Flere millioner på vej til fiskerne: Ophugningsstøtte i Østersøen fordobles til 50 mio. kroner
Dansk fiskeri er presset bl.a. af dårligt havmiljø og reducerede fiskekvoter. Nu er der afsat flere penge til ophugningsordningen i Østersøen og en saltvandsindsprøjtning til undersøgelser af, hvordan bundslæbende redskaber påvirker havmiljøet. Det er fiskeriminister Rasmus Prehn blevet enige med Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, De Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet om. De 46 mio. kroner kommer fra Den Europæiske Hav og Fiskerifond (EHFF).
Fordobling af ophugningsstøtte i Østersøen
Mere end halvdelen af pengene, 25 mio. kroner, går til ophugningsstøtten i Østersøen. Der er allerede afsat 25 mio. kroner, men ordningen fordobles nu til 50 mio. kroner med tilførsel af yderligere 25 mio. Ordningen om ophugningsstøtte i Østersøen skal sikre, at de fiskere i Østersøen, der har problemer med at få forretningen til at løbe rundt – bl.a. pga. reducerede fiskekvoter – har mulighed for at forlade erhvervet nogenlunde tørskoet. Ordningen om ophugningsstøtte for Østersøen forventes åbnet 14. oktober.
Natur og miljø
Partierne er samtidigt blevet enige om at tildele 16 mio. kroner til et konkret projekt i Jammerbugten, der undersøger konsekvenserne for havbunden ved brugen af bundslæbende redskaber – særligt bomtrawl. Det skal sikre et bæredygtigt og grønt fiskeri. Midlerne kan søges af relevante forskningsinstitutioner.
Endeligt tildeles de sidste 5 mio. kroner til teknisk bistand af projekterne. Pengene kommer fra frie EHFF-midler, der tidligere er blevet tildelt projekter, der af forskellige årsager ikke er blevet til noget.
Fiskeriminister, Rasmus Prehn:
”Jeg er rigtig glad for, at vi på tværs af politiske skel i Folketinget er blevet enige om fordelingen af de her penge til fiskeriet. Med aftalen tilgodeser vi blandt andre fiskerne på Bornholm, som i stor stil har givet udtryk for at ville søge ophugningsstøtte. På den måde sikrer vi, at de bornholmske fiskere kan forlade erhvervet nogenlunde tørskoede. Samtidig poster vi flere penge i natur og miljø med forskningsprojektet i Jammerbugten. Det skal medvirke til at sikre en grønnere og mere bæredygtig fremtid for dansk fiskeri.”
Torsten Schack Pedersen (V):
”Jeg er meget tilfreds med, at vi med aftalen får øget den økonomiske ramme til ophugningsordningen for Østersøen. Det er desværre stort behov for på grund af den meget vanskelige situation for fiskerne i Østersøen.”
Martin Lidegaard (RV):
"Vi har først og fremmest kæmpet for, at vi nu kan få en ordentlig undersøgelse af, hvordan forskellige redskaber påvirker havbunden i Jammerbugt, for det er simpelthen forudsætningen for, at vi kan overbevise EU og andre lande om, at bomtrawl skal forbydes og den lokale brug af snurrevod forhåbentlig kunne kategoriseres som bæredygtig."
Yderligere oplysninger:
Pressevagten: +45 2018 4052 (kan ikke modtage SMS). Alle pressehenvendelser til ministeren og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan ske til pressevagten og presse@fvm.dk
Information om Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Slotsholmsgade 12
1216 København K
+45 38 14 21 42https://fvm.dk/
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevareminister klipper snoren til nyt kontor Nuuk8.5.2025 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) er rejst til Grønland for at deltage i den officielle åbning af Fødevarestyrelsens kontor i Nuuk. Besøget bød også på det første møde med Grønlands nye Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning Peter Borg (D).
Landbruget har nedbragt sin gæld med 50. mia. kr.16.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Indtjeningen i landbruget har generelt været høj de seneste år, og landbruget har formået at nedbringe gælden. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) ser derfor god grund til optimisme på landbrugets vegne.
Stor interesse for udvikling af fremtidens fødevareproduktion10.4.2025 16:02:15 CEST | Pressemeddelelse
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) har i årets første ansøgningsrunde modtaget ansøgninger om tilskud til over 50 projekter fra forskere, fødevareproducenter, landmænd og folk med gode grønne idéer svarende til mere end 350 mio. kroner.
Tag med ud og fisk – men husk fisketegnet8.4.2025 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Lystfiskersæsonen står for døren, og Danmark byder på rigtig mange gode fiskeoplevelser. Mange danskere holder af lystfiskeriet, men desværre er salget af fisketegn faldet det sidste år. Fiskeriministeren håber på, at flere vil pakke fiskestangen, købe fisketegnet og komme afsted.
Ny aftale åbner kæmpe marked for danske fødevarevirksomheder på økologiområdet5.4.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny handelsaftale mellem EU-Kommissionen og Japan betyder, at parterne anerkender hinandens økologistandarder for en række produkter. Det betyder, at eksempelvis danske økologiske mejeriprodukter snart kan markedsføres som økologiske i Japan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum