Støtte fra Landbrugslotteriet muliggør endnu flere stier i naturen
3.10.2022 10:11:27 CEST | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
Landbrugslotteriet har målrettet 1,0 mio. kroner til oprettelse af endnu flere stier i naturen. Støtten til SPOR vil fremover gøre det endnu lettere for lokale at få økonomisk støtte til deres lokale stiprojekter, der etables i samarbejde med SPOR. Overskudsmidlerne sikrer, at lokale stiprojekter nu kan få op til 100% støtte til etablering af nye stier i hele landet.
”SPOR er et fremragende projekt, som sætter fokus på det lokale landskab, natur og dyreliv. Vi er glade for, at vi med overskudsmidler fra Landbrugslotteriet kan give endnu flere danskere adgang til naturen og naturoplevelser tæt på, hvor de bor,” udtaler Landbrugslotteriets direktør, Gitte Tvilling.
Tæt på naturen
SPOR har eksisteret siden 1997 og er et samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Skovforening, Friluftsrådet, Kommunernes Landsforening, Landdistrikternes Fællesråd, og Danmarks Jægerforbund. Der er i dag over 1300 km stier fordelt på over 300 lokationer, hvor danskerne i stigende grad tager på eventyr.
Projektet er støttet af Landbrugslotteriet, Nordea-fonden og Landbrug & Fødevarer og udsigten til nye spor glæder chef for Digital, Kampagne & Branding i Landbrug & Fødevarer, Julia Fennefoss Vollertsen.
”SPOR er en stor succes. Danskerne vil stadig ud i vores dejlige natur, og med SPOR kan vi give dem oplevelser, som forhåbentligt øger folks kendskab og forståelse for naturen og landskabet omkring os. Men grundet den store interesse er der også efterspørgsel på endnu flere spor, så det er dejligt, at det med Landbrugslotteriets støtte bliver endnu nemmere for lokale frivillige at lave spor,” siger Julia Fennefoss Vollertsen.
Frivillige aftaler
Stierne i SPOR bliver lavet på baggrund af frivillige aftaler med lodsejere, der tillader trampestier på deres jord. Et spor kan gå igennem marker, skove, enge og mange andre naturtyper. Et nyt spor er afhængigt af lokalt initiativ. For at få penge til oprettelsen af et spor kræver det:
1) Hav en idé til en lokal sti
2) Få lokal opbakning
3) Søg råd og vejledning hos SPOR
4) Søg finansiering til realisering af stien hos SPOR
5) Etabler stien og nyd naturen
Projektleder på SPOR Rasmus Emborg, glæder sig til at hjælpe de nye spor på vej.
”Der er fortsat mange uudforskede steder i Danmark, hvor der kan laves nogle fantastiske stier. I SPOR kan vi hjælpe med alle dele af processen, og vi glæder os til at se, hvor de næste SPOR skal etableres,” siger Rasmus Emborg.
Man kan finde mere viden på https://spor.dk/lav-nye-spor/, ligesom man altid er velkommen til at skrive eller ringe til sekretariatet på: spor@lf.dk eller 3339 4090.
Information om Landbrug & Fødevarer
Om SPOR
SPOR er et samarbejde med danske landmænd, lodsejere og frivillige kræfter. SPOR byder velkommen til oplevelser i det åbne landskab. SPOR er trampestier på landbrugsjord i hele Danmark, og du er velkommen på dem alle. Forvent høj himmel, fred og ro og plads til at bevæge dig. Vi har mere end 1400 km stier fordelt på over 300 spor. Find din næste naturoplevelse på spor.dk
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
TV2 viste forkert kort i statsministerduel: Nitratniveau 25 gange under grænseværdi12.3.2026 14:14:52 CET | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer kræver en berigtigelse fra TV2 efter en statsministerduel i programmet Topmødet, hvor Cecilie Beck i debatten mellem statsminister Mette Frederiksen og Venstres formand Troels Lund Poulsen, viste hele Danmark et misvisende kort over nitrat i grundvandet.
Lokale treparter kan også håndtere drikkevand12.3.2026 13:23:15 CET | Pressemeddelelse
De lokale grønne treparter har god mulighed for at tænke drikkevandsbeskyttelse ind i arbejdet. Når det ikke alle steder er sket, skyldes det, at kort og data ikke har været tilgængelige i 2025.
Her er de nominerede til Årets grønne kantinemenu 202611.3.2026 10:23:34 CET | Pressemeddelelse
For første gang skal Årets grønne kantinemenu kåres i Danmark. Fire kantiner er nu nomineret og skal dyste i en helt ny cook-off konkurrence, hvor grøntsager og gastronomisk håndværk er i centrum.
L&F: Klimarådets anbefalinger skaber unødig usikkerhed og risikerer at hive tæppet væk under trepartsaftalen26.2.2026 11:02:02 CET | Pressemeddelelse
Flere af Klimarådets nyeste anbefalinger skaber usikkerhed og går direkte imod flere elementer i den trepartsaftale, der er i gang med at blive implementeret. Man skal sætte ind andre steder, mener Landbrug & Fødevarer.
Ny kostundersøgelse: Kød, mejeri og korn bidrager væsentligt til danskernes ernæring24.2.2026 13:09:02 CET | Pressemeddelelse
Forbruget af sukker er for højt, men kød, mejeri og korn bidrager væsentligt til danskernes ernæring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
