Nu åbner Danmarks første BASALT: Snoren klippes tirsdag morgen på Amager

Få ugers intensivt arbejde kulminerer tirsdag morgen, når Salling Groups nyeste kæde åbner. BASALT er blevet til virkelighed på rekordtid, og med en effektiv slutspurt står butikken på Amager Landevej i Kastrup og medarbejderne klar til at byde kunderne indenfor.
Amagerkanerne, københavnere og snart mange flere danskere vil opleve, at varerne i vid udstrækning står på paller i butikken og i emballagen direkte på hylderne, hvilket reducerer udgifterne til håndtering. Væk er ligeledes køle- og frostvarer og dermed halvdelen af omkostningerne til energi, som i disse måneder sætter nye rekorder.
BASALT vil være kendetegnet ved et bredt udvalg af de mest basale dagligvarer, der altså hverken kræver køl eller frost. Det vil sige almindelige basisvarer som pasta, havregryn, toiletpapir, bleer, tandpasta, langtidsholdbar mælk, mel og brød samt et basalt udvalg af frugt og grønt. Der er ingen mængderabatter, kun faste lave priser hver dag.
- Det har været nogle intense, men ekstremt spændende uger, hvor vi har arbejdet benhårdt på at skabe et nyt koncept, sammensætte et relevant sortiment og slutteligt gøre butikken klar til åbning. Nu er vi på plads og glæder os til at vise vores nye butik frem for kunderne, siger Per Bank, administrerende direktør i Salling Group, og fortsætter:
- Vi har gjort os umage med at skabe et koncept, der kan hjælpe danskerne med at få hverdagen til at hænge bedre sammen, i en tid hvor privatøkonomien er under pres, og med markedets laveste priser på de mest basale dagligvarer har vi i hvert fald givet vores bud på et konkret våben mod inflationen.
Butikken på Amager Landevej i Kastrup er den første butik af i alt foreløbig 10 butikker, som Salling Group åbner i disse uger. Allerede onsdag d. 12. oktober åbner butik nummer to og tre i henholdsvis Viby Jylland og i Prøvestenscentret i Helsingør.
Alle er velkomne på Amager Landevej 30 i morgen tirsdag d. 11. oktober, når Danmarks første BASALT åbner.
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Kvindernes fodbold-EM: Få en signeret fanplakat, adgang til spillerportrætter og lær at lave Zidane-finten26.6.2025 11:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Har du en fodboldfan i hjemmet? Lige nu kan kunder i Salling Groups tre dagligvarekæder Netto, føtex og Bilka tage EM-fodboldfeberen med hjem i stuerne, når de er ude at handle.
Salling Fondene anerkender medarbejdere med millionbeløb20.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år kan 15.000 medarbejdere i Danmark, Tyskland og Polen se frem til en ekstra udbetaling på deres juni-lønseddel, når Salling Fondene uddeler mere end 16 millioner kroner.
føtex sætter ambitiøse sundhedsmål for 203011.6.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med fokus på Nøglehulsmærkede varer samt mindre sukker og fedt i det samlede varesortiment vil føtex gøre det lettere for kunderne at træffe et sundere valg.
Erfaren detailprofil skal styrke Netto i Tyskland10.6.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en erfaren leder med erfaring fra både dagligvarebranchen og den internationale scene, der får ansvaret for at styrke udviklingen af Salling Groups tyske forretning, Netto.
Salling Group gør klar til Danmarks største firmafest med rekordmange deltagere6.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
25.000 Salling Group-medarbejdere sætter søndag 8. juni kurs mod hovedkontoret i Aarhus, hvor der henover hele dagen holdes fest med nogle af landets største kunstnere til allin25.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum