Billedserie: Med blodig fælde om halsen sætter Trine Dyrholm fokus på drabeligt fænomen

En fælde strammer om halsen og får blodet til at flyde.
Sådan er situationen for alt for mange tigere i naturen hvert år, og for at sætte fokus på det drabelige fænomen har skuespiller Trine Dyrholm ladet sig fotografere med en blodig snarefælde om halsen.
Snare er navnet på den type primitive fælder, der dækker skovbunden mange steder i de sydøstasiatiske skove og efterlader tigere og andre af skovens dyr til en smertefuld død.
En WWF-rapport anslog i 2020, at der bliver sat millioner af snarer ud i Sydøstasien. I en spritny rapport viser de indsamlede data, at både tigere, leoparder, sneleoparder og asiatiske løver fanges i de hjemmelavede snarer, og at især tigere og leoparder går i dødsfælderne.
”Vi er enormt taknemmelige for, at Trine Dyrholm og Marie Hald sammen med os vil sætte fokus på den frygtelige snarekrise, der hærger de sydøstasiatiske skove og går særlig hårdt ud over tigere og leoparder, der ikke blot dræbes, men udsættes for en pinefuld død,” siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.
Fotografen bag billedserien er den prisvindende og bogaktuelle Marie Hald, som har taget billederne for WWF Verdensnaturfonden.
”Trine Dyrholms udtryk skulle være vildt, intenst, stærkt og sårbart på én gang. Nøjagtigt som tigerne, der bliver ofre for fælderne i Sydøstasien,” siger Marie Hald om billedserien.
Skuespilleren er portrætteret med de såkaldte snarefælder på i alt fire billeder.
Tigere fanges og videresælges på sort marked
Snarefælder og krybskytteri er sammen med tab af levesteder én af de primære årsager til, at antallet af vilde tigere er faldet fra 100.000 til omkring 4.000 på et århundrede. I flere lande er tigeren helt forsvundet, og tre ud af ni underarter er uddøde. Nu viser nye data, at omkring halvdelen af de snarer, der dræber tigre, er sat ud for at fange tigre og herefter videresælge dem på det sorte marked.
”Tigerne er truet af en ulovlig efterspørgsel på legemsdele fra vilde dyr, som blandt andet bliver brugt i traditionel medicin i Sydøstasien og Kina. Illegal handel med dyr er en lukrativ industri, og er på verdensplan den fjerdestørste industri kun overgået af handel med mennesker, våben og narkotika. Vi kæmper sammen med kollegaer i hele verden for at stoppe ulovlig handel med tigere, lukke de ulovlige markeder ned og bevare den vilde natur, som tigerne lever i,” siger Bo Øksnebjerg og understreger samtidig, at WWF opfordrer regeringer i de lande, hvor der lever store kattedyr, til at prioritere aktiviteter, der adresserer snarekrisen.
I oktober er der ekstra fokus på indsatser, der kan beskytte tigeren og genoprette dens levesteder, når repræsentanter fra tigerens 13 oprindelige hjemlande mødes for at afholde et globalt topmøde.
Fakta om tigere og snarer:
- For 100 år siden var der ca. 100.000 vilde tigere på kloden. I 2010 var der kun 3.200 tilbage.
- På grund af en stor koordineret indsats mellem bl.a. WWF og de lande, hvor der lever tigere, er tallet forsigtigt på vej op igen. I 2016 var tallet derfor 3.900. Det vurderes, at der nu er mellem 4.000 og 4.500 vilde tigere tilbage.
- Illegal handel med dyr er en lukrativ industri. På verdensplan er det den fjerdestørste industri kun overgået af handel med mennesker, våben og narkotika. Handlen generer op til 23 milliarder dollars i ulovlige indtægter hvert år.
- Krybskytter lægger snarer ud i et ubegribeligt omfang, som fanger alle dyr, der er så uheldige at gå ind i dem. En snare er en primitiv fælde lavet ud af for eksempel kabler og metalwires, der formes som en løkke og er nærmest usynlig i skovbunden.
- Tigerne har mistet 95 procent af deres levesteder i de sidste 100 år og afskovning, ulovlig skovhugst og infrastrukturprojekter truer med at reducere levestederne yderligere.
- WWF’s rangers patruljerer vigtige tigerlandskaber for krybskytter og snarer. De arbejder på at få landenes regeringer og lokalsamfund til at lukke illegale markeder og stoppe transport og handel med vilde dyr på tværs af landegrænser. Sideløbende kæmper WWF for at bevare og genoprette den vigtige natur, som tigerne har brug for.
Kontakter
Mai-Britt NoeHead of Press & MediaWWF Verdensnaturfonden
Tlf:+45 28 93 63 28mai-britt.noe@wwf.dkBilleder
Information om WWF Verdensnaturfonden
Følg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Stop for USAID koster naturen milliarder9.5.2025 09:23:11 CEST | Pressemeddelelse
USA's bistandsstop får store konsekvenser for naturbevarelse i nogle af verdens mest sårbare naturområder. WWF Verdensnaturfonden advarer om, at bistandsstoppet går ud over alt fra bekæmpelse af krybskytteri, skovrdyning i Amazonas samt beskyttelse af gorillaer og tigere.
Ny isbjørne-tracker skal hjælpe forskere med at forstå klimaforandringer i Arktis7.5.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Den største trussel mod isbjørne er klimaforandringer. Med satellitdata gør WWF både befolkningen og forskerne klogere på, hvordan isbjørne påvirkes af smeltende havis, så de arktiske rovdyr kan beskyttes og bevares for fremtiden.
WWF henter ny miljøfaglig direktør hjem fra Uganda6.5.2025 12:45:12 CEST | Pressemeddelelse
Agnete Schønau Winther er ansat som ny miljøfaglig direktør i WWF Verdensnaturfonden. Agnete har arbejdet for WWF siden 2014 og er netop hjemvendt fra et job som Chief Operation Officer i WWF Uganda.
DN og WWF: Fremtidens fiskeri skal være fuldt dokumenteret30.4.2025 08:25:45 CEST | Pressemeddelelse
Rammerne for dansk fiskeri forhandles netop nu, og politikerne har en enestående mulighed for at styrke både havnaturen og fiskerierhvervet. I et fælles udspil opfordrer Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden derfor til at indføre fuld dokumentation i hele den danske fiskerflåde senest i 2028. Frivillige aftaler om fuld dokumentation er ikke nok, men bør indføres ved lovkrav.
Rigsfællesskabet skal give naturen et skub under formandskab i Arktisk Råd11.4.2025 17:22:46 CEST | Pressemeddelelse
Kongeriget Danmarks formandskab for Arktisk Råd er en vigtig mulighed for at genoptage og styrke beskyttelsen af den sårbare arktiske natur og biodiversitet. Derfor er det positivt, at formandskabet vil have fokus på særligt marine økosystemer, klima og natur samt oprindelige folk, lyder det WWF, der er formel observatør i Arktisk Råd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum