ROMUROMU

Kampen om tallerkenen – historisk langbordsmiddag på Lützhøfts Købmandsgaard

27.4.2026 07:30:00 CEST | ROMU | Pressemeddelelse

Del

Du kan smage på fortidens fødevarekampe, når Lützhøfts Købmandsgaard og Historiske Middage den 19. maj endnu engang inviterer til langbordsmiddag i den gamle købmandsgård - helt tæt på hverdagen, som den var for 100 år siden.

Under den historiske langbordsmiddag vil kulturhistoriker Ditte Kröner fortælle om både spisevaner og spareråd i første halvdel af det forrige århundrede.
Under den historiske langbordsmiddag vil kulturhistoriker Ditte Kröner fortælle om både spisevaner og spareråd i første halvdel af det forrige århundrede. Foto: Sif Vorre Mandøe /ROMU

Kartoffelspisere eller kødædere? Bøf på bordet eller bælgfrugter i maven? Vi diskuterer vores spisevaner for fuldt tryk. Men for hundrede år siden var kampen om danskernes tallerken mindst lige så rygende varm, som den er i dag!

Derfor inviterer Lützhøfts Købmandsgaard til en rejse gennem strenge kostpyramider og bugnende spekulantborde i samarbejde med Historiske Middage. Arrangementet gentager sidste års succes med middag, fællessang og foredrag på den gamle købmandsgård.

Grov kostpyramide

Vores tallerken har nemlig altid været en kampplads for meninger, sundhed og signalværdi, og den gemmer på mange gode historier.  Under middagen vil kulturhistoriker Ditte Kröner fortælle om både spisevaner og spareråd i første halvdel af det forrige århundrede. Her møder vi blandt andet lægen Mikkel Hindhede, og hans forsøg på at reformere danskernes kost.

”I stedet for tungt kød og smør, ville Hindhede have mere groft brød, rodfrugter, og margarine på tallerkenen,” fortæller Ditte Kröner. ”Faktisk skabte Hindhede en tidlig version af den kostpyramide, som mange af os er vokset op med”.

For nogen var Hindhedes grove kost dog lige grov og vegetarisk nok, og det gik endda så vidt, at han blev udfordret af en slagtermester, der ville bevise at en vegetar umuligt kunne være lige så stærk som en kødspiser. Det blev til det legendariske cykelløb Bøffen mod Bananen mellem København og Roskilde. Du kan stadig opleve købmandsgårdens fotoudstilling om løbet på Stændertorvet.

Et kig i oldemors indkøbskurv

Som købmandsmuseum er Lützhøfts Købmandsgaard meget velegnet til at fortælle historierne om fortidens fødevarekampe. Gårdens butik er nemlig forsynet med et sortiment anno 1920, med gule ærter, kaffererstatning på hylderne og sagogryn i kræmmerhuse.

”Det er netop kombinationen af de historiske rammer, den levende fortælling og et sanseligt måltid som gør arrangementet helt særligt”, mener kommis på museet Sif Vorre Mandøe:

”Under middagen får du mulighed for at besøge butikken, som den så ud på en tid med høflig og personlig betjening. På den måde kan du komme helt tæt på danskernes indkøbskurv for hundrede år siden.”

Ligesom i dag var det det dengang ikke kun madens velsmag som betød noget, men også madens sundhed og husmoderens pengepung. Da første verdenskrig brød ud i 1914, måtte de danske køkkener også forholde sig rationering og manglende varer.

Kok Sara Broberg lover dog gæsterne en velsmagende middag, uden for meget margarine. I løbet af aftenen vil hun fortolke begge sider af fødevarekampene gennem gamle kogebøger og kostråd. Menuen vil både byde på retter fra det velkendte danske køkken og på smagsprøver af de mere særegne slags. Og hvem vinder så kampen om tallerkenen? Det må gæsterne afgøre, når de går mætte hjem.

Lützhøfts Købmandsgaard og Historiske Middage glæder sig til at byde dig velkommen på en kulinarisk rejse gennem fortidens fødevaredebat.

Tid og sted:

Tirs. d. 19. maj, kl. 18-21.

Lützhøfts Købmandsgaard, Ringstedgade 6-8, 4000 Roskilde.

Tilmelding senest d. 13. maj via mail på historiskemiddage@gmail.com

Samlet pris for middag og foredrag: 545 kr.

Kontakter

Billeder

Historien kan smages, når Lützhøfts Købmandsgaard byder på historisk langbordsmiddag og inviterer gæsterne helt tæt på hverdagen, som den var for 100 år siden.
Historien kan smages, når Lützhøfts Købmandsgaard byder på historisk langbordsmiddag og inviterer gæsterne helt tæt på hverdagen, som den var for 100 år siden.
Foto: Sif Vorre Mandøe /ROMU
Download
Under den historiske langbordsmiddag vil kulturhistoriker Ditte Kröner fortælle om både spisevaner og spareråd i første halvdel af det forrige århundrede.
Under den historiske langbordsmiddag vil kulturhistoriker Ditte Kröner fortælle om både spisevaner og spareråd i første halvdel af det forrige århundrede.
Foto: Sif Vorre Mandøe /ROMU
Download
Lützhøfts Købmandsgaard gentager sidste års succes med middag, fællessang og foredrag. Den 19. maj inviterer museet til en rejse gennem strenge kostpyramider og bugnende spekulantborde i samarbejde med Historiske Middage.
Lützhøfts Købmandsgaard gentager sidste års succes med middag, fællessang og foredrag. Den 19. maj inviterer museet til en rejse gennem strenge kostpyramider og bugnende spekulantborde i samarbejde med Historiske Middage.
Foto: Sif Vorre Mandøe /ROMU
Download

Om ROMU

ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.

ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.

Følg pressemeddelelser fra ROMU

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ROMU

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye