Københavns Professionshøjskole

Science-børnehaver skal styrke naturvidenskabelig dannelse

Del
Hvordan gør vi små børn mere nysgerrige på naturen i de pædagogiske lærings- og legemiljøer? Det skal et nyt forskningsprojekt på Københavns Professionshøjskole undersøge med 21,7 mio. kroner i støtte fra Novo Nordisk Fonden. Ambitionen er at vække en naturvidenskabelig interesse, der varer hele livet.

Naturvidenskabelig dannelse og børnehavepædagogik er ikke to så forskellige størrelser, som det måske umiddelbart kan lyde som. I de senere år er der nemlig kommet fokus på, hvordan børns forståelse af både naturvidenskab og matematik bliver grundlagt allerede i de første år, hvor de begynder at være nysgerrige på verden omkring dem. Det fortæller Janne Hedegaard Hansen, der er forskningsleder på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

”Arbejdet med at styrke børns naturvidenskabelige dannelse handler i høj grad om at støtte dem i at undersøge svaret frem for bare at give dem det, når de møder omverden med undren. Det kræver nogle særlige kompetencer hos det pædagogiske personale – nogle science-pædagogiske kompetencer. Det er der allerede institutioner, der arbejder med, men i vores projekt skal vi forskningsbaseret og systematisk undersøge, hvad der skaber de bedste science-pædagogiske lege- og læringsmiljøer,” siger hun.

Skal afdramatiseres

Projektet har fået navnet NAVADA (Naturvidenskabelig Dannelse i Daginstitutioner) og skal i løbet af en periode på fem år udvikle en certificering, som dagtilbuddene kan bruge, hvis de vil profilere sig med et særligt fokus på science-pædagogik. Indledningsvis skal forskerne arbejde med at udvikle og afprøve aktiviteter i naturvidenskabelige lege- og læringsmiljøer.

"Vi skal have fokus på, hvad det vil sige at have science-kompetencer som pædagog. Mange – både pædagoger og pædagogstuderende – er lidt forskrækkede over det naturvidenskabelige felt. Men når først de kommer i gang, viser det sig hurtigt, at de har en stor viden om en masse ting, som det kan være sjovt at undersøge med børnene. Det handler også om at afdramatisere det naturvidenskabelige felt og gøre det nærværende og håndgribeligt for børnene", siger Janne Hedegaard Hansen.

Fra natur til science-pædagogik

En af de forskere, der skal deltage i projektet, er docent Mia Husted fra Københavns Professionshøjskole. Hun pointerer, at selv om børn ofte helt uden tilskyndelse er optaget af dyr og natur, så er det ikke sikkert, de voksne omkring dem får stimuleret engagementet og brugt det i børnenes naturvidenskabelige dannelse.

”Det kan fx være ved at tale med børnene om regn i stedet for bare at konstatere, at det regner. Hvad vi kan bruge regnen til? Hvor bliver den ledt hen? Hvorfor regner det? Det kræver, at pædagogerne har mod på at gå ind i tingene og undersøge det sammen med børnene, og det er noget, vi skal blive bedre til at uddanne dem til. Vi har en god, stærk tradition for naturpædagogik. Vi er gode til at tage børn med i skoven, lære dem at snitte og tænde bål og fange salamandere. Men vi mangler fokus på de naturfaglige kompetencer, som pædagogerne skal bruge for at lave science-pædagogiske lege- og læringsmiljøer,” fortæller Mia Husted.

Blod på tanden tidligt

Når de helt små børn skal støttes i allerede tidligt at bruge naturfaglig undring og i at mestre deres viden om verden, er det ud fra en antagelse om, at det vil ruste dem til senere hen at kaste sig ud i matematik og natur og teknik. 

"Vi ved fra andre områder, att jo tidligere børn får blod på tanden, desto mere mod har de på at kaste sig ud i det felt senere. Det er vigtigt i forhold til en naturfaglighed, netop fordi det ofte virker som noget, der er svært og utilgængeligt og noget, man skal være god til for at mestre. Det er måske naturligt nok, fordi naturvidenskaben ligger øverst i vores videnshieraki og har nogle stramme standarder. Det er også godt, hvis man skal rådgive om medicin, men det er ikke så godt, hvis det stiller sig i vejen for, at helt almindelige mennesker kan stille spørgsmål i deres hverdag", siger Mia Husted.

