Borgmester: ”Vi har Vingegaard – og vinder trafikpriser”

- Her i Thy kan vi vinde Tour de France, og vi kan skabe sikker cykling for vores unge mennesker. Det er jeg rigtig stolt af.
Sådan lød nogle af ordene fra Thisteds borgmester Niels Jørgen Pedersen, da han holdt tale på Nors Skole i forbindelse med prisoverrækkelserne af GF Trafikpris, som GF Fonden står bag. For første gang nogensinde får hele tre skoler fra samme kommune prisen for deres arbejde med trafiksikkerhed i børnehøjde.
Mange får ikke cyklet til daglig
Nors Skole modtog GF Trafikpris for at træne børnenes motorik og balance med en cykelbane og lånecykler. Med 12.500 km asfalt er Thisted Kommune nemlig en af de kommuner i landet med de største afstande – men samtidig en af de kommuner med færrest indbyggere. Det betyder, at eleverne ofte kommer langvejs fra med bus – og derfor ikke får cykelglæden ind under huden til daglig. Det satte Niels Jørgen Pedersen ord på i sin tale.
- Vi skal have styrket trafiksikkerheden, så det også er sikkert at cykle her ude på landet. Her i vores område er der mange, der ikke har cyklet ret meget – nogen har måske ikke lært at cykle, derfor er det rigtig vigtigt at tage de her initiativer, som GF Fonden gør, sagde han.
Nationalpark Thy som klasselokale
Udover Nors Skole fik Hannæs-Østerild Skole GF Trafikpris for projektet "Børn cykler da på Hannæs-Østerild Skole", hvor de med en cykelbane træner børnenes færdigheder på en cykel – og Hanstholm Skole for projektet ”Taxa til skole, cykling på skemaet”, der øver børn i at cykle i skoletiden - og som bruger den fantastiske Nationalpark Thy som klasselokale.
Nøgleord
Kontakter
Rasmus DamkjærKommunikationskonsulent
Tlf:+45 26 79 96 73presse@gfforsikring.dkRasmus GadeFagansvarlig, Kommunikation & Presse
Tlf:+45 25 57 20 20presse@gfforsikring.dkBilleder



Information om GF Fonden
Følg pressemeddelelser fra GF Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Fonden
Skolebørn får styrket lygtesansen20.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny kampagne fra Cyklistforbundet og GF Fonden, LYS PÅ, skal sikre, at skoleelever har styr på lygter og reflekser. Hver femte forælder mellem 30 og 39 år ved ikke, om deres børns cykellygter og reflekser er lovlige.
Skole tager sagen i egen hånd: Tilbyder nu selv transport til eleverne7.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever på FGU Østjylland kan nu komme hurtigere til undervisning på skolens nye elcykler. Tiltaget er støttet af GF Fondens Trafiklegat og skal styrke mobiliteten og trivslen blandt eleverne.
Nu skal flere børn lære at cykle3.10.2025 05:58:54 CEST | Pressemeddelelse
BILLEDREPORTAGE/SAKSKØBING: I Guldborgsund Kommune har de et mål: Flere børn skal bestå 'Cyklistprøven'. Derfor har kommunen med støtte fra GF Fonden indkøbt en mobil cykelbane, som skal bidrage til skoleelevernes tryghed, frihed og selvtillid i trafikken.
Gymnasium hviler ikke på laurbærrene: Trafiklegat skal fastholde cykel-rekord23.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
BILLEDREPORTAGE/ODENSE: Fredag 19. september overrakte GF Fonden sit Trafiklegat til Sct. Knuds Gymnasium. Fondsmidlerne har gjort det muligt at opstille cykel-pumpestationer. Indsatsen skal få endnu flere elever og ansatte til at vælge cyklen som transport til gymnasiet.
Del af større plan: Ny cykelbane skal lette trængsel ved skole23.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
BILLEDREPORTAGE/HOLSTEBRO: På Rolf Krake Skolen er holdningen klar: flere elever bør cykle i skole. Med støtte fra GF Fondens Trafiklegat får eleverne nu mulighed for at øve sig i at cykle på en nyindkøbt cykelbane. Torsdag den 18. september blev banen indviet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
