Debat: Influencer-marketing er ikke en populær trend - det er hardcore forretning

Af Rasmus Bruus Larsen, CEO, Make Influence

Det er derfor på tide, at virksomhederne anerkender influencer marketing som en reel forretningsmetode, ellers går de glip af indtjening, fordi de bliver overhalet indenom af de, der forstår, at influencerne kan tjene penge - ja, faktisk mange penge - til deres forretning.

Forstå mig ret; det er bestemt sundt at have en vis portion skepsis, og jeg slår ikke på tromme for, at man skal gamble med sit ofte hårdt forhandlede markedsføringsbudget efter mavefornemmelse og hurtige idéer. Tværtimod. I dag står det bare væsentligt anderledes til med influencer-arbejdet - blandt andet fordi det i høj grad består af data, der hurtigt afslører, om dine indsatser har den ønskede effekt. I 2021 kan du nemlig både måle og spore din influencers arbejde, og det er muligt meget præcist at se, hvad du har fået for dine penge. Noget både outdoor og TV-kampagner stadig kæmper med at kunne bevise, selvom mange stadig tyr til disse ofte meget dyre og mere klassiske markedsføringskanaler.

Et rigtigt arbejde kræver rigtig løn

En af de mest udbredte aversioner mod influencer marketing er, at influencerne tjener urimeligt mange penge for at være på sociale medier. Og til den påstand kan vi bare svare ja - og nej. For vi ser desværre en tendens til, at mange mindre influencere ofte kun bliver tilbudt produkter i betaling og ikke får den løn, de rent faktisk fortjener, ikke får den løn, der rent faktisk modsvarer den værdi, de skaber. Det står i skærende kontrast til de store og populære influencere, som modtager svimlende beløb upfront - og det endda uden at virksomheden, der køber, reelt ved, om de får noget ud af investeringen. Begge tilfælde er et udtryk for, at virksomheder ikke helt ved, hvordan de skal bruge influencersamarbejdet. Og begge dele er noget af det, vi dagligt arbejder for at tage et opgør med.

For influencerne skal betales ordentligt, og betales for det, som de rent faktisk leverer. Vi ser også gang på gang, at der ikke er lighedstegn mellem følgerantal og salg, da de mindre influencere sagtens kan præstere langt bedre, fordi de ofte har en tættere relation til deres følgere, og dermed også kender dem bedre.

I løbet af Make Influence første tre år i branchen har vores influencere omsat for mere end 100 millioner kroner for virksomhederne. Det er dermed ikke småpenge, som influencerne får langet over deres digitale disk. Markedsføringsmetoden viser sit værd over en bred kam af brancher. Om det så gælder biler, rejser, mode eller sexlegetøj, kan influencerne deres kram. Kigger man mod USA, bruger man i høj grad også metoden til at opnå politisk indflydelse, hvilket vi også er begyndt at se herhjemme, blandt andet da vi i forbindelse med nedlukningen af det danske samfund kunne opleve selveste statsministeren side om side med den populære danske influencer, Alexander Husum, på hans YouTube-kanal med en klar appel til særligt de unge følgere, som han har godt fat i.

Med en statsministers blåstempling og en lang liste af virksomheder, som har fået dokumenterede resultater i højere grad end gennem traditionel markedsføring samt øget indtjeningen, mener jeg derfor også, at det er på tide, at virksomhederne stopper med at opfatte influencer marketing som en lidt for spændende satsning og i stedet anerkender det som den etablerede forretning, det i virkeligheden er. Det skylder de deres egen forretning.