Forskningsmiljø er længe ventet

Janne Hedegaard Hansen og Mia Husted peger begge på betydningen af at få opbygget et dansk videns- og forskningsmiljø i science-pædagogik.

”Den viden, vi har om små børns engagement i naturfaglighed og bæredygtighed, er meget spredt. I forhold til Norge og Sverige, som har en meget mere systematisk forskning i science-pædagogik, halter vi bagefter. Vi har dog nogle gode kræfter, og vi har ventet længe på at få samlet dem til et miljø,” fortæller Janne Hedegaard Hansen.

Hos Novo Nordisk Fonden er ønsket at styrke børns interesse for naturfagene generelt og også at øge den naturfaglige dannelse op igennem hele uddannelsessystemet. Det fortæller Senior Vice President Berith Bjørnholm.

"Vi er meget glade for at støtte dette projekt, som både styrker forskningen inden for science i dagtilbudsområdet og samtidig bidrager substabtielt til at styrke pædagogers arbejde med lærerplanstemaet Natur, Udeliv og science til havn for pædagogerne".

Fakta: Projekt NAVADA

Institut for Pædagoguddannelse Institut for Pædagoguddannelse på Københavns Professionshøjskole har modtaget en bevilling på 21.7 mio. kroner fra Novo Nordisk Fonden til at styrke børns naturvidenskabelige almendannelse på 0-6 års-området. Projektet har fået navnet NAVADA – naturvidenskabelig dannelse i dagtilbud.

Formålet er i et samarbejde med pædagogisk personale at udvikle science-pædagogiske lege- og læringsmiljøer i dagtilbud med fokus på at fremme børns nysgerrighed og undren over naturlige fænomener og støtte dem i at finde svar på denne undren. Ambitionen er at kombinere børns interesse for naturen og oplevelser i naturen med viden om, hvordan de kan være med til at passe godt på naturen.

I løbet af projektets femårige bevillingsperiode opbygges et nyt fælles og samlende videns- og forskningsmiljø, som har fokus på science, natur og bæredygtighed.

Projektet munder ud i en model for certificering, så dagtilbud fremadrettet kan blive certificeret som science-børnehaver.

Kontakt: Janne Hedegaard Hansen, forskningsleder, Pædagoguddannelsen Københavns Professionshøjskole, telefon+45 51632770, e-mail JHHA@kp.dk

Nøgleord

Kontakter

Redaktionel kontakt: Journalist Maj Juni, tlf.: 41898145, mail: maju@kp.dk

Billeder

Information om Københavns Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole
Københavns Professionshøjskole
Humletorvet 3
1799 København V

http://www.kp.dk

Fakta om Københavns Professionshøjskole

- Har cirka 21.000 studerende.
- Har Danmarks største pædagoguddannelse med ca. 6.000 studerende, største læreruddannelse med ca. 3.500 studerende og største sygeplejerskeuddannelse med ca. 4.000 studerende.
- Udbyder 22 grunduddannelser: Lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver, bioanalytiker, fysioterapeut, ergoterapeut, jordemoder, radiograf, administrationsbachelor, administrationsøkonom, psykomotorisk terapeut, laborant, laboratorietekniker, pædagogisk assistent, tegnsprogstolk, tekstilformidler, katastrofe- og risikomanager, natur- og kulturformidler, sundhedsadministrativ koordinator, professionsbachelor i skat og ernæring og sundhed.
- Uddanner årligt ca. 4.500 professionsbachelorer.
- Er en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
- Har hovedsæde på Campus Carlsberg på Vesterbro i København og fordeler sig på 11 forskellige adresser i København, Hillerød, Helsingør, Nødebo og på Frederiksberg og Bornholm.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole

Forskere: Fælles forberedelse på kriser får os bedre igennem21.6.2024 07:10:00 CEST | Nyhed

Kriseparathed skal også handle om, hvordan vi hjælper hinanden - og ikke kun vores hjemmeberedskab. Ny forskning viser nemlig, at danskerne i høj grad regner med at blive reddet af myndigheder, som egentlig ikke er forpligtet til at hjælpe og får travlt med at tage sig af andet, hvis en krise rammer. Der er brug for klar ansvarsfordeling og stærkt samarbejde mellem borgere og myndigheder og fælles prepping i civilsamfundet, lyder det fra to katastrofeforskere fra Københavns Professionshøjskole.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye