GF Fonden

Bryndum Skole modtager trafiklegat og får nye cykler til undervisningen

Del

Otte istandsatte cykler fra GF Fonden skal hjælpe Bryndum Skole med at komme på tur i undervisningen – også når en elev har glemt sin cykel.

De otte cykler er i forskellige størrelser, så både små og store elever kan bruge dem. Det samme gælder cykelhjelmene, som er flot dekoreret af KORN180.
De otte cykler er i forskellige størrelser, så både små og store elever kan bruge dem. Det samme gælder cykelhjelmene, som er flot dekoreret af KORN180. Foto: GF Fonden

”Ej, jeg skal bare have den der cykel.”

”Hvor er den der cykelhjelm fed.”

”Prøv lige at se den der hjelm.”

Der var tydeligt begejstring blandt eleverne på Bryndum Skole, da de i sidste uge indviede skolens otte nye cykler og cykelhjelme, der er doneret af GF Fonden, som sammen med flere end 400.000 medlemmer ejer GF Forsikring.

Begejstringen skyldtes ikke, at cyklerne er nye eller særligt avancerede - de er nemlig brugte og istandsatte. Men de giver eleverne mulighed for at komme afsted på tur - også når de ikke selv har en cykel med.

Fællesskab og læring udenfor klasselokalet
Overlærer Jette Bernstorff Jørgensen har stået bag ansøgningen til GF Fondens Trafiklegat. For selvom Bryndum Skole ligger tæt på gode cykelstier og har nem adgang til både Esbjerg, Jernalderlandsbyen i Guldager og andre naturskønne områder, kan det være en udfordring at få alle med på cykel.

”Der er tit elever, der står og mangler en cykel, når vi skal på tur. Mange bor langt væk og tager bussen eller bliver kørt – og så er det ikke ligetil at få en cykel med. Andre opdager først på dagen, at dækket er fladt, fordi de sjældent cykler. Og så er der altid en enkelt eller to, der bare har glemt cyklen,” fortæller Jette Bernstorff Jørgensen, som glæder sig til at tage cyklerne i brug.

”Det betyder virkelig meget, at vi nu har de her cykler. Det gør det langt lettere at komme ud i det fri som en del af undervisningen.”

Brugte cykler for miljøet skyld
Valget af brugte cykler var helt naturligt for Bryndum Skole, som ønskede at tænke miljø og bæredygtighed ind i projektet. Det krævede lidt ekstra arbejde, og skolen har derfor samarbejdet med en lokal cykelmekaniker og værestedet KORN180, der har istandsat cyklerne og dekoreret de nye cykelhjelme.

Netop miljøhensynet og den lokale forankring var afgørende for, at Bryndum Skole blev valgt som en af årets modtagere af GF Fondens Trafiklegat.

”Bryndum Skole og deres tilgang til cykling er på mange måder forbilledlig. De har en tydelig strategi for at bruge cykling i undervisningen til at styrke både bevægelse, frisk luft og fællesskab – noget vi ved virker, når man gerne vil have børn og unge til at cykle mere,” siger Helle Nielsen, uddelingschef i GF Fonden, og fortsætter:

”Dét at Bryndum Skole havde et ønske om at upcycle cykler – i stedet for at købe nyt – og så endda ved at inddrage en lokal cykelmekaniker og et værested var tungen på vægtskålen for os, da vi skulle udvælge projekter.”

Kontakter

Billeder

De otte cykler er i forskellige størrelser, så både små og store elever kan bruge dem. Det samme gælder cykelhjelmene, som er flot dekoreret af KORN180.
De otte cykler er i forskellige størrelser, så både små og store elever kan bruge dem. Det samme gælder cykelhjelmene, som er flot dekoreret af KORN180.
Foto: GF Fonden
Download
En stor del af skolens elever var med til indvielsen af de nye cykler.
En stor del af skolens elever var med til indvielsen af de nye cykler.
Foto: GF Fonden
Download
Overlærer Jette Bernstorff Jørgensen (t.v.) er idémageren bag projekt "nye brugte cykler". Her står hun sammen med skoleleder Birgitte Lindberg Henriksen.
Overlærer Jette Bernstorff Jørgensen (t.v.) er idémageren bag projekt "nye brugte cykler". Her står hun sammen med skoleleder Birgitte Lindberg Henriksen.
Foto: GF Fonden
Download
Thobias Gommesen (t.v.) fra KORN180 har været med til at udsmykke cykelhjelmene til Bryndum Skole, mens cykelmekaniker Søren Jørgensen (t.h.) har istandsat alle otte cykler.
Thobias Gommesen (t.v.) fra KORN180 har været med til at udsmykke cykelhjelmene til Bryndum Skole, mens cykelmekaniker Søren Jørgensen (t.h.) har istandsat alle otte cykler.
Foto: GF Fonden
Download

Om GF Fondens Trafiklegat

GF Fonden har i en lang årrække uddelt penge til ildsjæle, institutioner og foreninger rundt om i landet, som gør noget for den lokale trafiksikkerhed og trafikadfærd. 

I år uddeles i alt 600.000 kroner gennem GF Fondens Trafiklegat, og GF Fonden har haft særlig fokus på at finde projekter, der direkte eller indirekte kan få flere børn, unge og voksne til at cykle mere.

Projekterne udvælges af GF Fondens Trafikkomité, der består af personer med viden og kompetencer inden for trafik og sikkerhed:

  • Lars Binderup Larsen, formand for GF Fondens Trafikkomité, overlæge i Ulykkes Analyse Gruppen på OUH og medlem af Havarikommissionen
  • Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør, Rådet for Sikker Trafik
  • Anne Eriksson, ingeniør, trafiksikkerhedsafdelingen i Vejdirektoratet
  • Connie Juel Clausen, trafikplanlægger, Odense Kommune
  • Jørgen Kristoffersen, bestyrelsesformand i GF Fonden
  • Michele Westphal, skadebehandler, bilskadeafdelingen i GF Forsikring

GF Fondens Trafiklegat åbner for ansøgninger igen i januar 2026. Læs mere om legatet på GF Fondens hjemmeside.

Følg pressemeddelelser fra GF Fonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra GF Fonden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye