Bredt budgetforlig i Halsnæs

Det er et samlet byråd bestående af Socialdemokratiet, Venstre, SF, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, som står bag den netop indgåede budgetaftale for perioden 2023-2026.
Omdrejningspunktet for aftalen er at styrke og sikre kommunens økonomi. Det skyldes, at regeringen har ønsket at holde kommunerne i en kort økonomisk snor – bl.a. som følge af, at der skal findes flere penge til forsvaret, ligesom aktiviteten i samfundet skal ned grundet inflationen.
Rammerne for budgettet har således været stramme. For at fremtidssikre økonomien – og dermed velfærden – har det derfor været nødvendigt at tilpasse økonomien til de nye tider. Som en konsekvens heraf sker der med budgetaftalen en række tilpasninger af den kommunale service, uden at der dermed er tale om, at serviceniveauet generelt sættes ned.
Men budgetaftalen indeholder også en række spændende og nye initiativer med fokus på velfærd, bosætning og grøn omstilling.
Blandt hovedelementerne i budgetaftalen er:
- Grøn omstilling via energirenovering af bygninger og bedre infrastruktur til at oplade el-biler
- Omlægning af undervisningstilbud på specialområdet tættere på det almindelige skoletilbud
- Prioritering af idrætslivet med et samlet idrætscenter ved Magleblik
- Fokus på bosætningsindsats for at få gang i væksten
- Sikre det videre arbejde med byudviklingsplanerne for Hundested
Samlet set vurderer borgmester Steffen Jensen, at en stram økonomistyring, ansvarlige beslutninger og en solid kassebeholdning har gjort det muligt at nå i mål med et stramt budget, hvor der fortsat kan investeres i Halsnæs’ fremtids.
”I en tid, hvor energikrisen er over os, inflationen buldrer afsted, og kommunerne er ramt af en historisk stram økonomiaftale, er jer meget tilfreds med, at vi her i Halsnæs kan tage et fælles ansvar og sammen stå bag om en budgetaftale. Det vidner om et godt samarbejde, som jeg gerne vil kvittere for. Det gavner alle i Halsnæs, og derfor ser jeg også - trods de stramme økonomiske rammer - frem til, at vi sammen fortsætter den positive udvikling i kommunen,” udtaler borgmester Steffen Jensen.
Nøgleord
Kontakter
Steffen Jensen
Borgmester, Halsnæs Kommune
Mobil 26 20 07 82
Billeder

Vedhæftede filer
Information om Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!
Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Kom til offentligt møde om ny plan for energi og varme27.2.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fremtidens energi- og varmeforsyning i Halsnæs drøftes på offentligt møde den 10. marts kl. 18.30.
Kultursamarbejde fortsætter fire år mere5.2.2025 08:40:33 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs Kommune forlænger aftale med det tværkommunale samarbejde Kulturmetropolen.
Sundhed og trivsel skal under lup i stor undersøgelse4.2.2025 08:18:53 CET | Pressemeddelelse
Mere end 300.000 borgere i hele landet bliver spurgt om deres sundhed og trivsel i en ny stor undersøgelse. I Halsnæs danner svar fra 2.450 borgere grundlag for bedre forebyggelse og andre indsatser dér, hvor behovet er størst.
Kom med dine forslag til bedre forhold for cyklister og fodgængere16.1.2025 12:59:48 CET | Pressemeddelelse
I ny undersøgelse tager Halsnæs Kommune borgerne med på råd i den trafikale planlægning. Målet er at fremme grøn transport og nedbringe antallet af uheld.
Halsnæs’ normeringer er i top4.12.2024 08:35:25 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs er blandt de kommuner i landet, hvor der er flest voksne i forhold til børn i vuggestuer og børnehaver.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum