NGO råber op: Der skal handles nu for at beskytte silden og makrellen i det nordøstlige Atlanterhav

Marine Stewardship Council (MSC) opfordrer til hurtig handling, da økologisk og økonomisk vitale pelagiske fiskebestande i det nordøstlige Atlanterhav fortsat overudnyttes på grund af regeringernes manglende evne til at nå til enighed om fangstkvoter, sådan at man sikrer deres fremtid.

Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES),der yder videnskabelig rådgivning om bæredygtige fangstniveauer, har offentliggjort deres seneste vurdering, der viser, at fangsten af makrel, atlanto-skandisk sild og blåhvilling i 2021 igen overskred de videnskabeligt anbefalede grænser med henholdsvis 27%, 31% og 23% (1). Disse grænser anbefales for at sikre bestandenes levedygtighed på lang sigt, og de konsekvente overskridelser af dem bringer havets sundhed samt økonomier og levebrød i fare.

Hvis den videnskabelige rådgivning var blevet fulgt, skulle man alene i de seneste seks år have ladet mere end 4,5 mio. tons makrel, atlanto-skandisk sild og blåhvilling blive i havet. Det viser MSC's analyse af dataene (2).

Selvom ICES' vurdering af mængden af blåhvilling er steget betydeligt, [i] må vi ikke blive uforsigtige, for så længe der ikke findes en internationalt aftalt ramme for forvaltningen, vil disse bestandes fremtidige sundhed være i fare (3). Således er bestandene af atlanto-skandinavisk sild faldet med 32% i størrelse i løbet af det sidste årti (4).

MSC suspenderede i december 2020 certificeringen for atlanto-skandisk sild og blåhvilling, mens certificeringen for makrel blev suspenderet i marts 2019. I mellemtiden er fiskerinationerne i det nordøstlige Atlanterhav stadig ikke nået frem til en fælles aftale.

Disse pelagiske bestande i det nordøstlige Atlanterhav udgør nogle af de største fiskebestande i Europa og fiskes af nogle af verdens rigeste nationer. Men selvom de er fælles naturressourcer, fiskes de i henhold til kvoter, der fastsættes ensidigt af de enkelte nationer, hvilket resulterer i løbende overfiskeri.

MSC opfordrer politiske beslutningstagere fra fiskerinationerne i det nordøstlige Atlanterhav til at nå frem til en fælles aftale i overensstemmelse med den nye videnskabelige rådgivning. Det kommende møde mellem kyststaterne fra den 14. oktober 2022vil være et kritisk møde for at fremme forhandlingerne og søge en kvoteandelsaftale i overensstemmelse med videnskabelig rådgivning (6).

Erin Priddle, regional direktør for Nordeuropa, sagde: "Videnskaben er klar: et bæredygtigt, velforvaltet fiskeri giver langsigtet økonomisk sikkerhed for de nationer, der er afhængige af deres sundhed for fremtidig velstand. Vi opfordrer derfor indtrængende fiskerinationerne til at tilsidesætte nationale interesser og forpligte sig til at sikre en langsigtet videnskabeligt baseret aftale for depelagiske bestande i det nordøstlige Atlanterhav på det kommende møde i kyststaterne. Globale udfordringer – såsom klimaændringer og politisk ustabilitet – kan gøre det mere udfordrende at nå frem til en aftale. Men de understreger også behovetfor langsigtede forvaltningsaftaler, så landene kan forvalte fiskebestandene bæredygtigt nu og i fremtiden."

#SLUT #

Bemærkninger til redaktører

Bestandene af makrel, blåhvilling og atlantisk-skandinavisk sild i det nordøstlige Atlanterhav deles af Den Europæiske Union (EU), Norge, Island, Rusland, Færøerne, Grønland og senest Det Forenede Kongerige (UK), som opnåede status som uafhængig kyststat i 2020. Disse stater udgør de kontraherende parter i Den Nordøstlige Atlanterhavs fiskerikommission (NEAFC).

Referencer:

1. Beregnet på grundlag af nye data frigivet af ICES 30. september 2022 for:

• Makrel
• Atlanto-skandisk sild
• Blåhvilling

2. Mellem 2016 og 2021har de faktiske fangstmængder oversteget de bæredygtige fangstniveauer, som ICES anbefaler, med 4,527 mio. ton – bestående af 1,144 mio. ton sild, 1,517 mio. ton makrel og 1,866 mio. ton blåhvilling (MSC-beregning baseret på seks år (2016 – 2021) af de anbefalede fangstdata og faktiske fangstdata fra ICES).

3. Researchgate: Sammenbruddet af det atlantisk-skandinaviske sildefiskeri: Virkninger på den islandske økonomi

4. ICES. 2022. Sild (Clupea harengus) i delområde 1, 2, 5 og afsnit 4.a og 14.a, norsk forårsgydende sild (Nordøstatlanten og Ishavet), offentliggjort 30. september 2022. https://doi.org/10.17895/ices.advice.19772380: Sildegydebiomassen i 2022 (3,867 mio. ton) er kun 68% af, hvad den plejede at være i 2012 (5,673 mio. ton). Det er et fald på 32 procent på ti år.

5. Europa-Kommissionen (05-11-2020)

6. Møder i Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav 

[i]Rådgivningen viste, at blåhvilling-bestanden steg med 81%