
Det svenske tacobrand El Taco Truck lancerer produktserie i Danmark: ”Vi vil innovere tex mex-køkkenet og inspirere danskerne til at øge deres tacooplevelse derhjemme.”

Når danskerne går i køkkenerne, så er der ofte tex mex på menuen. Mere end hver fjerde dansker spiser tex mex én gang om måneden eller oftere – men mange laver det samme igen og igen. Flere giver også udtryk for manglende inspiration til nye retter og mangel på velsmag i de tex mex-produkter, der er på hylderne i de danske dagligvarebutikker. Det viser tal fra en ny undersøgelse om danskernes madvaner foretaget af analyseinstituttet YouGov for det svenske tacobrand El Taco Truck.
Netop det ønsker El Taco Truck at lave om på. At bringe velsmag ind på markedet og inspirere folk til selv at lave nemme retter er kongstanken hos det svenske brand. Derfor har de i dag netop lanceret et udvalg på 10 produkter ud af hele sortimentet i Sallings butikker landet over:
”Vi ønsker at øge danskernes taco-middagsoplevelser og gøre det nemt, men velsmagende at lave mad derhjemme. Vi vil gerne vise, at det kan være både hurtigt og nemt at tilberede et lækkert måltid fuld af smag – men vi vil også mere end det. Vi vil inspirere danskerne og lave mad sammen med dem” siger Hanna Berglund, Marketing Direktør hos El Taco Truck.
Når El Taco Truck lancerer deres produkter i Danmark, bliver det derfor sammen med et helt univers af inspirerende opskrifter og cookalongs på deres egne digitale kanaler.
Fra foodtruck til tacoproducent
For El Taco Truck, Sveriges hurtigst voksende tacoproducent, er drømmen om at inspirere og udfordre måden at tænke mexicansk mad på grundstenen i virksomheden. Og det har det været helt fra start, hvor der blev langet tacos over disken i den lille foodtruck i Stockholm. For hvad der i 2012 startede som Sveriges første foodtruck er i dag vokset til at blive en tacoproducent. I 2020 lancerede El Taco Truck deres helt egen produktlinje, der i dag findes på hylderne i dagligvarebutikker i hele Sverige, Finland, Island – og fra i dag af også i Danmark.
”Vi følte, at der var et gap i tex mex-kategorien i dagligvarebutikkerne, og vi ønskede at bringe innovation og nytænkning ind på markedet. Dét fik os til at tage skridtet videre og lancere vores helt egen produktlinje i løbet af 2020 – og i dag sælges vores produkter over det meste af Norden. På kort tid er det lykkedes os at lancere på fire markeder, hvilket er resultatet af mange års hårdt arbejde,” fortæller Robert Wranning, CEO for El Taco Truck.
I 2021 øgede El Taco Truck sin omsætning betydeligt fra SEK 3,9 millioner til SEK 29,5 millioner, mens målet for 2022 er at fordoble omsætningen til SEK 60 millioner.
Veganske produkter med inspiration fra det mexicanske streetfood køkken
Et udvalg på 10 produkter af hele sortimentet er fra i dag tilgængelig i Sallings butikker landet over. Når danskerne går på indkøb i Bilka, Føtex eller Netto i dag, vil de altså blive mødt af letgenkendelige lyserøde produkter, der tæller alt fra Tortillas og Spice mix til nye produkter somTostadas og Fresco Sauce, der i dag ikke er at finde på tex mex-hylderne i butikkerne.
Fælles for alle produkter er, at de er veganske – og så tager de udgangspunkt i det, der hele tiden har været omdrejningspunktet for El Taco Truck: Nemhed, enkelthed – og masser af smag hentet fra det mexicanske streetfoodkøkken. Det skal nemlig være nemt og enkelt at lave mad, men også at gennemskue, hvad det man spiser indeholder. Og det er noget, der tiltaler danskerne, når de køber ind. Undersøgelsen af danskernes madvaner viser nemlig, at 50% af deltagerne mener, at det er vigtigt, at det er nemt at overskue varernes indhold, når de handler ind.
De 10 produkter, der fra i dag af kan købes i Sallings butikker, er: Jalapeño Lime Mayo, Habanero Salsa, Fresco Sauce, Tostadas, Tortillas, Corn Tortillas, Salted White Corn Chips, Beetroot Chips, Classic Spice Mix, Smokey Spice Mix.
Nøgleord
Kontakter
Frederikke Højsgaard
Kommunikationsrådgiver, Kompas Kommunikation
frederikkeh@kompas.dk
Billeder
Links
Information om Kompas Kommunikation

Toldbodgade 55b 1.
