsen er i dag 448.000 kroner, men blev i forbindelse med reformforhandlinger i foråret midlertidigt sænket til 375.000 koner per 1. december i år. Den lavere beløbsgrænse gælder for en treårig periode under forudsætning af, at bruttoledigheden holdes under 3,75 procent, og højest 15.000 personer benytter ordningen.

• Analysen indeholder også samme beregning af en beløbsgrænse sat ned til kun 360.000 kroner.

Stor forskel på, hvor i landet lønmodtagere har lønindkomst mellem nuværende beløbsgrænsen og en lavere beløbsgrænse

Tabellen viser andelen af lønmodtagere fordelt efter bopælskommune, der har en løn på mellem 348.000 og 448.000 kroner.

Bopælskommuner	Lønmodtagere, med en indkomst 348.000 kr. og 448.000 kr. i årsløn
Albertslund	23,1 pct.
Allerød	12,0 pct.
Assens	27,1 pct.
Ballerup	20,0 pct.
Billund	25,6 pct.
Bornholm	32,7 pct.
Brøndby	27,7 pct.
Brønderslev	28,6 pct.
Dragør	12,0 pct.
Egedal	16,6 pct.
Esbjerg	25,3 pct.
Fanø	21,9 pct.
Favrskov	23,2 pct.
Faxe	25,4 pct.
Fredensborg	17,5 pct.
Fredericia	25,1 pct.
Frederiksberg	14,2 pct.
Frederikshavn	28,3 pct.
Frederikssund	20,7 pct.
Furesø	12,3 pct.
Faaborg-Midtfyn	27,3 pct.
Gentofte	9,5 pct.
Gladsaxe	17,4 pct.
Glostrup	22,2 pct.
Greve	18,4 pct.
Gribskov	21,1 pct.
Guldborgsund	28,7 pct.
Haderslev	28,1 pct.
Halsnæs	23,8 pct.
Hedensted	26,5 pct.
Helsingør	19,6 pct.
Herlev	21,9 pct.
Herning	26,1 pct.
Hillerød	17,5 pct.
Hjørring	29,3 pct.
Holbæk	22,6 pct.
Holstebro	28,2 pct.
Horsens	25,7 pct.
Hvidovre	21,3 pct.
Høje-Taastrup	23,6 pct.
Hørsholm	10,7 pct.
Ikast-Brande	26,8 pct.
Ishøj	27,6 pct.
Jammerbugt	28,9 pct.
Kalundborg	21,7 pct.
Kerteminde	26,6 pct.
Kolding	25,0 pct.
København	18,9 pct.
Køge	21,7 pct.
Langeland	32,6 pct.
Lejre	18,3 pct.
Lemvig	26,7 pct.
Lolland	32,7 pct.
Lyngby-Taarbæk	12,0 pct.
Læsø	31,1 pct.
Mariagerfjord	28,0 pct.
Middelfart	23,7 pct.
Morsø	30,1 pct.
Norddjurs	29,9 pct.
Nordfyns	28,8 pct.
Nyborg	27,4 pct.
Næstved	25,4 pct.
Odder	22,9 pct.
Odense	24,6 pct.
Odsherred	25,9 pct.
Randers	27,0 pct.
Rebild	24,4 pct.
Ringkøbing-Skjern	27,1 pct.
Ringsted	24,2 pct.
Roskilde	16,5 pct.
Rudersdal	10,0 pct.
Rødovre	21,7 pct.
Samsø	29,9 pct.
Silkeborg	23,5 pct.
Skanderborg	20,5 pct.
Skive	28,7 pct.
Slagelse	25,6 pct.
Solrød	16,8 pct.
Sorø	22,9 pct.
Stevns	23,5 pct.
Struer	26,3 pct.
Svendborg	24,7 pct.
Syddjurs	24,7 pct.
Sønderborg	27,7 pct.
Thisted	28,5 pct.
Tønder	30,5 pct.
Tårnby	21,0 pct.
Vallensbæk	18,8 pct.
Varde	27,6 pct.
Vejen	27,8 pct.
Vejle	22,7 pct.
Vesthimmerlands	30,2 pct.
Viborg	26,4 pct.
Vordingborg	26,3 pct.
Ærø	30,1 pct.
Aabenraa	28,8 pct.
Aalborg	24,9 pct.
Aarhus	21,2 pct.

Anm.: Lønindkomsten i 2020 i 2022-niveau ud fra forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse august 2022. Se boks 1 for metode og afgrænsning.

Kort: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Kil

Læs analysen her