Ny forskning: Rammerne for ungdomslivet skaber mistrivsel

Den nye forskning om unges mistrivsel er samlet i bogen: Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering. Bogen udgives i dag af Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet (AAU) og bygger på en række dybdeinterviews med unge i mistrivsel og en kvantitativ analyse blandt 2080 tilfældigt udvalgte unge i alderen 16 – 25 år. Forskerne introducerer to centrale begreber til at forstå unges mistrivsel:

Klassisk udsathed: Handler om klassiske samfundsforhold som ulighed, økonomiske og sociale vilkår, som kan føre til mistrivsel (fx misbrug i hjemmet, fattigdom osv.).

Ny udsathed: En bredere gruppe af unge på tværs af sociale lag bliver ramt af udsathed end dem, der traditionelt har været i risiko. Og dem der i forvejen har det svært, får det endnu sværere. Den nye udsathed kommer bl.a. til udtryk i oplevelser af pres, stress og angst. Det handler især om rammerne for ungdomslivet fx øget præstationspres.

Ny udsathed kan sætte sig igennem som oplevelser af at kæmpe for at hægte sig på og følge med, og også som oplevelser af at være blevet slynget af toget og stå tilbage på perronen.

”Vi skal passe på med at tale om en hel generation af unge i mistrivsel. Samtidig skal vi tage det alvorligt, at vi ser en ny gruppe unge, der er udsatte. Skolen er kommet til at handle om præstation, tempoet på alle livsarenaer er sat i vejret, og de unge kigger i stigende grad indad og oplever selv at skulle lave sig om, hvis noget i omverdenen er svært. De leder efter løsninger i det psykologiske fremfor i deres omverden,” forklarer professor Noemi Katznelson ved Center for Ungdomsforskning på AAU.

Den mest langvarige mistrivsel ses fortsat blandt unge, der kæmper med klassisk udsathed, samtidigt med at den ny udsathed gør livet endnu sværere for dem. Forskningen peger især på tre faktorer, der rammesætter ungdomslivet:

• Højt tempo på alle livsarenaer og særligt i uddannelsessystemet (acceleration)
  
  
• For ensidigt fokus på præstation (fx karakterer)
  
  
• Presset vendes indad, og løsninger søges i tilpasning af psyken (psykologisering)

Forskerne har gennem samtaler med unge og bearbejdning af data også bud på, hvad vi kan gøre for at komme mistrivslen blandt unge til livs.

”Vi kan se på uddannelsessystemet og skrue ned for det ensidige fokus på præstation, på faglige mål og på tempoet både i hverdagen og i skolen. Der er brug for mere bøjelige rammer i uddannelsessystemet, så du som ung ikke føler, toget kører, hvis du ikke kommer på i tide. Det skal være muligt at køre med forskellig hastighed. Og så skal vi fortsat tage hånd om de unge i langvarig mistrivsel, som kæmper med både klassisk og ny udsathed”, pointerer Noemi Katznelson, professor ved Center for Ungdomsforskning under Institut for Kultur og Læring på AAU.

Om forskningsprojektet
Udgivelsen er et led i forskningsprojektet ”Ny udsathed” udført af forskerne Noemi Katznelson, Mette Pless og Anne Görlich fra Center for Ungdomsforskning under Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet og realiseret ved en bevilling fra Det Obelske Familiefond.