1253 København K
Om El Taco Truck
El Taco Truck begyndte i 2012 som Sveriges første foodtruck. Med mexicanskinspireret mad skabte grundlæggerne Nikola Adamovic og Niklas Bolle en stærk tilhængerskare – hvilket var medskabende til den foodtruck-trend, der fulgte i Sverige. De identificerede en enorm mulighed for at bringe El Taco Trucks koncept med smagfuld, mexicanskinspireret mad til detailhandlen, og de er på vej til at omdefinere det, vi kalder 'Tex Mex' i dag. El Taco Trucks veganske produktlinje fås i alle større fødevarebutikker rundt om i Sverige samt hos fødevarekæderne Kesko i Finland, Bilka, Føtex og Netto i Danmark og Kronan på Island.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet YouGov for det svenske tacobrand El Taco Truck i samarbejde med Kompas Kommunikation. Der er i alt gennemført 1001 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år i perioden 19. - 21. september 2022.
Følg pressemeddelelser fra Kompas Kommunikation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kompas Kommunikation
Årsresultat 2024: Bosch fastholder vækstambitioner trods økonomisk modvind31.1.2025 13:18:35 CET | Pressemeddelelse
Forretningsudvikling i 2024: Omsætning på 90,5 milliarder euro – EBIT-margin fra drift på 3,5 % AI styrker kerneforretningen: Software og tjenester forventes at generere milliardomsætning inden 2030 Strategi 2030: porteføljestyring for at sikre konkurrenceevne Bosch investerer i vækstmarkeder trods økonomiske udfordringer: Markedsliberalisering og øgede investeringer for et stærkere Europa
EasyPark Group gennemfører opkøbet af Flowbird Group15.1.2025 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Selskabet vil aktivt skubbe på digitaliseringen af urban mobilitet over hele verden med evidensbaserede services og løsninger, som kan fremme, at byer bliver bedre at bo i.
Danske gør-det-selv-entusiaster tvivler på deres partnere: ”Jeg gør det bedst selv”9.12.2024 16:01:32 CET | Pressemeddelelse
Danskere har stor selvtillid, når det kommer til at udføre forskellige gør-det-selv-projekter i hjemmet – men er betydeligt mere skeptiske over for deres partners evner. Syv ud af ti mener, at de kan samle et møbel på egen hånd, mens kun fire ud af ti tror, at deres partner kan klare det. Tilsvarende mener seks ud af ti, at de selv kan male eller tapetsere, mens kun fire ud af ti har tillid til, at deres partner kan gøre det. Det fremgår af en ny YouGov-undersøgelse udført på vegne af gulvproducenten Pergo.
Adyen udvider partnerskabet med Zalando Payments for at forbedre betalingsoplevelsen i hele Europa14.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Adyen, den foretrukne finansielle teknologiplatform for førende virksomheder, annoncerer udvidelsen af sit mangeårige strategiske partnerskab med Zalando, Europas førende online modeplatform med flere brands. Det styrkede samarbejde bekræfter Adyens rolle som en af Zalandos betalingspartnere på 15 europæiske markeder, samtidig med, at Adyen bliver den eksklusive betalingspartner for udvalgte lokale betalingsmetoder som Cartes Bancaires i Frankrig og Bancontact i Belgien. Som partner hjælper Adyen Zalando med at sikre, at deres kunder ubesværet kan betale med deres foretrukne betalingsmetoder, og opnå en problemfri betalingsoplevelse på shopping-platformen. Samarbejdet omfatter et fælles fokus på at forbedre sikkerheden og bekvemmeligheden ved online betalinger, med løbende forbedringer af 3D Secure-transaktioner som en del af rammerne for Payment Services Directive 2 (PSD2). Disse forbedringer understøtter både kundernes bekvemmelighed og øger Zalandos konverterings succes. Network Tok
Ny rapport undersøger effekter af vaccination mod rotavirus til børn i Danmark1.11.2024 07:03:02 CET | Pressemeddelelse
En ny sundhedsøkonomisk rapport fra Copenhagen Economics, udarbejdet for GSK, undersøger fordele og ulemper ved at indføre vaccination mod rotavirus i det danske børnevaccinationsprogram. Rotavirus er en af de mest udbredte mave-tarminfektioner hos små børn, og på trods af de alvorlige konsekvenser for både børn, forældre og samfund er vaccinen stadig ikke en del af vaccinationsprogrammet i Danmark.