Få en omvisning i TV-2s Lydstudie på RAGNAROCK i efterårsferien

Når efterårsferien for alvor skydes i gang, har RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur premiere på en ny omvisning, der går helt tæt på musikindspilning gennem tiden. Udgangspunktet er det aarhusianske band TV-2s legendariske lydstudie, ”Have a Cigar”, der flyttede ind på museet i september. Her kan man træde ind i det rum, hvor nogle af bandets største numre, som ”Kys Bruden” og ”Det er samfundets skyld” er blevet til.
I den nye omvisning vil gæsterne med TV-2 og deres historie som udgangspunkt blive klogere på, hvordan musik er blevet indspillet gennem tiden. Fra de analoge tider med fysiske båndoptagere til de digitale muligheder, der er i dag – og over de store studier med legendariske producere til nutidens interimistiske hjemmestudier, der hovedsageligt består af en computer og et lydtæt rum.
”Det er en form for tour de force i lydindspilningens historie, selvfølgelig med vægt på TV-2. Det foregår i og omkring TV-2s lydstudie, der er en kernegenstand i vores udstilling. Man kommer som gæst så tæt, som man næsten kan komme, på det faktiske sted, hvor nogle af TV-2s største hits er blevet til. Og så er omvisningen selvfølgelig fyldt med historier og anekdoter, man ellers ikke møder i udstillingen,” fortæller Tine Moberg, publikumsmedarbejder på RAGNAROCK.
Omvisningerne kan opleves fra mandag den 17. oktober og bookes via billetto eller ROMU’s hjemmeside.
Museum for alle aldersgrupper
RAGNAROCK har noget for alle aldre, og tager man hele familien med på RAGNAROCK, kan man prøve det interaktive spil Upcoming, hvor det gælder om at få det til at spille, så familiens fiktive band får succes.
Undervejs i udstillingerne vil bandet møde udfordringer og dilemmaer. Hvordan får man for eksempel sin fanbase til at vokse? Og hvilke kompromiser må man indgå, hvis man endelig får tilbudt den eftertragtede pladekontrakt? Gennem otte stationer med dilemmaer tegner der sig til sidst et billede af, om bandet er bæredygtigt nok til, at det kan sigte efter stjernerne.
Upcoming er et af mange tilbud, der inddrager hele familien. Og det er vigtigt for museet, at alle føler sig velkomne – uanset om man er barn eller forælder, ung eller gammel.
”RAGNAROCK er et oplevelsesrum for alle. Det er ikke et museum, børnene skal være stille, sidde stille og opleve stille. Her her der plads til, at de hopper, synger, danser og piller lidt ved det hele. Det må man godt hos os,” fortæller Tine Moberg.
Museet er åbent alle dage
I anledningen af efterårsferien har museet ekstraordinært åbent om mandagen den 17. oktober.
Ud over de særlige efterårsferieaktiviteter kan man naturligvis som altid opleve museets permanente udstilling og gå på opdagelse i RAGNAROCKs særudstilling om Roskilde Festival gennem 50 år.
Bliver der brug for en pause før, under eller efter alle indtrykkene, er der mulighed for at få lidt lækkert at drikke og spise i Café RAGNAROCK i museets stueetage.
Tid, pris og sted
Mandag-fredag i uge 42. kl. 14.00
160 kr. (+billetgebyrer) via billetto. Billetten giver også adgang til den øvrige udstilling.
RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde.
Kontakter
Tine MobergProjektmedarbejderROMU
Tlf:29 32 78 79tinemo@romu.dkBilleder

Links
Information om ROMU
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.
ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
ROMU’s årsskrift 2024 afrunder et stærkt år med milepæle og rekorder5.6.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Publikumsrekorder, fantastiske fund, store nyheder og stærke udstillinger. Traditionen tro samler ROMU trådene i et årsskrift, der giver en overflyvning over 2024. Et år, der på mange parametre peger på en museumsorganisation med vind i sejlene.
Enestående stenalder-fund kan ses i Frederikssund4.6.2025 13:46:30 CEST | Pressemeddelelse
For nylig modtog arkæologer på Frederikssund Museum en vildsvinekæbe fundet af en privatperson. Kæben stammer helt fra stenalderen og afslører spor efter et 6.500 år gammelt ritual, som kan ses fra den 13. juni i museets nye spotudstilling ’Vildsvinekæben på pælen’.
Oplev cykeldysten mellem Bøffen og Bananen3.6.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvem kommer først – kødspiseren eller vegetaren? Det spørgsmål runger igen i Roskildes gader denne sommer, hvor Lützhøfts Købmandsgaard og Slagtermuseet vækker cykeldysten mellem Bøffen og Bananen til live på Stændertorvet i Roskilde.
Verdensarvscenter henter udstillingsleder fra BARK2.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke har ansat Caroline Lørup som udstillingsleder til det kommende verdensarvscenter for Roskilde Domkirke. Lørup skal de næste tre år stå i spidsen for at etablere udstillinger om domkirkens 1000-årige historie i Det Kongelige Palæs historiske bygninger midt i Roskilde.
Danmarks første motorsportsbane racer igen28.5.2025 10:43:53 CEST | Pressemeddelelse
I juni 1955 lykkedes det at omdanne en forladt grusgrav til intet mindre end Skandinaviens første motorsportsbane, Roskilde Ring. Nu åbner billetlugerne igen til bilræs, når Roskilde Museum vækker byens hurtigste kapitel til live i særudstillingen ROSKILDE RACER
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum