Molslinjen A/S

Express 5 søsat

Del
Målt på biler og passagerer er Express 5 verdens største hurtigfærge. Færgen bygges for Molslinjen til Bornholmslinjens rute mellem Rønne og Ystad. Efter flere år i en hal i Filippinerne har færgen nu vand under begge skrog.
Express 5 på vandet ud for Austals hurtigfærgeværft i Filippinerne. Målt på biler og passagerer er det verdens største hurtigfærge.
Express 5 på vandet ud for Austals hurtigfærgeværft i Filippinerne. Målt på biler og passagerer er det verdens største hurtigfærge.

Express 5 flyder. En af verdens allerstørste hurtigfærger er blevet søsat hos Austals hurtigfærgeværft i Filippinerne.

Færgen er verdens største målt på antallet af biler og passagerer. Færgen kan rumme helt op til 1610 passagerer og kan sejle med 451 biler på de to vogndæk.

Molslinjen overtog besejlingen af Bornholm i efteråret 2018, og siden har øen i Østersøen været flittigt besøgt af turister fra både Danmark og udlandet. Interessen for Bornholm har været så stor, at kapaciteten på færgeruten hurtigt blev udfordret, og derfor besluttede Molslinjen sammen med Transportministeriet allerede i 2019 at afgive ordre på byggeriet af Express 5.

Arbejdet med at gøre Express 5 helt færdig fortsætter nu på vandet. Færgen skal efter planen afleveres til Molslinjen omkring årsskiftet 2022/2023. Herefter skal færgen sejles den lange vej hjem til Bornholm og hjemhavnen i Rønne, hvor Express 5 efter planen skal have sin første tur med passagerer den 20. marts 2023.

Herunder et link til Austals video af søsætningen.

Kontakter

Billeder

Express 5 på vandet ud for Austals hurtigfærgeværft i Filippinerne. Målt på biler og passagerer er det verdens største hurtigfærge.
Express 5 på vandet ud for Austals hurtigfærgeværft i Filippinerne. Målt på biler og passagerer er det verdens største hurtigfærge.
Download

Links

Information om Molslinjen A/S

Molslinjen A/S
Molslinjen A/S
Færgevej 7A
8000 Aarhus C

https://www.molslinjen.dk/

Om Molslinjen:

Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab. Med en flåde på 15 skibe driver selskabet i alt ni ruter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen og Samsølinjen. Tilsammen har færgerne mere end otte millioner gæster årligt. Ruterne Aarhus – Odden, Ebeltoft – Odden og Rønne – Ystad betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier. I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen. Den kører direkte til København fra Aarhus, Randers, Aalborg, Holstebro, Herning, Silkeborg og Rønne samt en række andre jyske byer.

Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1000 medarbejdere. Mere info: www.molslinjen.dk

CSR: Molslinjen Commitment / Molslinjen Code of Conduct for Business Relationships.

Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye