Sænk momsen på økologi og sæt fart i den grønne omstilling

Her fra starten af valgkampen skal det stå soleklart, at vi i Økologisk Landsforening mener, at det er helt afgørende at justere prisforskellen mellem økologiske og konventionelle produkter.
Vi vil have udlignet prisen på den rene, økologiske gulerod og den sprøjtegiftede variant. På flæskestegene fra henholdsvis grisen med mudder på trynen, og grisen der er vokset op spærret inde i en stald. Værktøjet er moms.
Som det er nu, har staten en merindtægt fra økologi ved at opretholde en enslydende moms på 25 % på alle fødevarer uanset hvordan, de er dyrket og deres afledte effekter på samfundet. Den økologiske gulerod koster mere at producere og købe, fordi den er dyrket på en naturlig måde uden kemiske overspringshandlinger.
Merindtjeningen på økologi er ulogisk, idet forbrugerne bliver straffet økonomisk for at træffe et aktivt bæredygtig valg, når de lægger økologi i indkøbskurven. Derfor bør det økonomiske system ændres, så forbrugerne i stedet bliver belønnet, når de træffer det rene valg og bidrager til den grønne omstilling. På den måde kan markedet trække den grønne omstilling.
”Økologisk Landsforening foreslår, at momsen på økologi bliver sat ned, så statens indtjening på økologi og ikke-økologi bliver ens. Det vil fjerne en væsentlig barriere for at få flere økologiske produkter i indkøbskurven, øge den økologiske konkurrencekraft og sætte fart på den grønne omstilling,” siger Louise Køster, der er forperson i Økologisk Landsforening, og fortsætter:
”Det økonomiske argument for at fravælge økologiske produkter skal udviskes. Det er ekstra vigtigt nu, hvor inflationen buldrer afsted, og hvor det derfor er vigtigere end nogensinde at gøre det, vi har aftalt: At satse på rene fødevarer, et bæredygtigt fødevaresystem og grøn omstilling. Det er nedsat moms på økologi et væsentligt bidrag til.”
Momsjustering vil bidrage til fordoblingsmål
Når Louise Køster taler om det ”vi har aftalt”, er det med henvisning til, at regeringen i 2019 i sit forståelsespapir med sine støttepartier forpligtede sig til at fordoble det økologiske areal i 2030. Det mål blev gentaget, da de for et år siden lavede en bred politisk aftale om grøn omstilling af det danske landbrug.
Skal det lykkes, skal der tempo på omstillingen fra konventionelt til økologisk landbrug. For i de første år af dette årti har forøgelsen af det økologiske areal ikke flyttet sig nok. Ja, faktisk peger tallene for 2022 på, at det økologiske areal nu falder en smule.
”Ved at nedsætte momsen på økologi fjerner vi barrierer for øget efterspørgsel, vi vil med garanti få et stigende salg, og vi gør det mere attraktivt for landmanden at lægge om til økologisk produktion. Det er den kæde, vi skal have sat fart på for at få øget det økologiske areal og sikre renere fødevarer, mere rent drikkevand, højere dyrevelfærd, renere vandmiljø, mere natur og højere biodiversitet,” siger Louise Køster.
I 2021 var det økologiske areal på 313.111 hektar, mens der i år er indberettet et areal på 310.685 hektar. Det svarer til et fald fra 11,8 til 11,7 procent af Danmarks samlede landbrugsareal.
Kontakter
Forperson Louise Køster, lk@okologi.dk, tlf: 2393 7902
Kommunikationskonsulent Simon Møbjerg Sørensen, sms@okologi.dk, tlf: 2542 9310
Billeder

Information om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Finansminister Nicolai Wammen besøger økologisk succes, der har reduceret sit klimaaftryk med hele 38 procent udelukkende på fødevarer siden 201912.9.2025 08:39:21 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 15. september klokken 12.00 lægger finansminister Nicolai Wammen vejen forbi Regionshospitalet i Randers for at lade sig inspirere af en af landets største økologiske succeser.
Her og nu: Videoklip fra Økologisk Høstmarked6.9.2025 13:11:26 CEST | Pressemeddelelse
Redaktioner kan frit bruge dugfriske videoklip fra Lille Østergård Økologi – en af 26 gårde, der lige nu holder høstmarked. Gæsterne fejrer årets høst sammen med landmænd, der undgår sprøjtegifte, og har plads til flere sommerfugle og et godt økologisk køb i markedsboderne.
Denne weekend: Høstmarked uden sprøjtegifte over hele landet5.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Traktortur, pluk-selv-æbler og -grøntsager, hop i halm, hør levende musik og spis ved langborde. Det bugner med oplevelser fra jord til bord denne weekend d. 6. og 7. september, hvor de økologiske gårde åbner dørene til Økologisk Høstmarked. Det er for alle og gratis.
Finansloven afspejler regeringens økologiske fordoblingsmål29.8.2025 11:58:56 CEST | Pressemeddelelse
Pressekommentar fra Økologisk Landsforening til finanslovsforslaget for 2026.
De professionelle køkkener køber mere økologi – nu skal vi tale om de næste skridt26.8.2025 09:19:22 CEST | Pressemeddelelse
Salget af økologiske fødevarer til foodservice steg med seks procent fra 2023 til 2024. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Økologisk Landsforening ser frem mod de næste skridt og kalder på mere politisk prioritering, mere vidensdeling og en større bevidsthed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum