Nyt genoptræningscenter indviet i Ishøj

Bedre rammer, øget samarbejde på tværs af sundhedstilbud og mere plads til genoptrænings- og rehabiliteringsområdet har længe stået på den politiske ønskeliste i Ishøj Kommune.
Onsdag den 12. oktober var det endelig tid til at indvie et helt nyt genoptrænings- og rehabiliteringscenter i Brohuset.
Ishøj Kommune og Region Hovedstaden har et tæt samarbejde på genoptræningsområdet, hvor regionen blandt andet står for at udarbejde genoptræningsplaner for udskrevne patienter fra hospitalet. Planer, som Ishøj Kommune derefter bruger til at tilrettelægge genoptræningsaktiviteter. Fx for borgere, der har brug for at generhverve færdigheder efter sygdom, så de igen kan være i stand til at leve et aktivt liv.
"Jeg er meget imponeret"
Derfor var regionsrådsformand Lars Gaardhøj med til indvielsen i selskab med Ishøjs borgmester, Merete Amdisen, og han var begejstret over de nye faciliteter.
”Jeg er meget imponeret over, hvor flot det er blevet. Som regionsrådsformand er jeg rigtig glad for at se et godt eksempel på, hvordan I her hos jer er lykkedes med at skabe nogle lokale sundhedstilbud, der går på tværs af faggrupper og sygdomme, og som sætter borgeren i centrum. Den måde I tænker sundhed på her i Ishøj, hvor man bringer mange forskellige aktører sammen - det er en rigtig måde at arbejde på, og noget jeg gerne vil bakke op omkring,” sagde Lars Gaardhøj i sin tale under indvielsen.
Fællesskaber og sundhedstilbud samlet
Borgmester Merete Amdisen er også glad for, at Ishøj Kommune er lykkedes med at få skabt bedre rammer og mere plads til genoptrænings- og rehabiliteringsområdet.
“Som borgmester er jeg stolt over, at Ishøj Kommune nu kan tilbyde nye og lækre faciliteter til borgere, der har behov for kommunal genoptræning og rehabilitering. Med indvielsen kan vi i dag også glæde os over, at vi har nået endnu en vigtig milepæl i arbejdet med at fuldende visionen for Brohuset som vores sundheds- og medborgerhus," siger borgmester Merete Amdisen og tilføjer:
“I Brohuset kan Ishøj-borgere nu styrke deres fysiske og mentale sundhed og samtidig danne relationer i sociale og meningsfulde fællesskaber, fordi vi har samlet sundhedstilbud og foreningslivet under samme tag.”
Samarbejde på tværs af sundhedstilbud
Derudover kommer det også borgere i patientforløb til gavn, at fagpersonale fra de forskellige sundhedstilbud nu er samlet og har bedre mulighed for en tættere dialog, fortæller Nathalie Hjorth Pedersen, leder for Forebyggelse og Rehabilitering i Ishøj Kommune.
“Vi får rigtig gode betingelser for at samarbejde på tværs af faggrupper omkring de borgere, som er i et rehabiliteringsforløb. Som eksempel er den kommunale hjemmepleje og hjemmesygepleje en vigtig samarbejdspartner for os. Nu er vi samlet under ét tag og kan få en endnu tættere dialog.
Derudover vil lægerne i huset også have muligheden for tæt kontakt til de fysio- eller ergoterapeuter, som forestår genoptræningen af deres patienter efter fx en hofteoperation, eller til den diætist, som hjælper deres patienter til en bedre hverdag med diabetes.”
Kontakter
Merete Amdisen (A)Borgmester i Ishøj Kommune
Tlf:29 43 30 12mem@ishoj.dkBilleder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Ishøj har fået et nyt seniorråd ved fredsvalg21.10.2025 13:12:03 CEST | Pressemeddelelse
Alle interesserede Ishøj-borgere, der havde meldt sig som kandidat til Ishøj Seniorråd er nu automatisk valgt uden afstemning ved et fredsvalg. Derfor bliver der ikke valg til Ishøj Seniorråd den 18. november
Ishøj Kommune er Østdanmarks bedste idrætskommune21.10.2025 13:05:56 CEST | Pressemeddelelse
DIF kårer i en ny kommuneundersøgelse Ishøj Kommune til Østdanmarks bedste idrætskommune. På landsplan er Ishøj hoppet fra en 28. plads til en 7. plads siden 2021
Fortæl, hvor meget du bevæger dig - du kan vinde 10.000 kroner9.10.2025 09:40:11 CEST | Pressemeddelelse
Går du ture? Eller dyrker en idræt i fritiden? Ishøj Kommune indgår i Danmarks største måling af bevægelse, og der er brug for dine svar
Fra gulv til loft: Ishøjs musikteater genopstår i nye rammer30.9.2025 14:33:17 CEST | Pressemeddelelse
Efter en omfattende modernisering er Kulturium Musikteater nu klar til at byde publikum velkommen tilbage. Salen har gennemgået en gennemgribende transformation, hvor både komfort og æstetik er blevet løftet markant – fra gulv til loft.
Kulturium præsenterer nyt musikalsk koncept: Roots & Hybrids16.9.2025 08:23:21 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 26. september 2025 kan du opleve den første Roots & Hybrids-koncert i Kulturium Musikteater i Ishøj, hvor den kurdiske sangerinde Mizgin og den maliske guitarist Samba Touré åbner konceptet
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

