Ishøj Kommune

Fra gulv til loft: Ishøjs musikteater genopstår i nye rammer

Del

Efter en omfattende modernisering er Kulturium Musikteater nu klar til at byde publikum velkommen tilbage. Salen har gennemgået en gennemgribende transformation, hvor både komfort og æstetik er blevet løftet markant – fra gulv til loft.

Gildbro Fotostudie v Poul Hansnæs

Kulturium Musikteater i Ishøj har fået et markant løft, som er muliggjort gennem en bevilling fra Ishøj Byråd i 2024. Den mest iøjnefaldende forbedring er etableringen af en helt ny tribune, der sikrer markant bedre siddekomfort og større fleksibilitet. Det giver mulighed for en mere intim atmosfære og gode publikumsoplevelser til alle typer arrangementer. Salen fremstår flot i nuancer af grønt og guld og både rammer, indhold og stemning taler godt sammen.

Borgmester i Ishøj, Merete Amdisen, er glad for resultatet og fortæller:

"Kulturium Musikteater er en vigtig del af kulturlivet i Ishøj, og med den nyrenoverede sal sender vi et klart signal om, at kultur og fællesskab står højt på dagsordenen i Ishøj. Jeg er stolt af resultatet og vores nye moderne og smukke sal, hvor kreativiteten fortsat kan blomstre og minder skabes."

Viceborgmester og forperson for Kultur- og Fritidsudvalget i Ishøj, Pia Skourup, fortæller at alsidigheden har været vigtig i renoveringen:

"Det er vigtigt, at musikteatret både er relevant som scene for musik og teater, men også som et samlingspunkt for foreningslivet i Ishøj. Derfor har alsidighed været et nøgleord i renoveringen – især med den nye fleksible tribune, som kan tilpasses mange forskellige typer af arrangementer og aktiviteter."

Instrumentvæggen er hjertet i salen

Under moderniseringen startede Kulturium Musikteater og Thorslunde-Ishøj Lokalhistoriske Forening en instrumentindsamling, hvor borgere kunne donere instrumenter til udsmykning og fortælle historierne bag.

Resultatet blev endnu flottere end leder af Kulturium, Pernille Hjort, havde drømt om:

"Vi er rørte og taknemmelige over den store opbakning, vi har oplevet i forbindelse med instrumentindsamlingen. At så mange borgere har valgt at donere deres instrumenter, har overgået alle vores forventninger. Den væg, vi har skabt med disse instrumenter, er ikke bare en udsmykning – den er et symbol på fællesskab, mangfoldighed og lokalhistorie. Resultatet er smukkere, end vi turde drømme om."

Kulturium Musikteater glæder sig til at byde publikum velkommen i de nye rammer og ser frem til en sæson fyldt med kulturoplevelser og fællesskab.

Fejring af genåbningen

Genåbningen markeres med en række festlige åbningskoncerter i efteråret, hvor publikum kan opleve nogle af Danmarks mest elskede kunstnere til en helt særlig pris.

For kun 100 kr. per billet kan man blandt andet opleve foredrag med astrofysiker Anja C. Andersen og rejseholdets drabschef Bent Isager-Nielsen, koncerter med Gasoline, Fede Finn og Funny Boyz og Elvis on My mind, og familieteaterkoncert med Katrine Bille kendt fra Ramasjang. Derudover vil det nye musikspor Roots & Hybrids byde på musik fra hele verden.

Læs mere om koncerterne på kulturiummusikteater.dk.

Kontakter

Billeder

Gildbro Fotostudie v Poul Hansnæs
Download
Jonas Krøner
Download

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye