DI om valgkampen: Massive udfordringer kalder på konkrete svar
5.10.2022 13:05:57 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Onsdag har statsminister Mette Frederiksen udskrevet folketingsvalg. I Danmarks største erhvervsorganisation Dansk Industri (DI) håber man på en valgkamp med fokus på substans.
- Vi står som land over for massive udfordringer i den kommende valgperiode. Lige nu står vi i en buldrende energikrise, og når vi kigger frem, er der så mange områder, hvor vi i fællesskab gerne vil løfte samfundet og den grønne omstilling. Derfor er der brug for en valgkamp med fokus på helt konkrete og langsigtede løsninger på samfundets store udfordringer. Erhvervslivet har store ambitioner for Danmark og er klar til at sætte yderligere fart på eksempelvis den grønne omstilling. Men det kræver, at det kommende folketing sikrer ressourcer, arbejdskraft og økonomi nok, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.
- For tre år siden handlede valgkampen meget om, hvem der kunne love mest velfærd. Jeg håber, at vi denne gang kan få en mere ærlig samtale om, hvordan vi som samfund reelt løfter, prioriterer og finansierer alle de ambitioner, vi har for fremtiden. Vi kan ikke få en reel grøn omstilling, de bedste uddannelser eller sikre fundamentet under velfærden uden større reformambitioner end i den nuværende valgperiode, hvor arbejdsudbuddet kun blev løftet med 1700 personer, fortsætter DI-direktøren.
Han understreger, at man i DI gerne vil have et trygt velfærdssamfund med gode skoler, et effektivt sundhedsvæsen, et stærkt forsvar og meget mere.
- Finansieringen af vores velfærdsgoder kan bare ikke længere sådan uden videre findes i råderummet, hvis det offentlige forbrug forbliver uændret. Hvis vi fortsætter de seneste års meget høje offentlige forbrug, vil hele det beregnede råderum være brugt allerede flere år før 2030. Derfor skal vi have politikerne til at give deres bud på, hvordan vi fremtidssikrer det danske samfund og styrker erhvervslivets forudsætninger for at bringe løsningerne til bordet, siger Lars Sandahl Sørensen.
- En afgørende del af fremtidens løsninger bliver at skrue op for samarbejdet i den kommende valgperiode. Kun hvis vi samarbejder på tværs af det private og det offentlige og tilstræber brede politiske aftaler på tværs af blokkene på Christiansborg, kan vi finde de ambitiøse og strukturelle svar på de mange udfordringer, fortsætter DI-direktøren.
Lars Sandahl Sørensen håber på, at kandidaterne vil tage ansvaret for en valgkamp, der skal handle om politiske løsninger frem for populisme.
- Jeg ønsker et rigtig godt valg til de politiske kandidater. Særligt til de kandidater, som for første gang stiller sig op på ølkassen og tager ansvar for vores lands ve og vel. De kandidater viser altså noget mod, vilje og hjerte, og jeg er sikker på, at de hver og én har ambitioner om at gøre noget godt for vores lille land. Det skal vi allesammen huske på. Særligt når vi er uenige, siger Lars Sandahl Sørensen.
For mere om DI’s prioriteter i valgkampen, se www.di.dk/valg
Følg os på:
Kontakter
Nis Peder KolbyPresserådgiver
Tlf:40323400nipk@di.dkBilleder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Mariagerfjord er nordjysk mester i fremgang11.9.2026 11:43:32 CEST | Pressemeddelelse
Mariagerfjord Kommune har med et langt, sejt træk løftet sig 29 pladser på Dansk Industris’s rangliste Lokal Erhvervsvenlighed siden 2017. Mandag den 14. september kl. 15.00 overrækker erhvervsorganisationen diplom og blomster til borgmesteren som vinder af "Nordjysk mester i fremgang".
DI: EU misser chance for at gøre offentlige indkøb til en vækstmotor9.9.2026 15:41:43 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervslivet har haft store forhåbninger til EU’s nye grundlov for offentligt-privat samarbejde. Men EU-Kommissionens længe ventede forslag til en ny udbudsforordning leverer desværre hverken den ønskede fleksibilitet, mindre bureaukrati, mere fokus på grøn omstilling gennem offentlige indkøb eller en samlet europæisk tilgang til Buy European.
Dansk Industri: PISA-resultater bør udløse alarmklokker i hele samfundet8.9.2026 09:31:29 CEST | Pressemeddelelse
PISA-resultaterne er et alvorligt svigt af de unge. Når danske elevers faglige niveau falder så markant, skal alle alarmklokker ringe. Der er brug for et markant kursskifte med fokus på de unges faglighed og fremtid, mener Dansk Industri.
DI Topmødet 2026: 1600 topledere, politikere og eksperter sætter retning for AI som vækstmotor for Danmark og EU7.9.2026 11:08:15 CEST | Presseinvitation
Dansk Industri samler 1600 erhvervsledere, medlemmer af regeringen, politikere og europæiske beslutningstagere til Danmarks største og vigtigste erhvervsevent. DI Topmødet 2026 finder i år sted den 15. september. Blandt gæsterne er topministre og partiledere, President & CEO i Novonesis Ester Baiget, EU-Kommissionens generaldirektør for handel og økonomisk sikkerhed Ditte Juul Jørgensen og IMD's præsident David Bach.
DI: Pres på vandressourcer kræver politisk handling nu7.9.2026 09:47:02 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens hedebølge og tørke flere steder i Europa har sat fokus på en udfordring, som også Danmark må forholde sig til: Hvordan sikrer vi rent vand til både borgere, natur og virksomheder i fremtiden? Dansk Industri opfordrer nu landets politikere til en mere strategisk og langsigtet planlægning af Danmarks vandressourcer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

