Tag med ud og fisk – men husk fisketegnet
Lystfiskersæsonen står for døren, og Danmark byder på rigtig mange gode fiskeoplevelser. Mange danskere holder af lystfiskeriet, men desværre er salget af fisketegn faldet det sidste år. Fiskeriministeren håber på, at flere vil pakke fiskestangen, købe fisketegnet og komme afsted.
Foråret er på vej, dagene bliver længere, og lystfiskersæsonen begynder snart for alvor. Den seneste opgørelse viser, at salget af fisketegn i 2024 er faldet en smule i forhold til 2023. I alt blev der solgt 186.406 lystfiskertegn i 2024. Til sammenligning blev der i 2023 solgt 196.158 lystfiskertegn.
Indtægterne fra salget af fisketegn går direkte til at forbedre de danske fiskevande- og bestande. Midlerne bruges til udsætning af fisk, restaurering af vandløb og forskning i fiskebestande, så der også i fremtiden vil være gode fiskemuligheder i Danmark. Indtægterne i 2024 fra køb af lystfiskertegn beløb sig til knap 28 mio. kr.
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V):
"Rigtig mange danskere finder stor glæde ved lystfiskeriet. Det skaber bånd på tværs af generationer, hvor bedsteforældre for eksempel tager deres børnebørn med på tur og giver glæden ved lystfiskeri videre. Mange turister finder det også attraktivt og kommer til Danmark for at få en helt fantastisk naturoplevelse ved de danske kyster, vandløb og søer. Derfor har vi blandt andet afsat 5,1 mio. kr. årligt på finansloven i 2025-2028 til arbejdet med lystfiskerstrategien, så vi kan understøtte og værne om det unikke danske lystfiskeri. Med de faldende salg af fisketegn i 2024 er min opfordring derfor helt klar; få fat i jeres fisketegn og kom ud og nyd den danske natur."
Fakta
- Den seneste opgørelse viser, at salget af fisketegn i 2024 er faldet en smule i forhold til 2023. Især årstegn er solgt i færre eksemplarer, mens dags- og ugetegn er på niveau med 2023.
- I alt blev der solgt 186.406 lystfiskertegn i 2024. De samlede indtægter fra køb af lystfiskertegn i 2024 beløb sig til knap 28 mio. kr. Til sammenligning blev der i 2023 solgt 196.158 lystfiskertegn.
- Langt de fleste udenlandske fiskere i Danmark kommer fra Tyskland, der står for 86,4 % af alle udenlandske køb af fisketegn. Herefter følger Nederlandene, Polen og Sverige.
- Inden for Danmark er Midtjylland, Hovedstaden og Syddanmark de områder, hvor der sælges flest årstegn.
- Læs mere om hvad pengene fra fisketegnet går til her.
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ukraine og Danmark udbygger samarbejdsaftale på landbrugsområdet14.5.2025 17:44:56 CEST | Pressemeddelelse
I dag har fødevareminister Jacob Jensen (V) og den ukrainske landbrugsminister Vitalii Koval på et møde i København underskrevet en aftale, der skal udbygge det samarbejde, som landene etablerede i 2023. Aftalen styrker det gode forhold mellem Danmark og Ukraine og samarbejdet om landbrug, fiskeri og fødevareproduktion.
Fødevareminister klipper snoren til nyt kontor Nuuk8.5.2025 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) er rejst til Grønland for at deltage i den officielle åbning af Fødevarestyrelsens kontor i Nuuk. Besøget bød også på det første møde med Grønlands nye Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning Peter Borg (D).
Landbruget har nedbragt sin gæld med 50. mia. kr.16.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Indtjeningen i landbruget har generelt været høj de seneste år, og landbruget har formået at nedbringe gælden. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) ser derfor god grund til optimisme på landbrugets vegne.
Stor interesse for udvikling af fremtidens fødevareproduktion10.4.2025 16:02:15 CEST | Pressemeddelelse
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) har i årets første ansøgningsrunde modtaget ansøgninger om tilskud til over 50 projekter fra forskere, fødevareproducenter, landmænd og folk med gode grønne idéer svarende til mere end 350 mio. kroner.
Ny aftale åbner kæmpe marked for danske fødevarevirksomheder på økologiområdet5.4.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny handelsaftale mellem EU-Kommissionen og Japan betyder, at parterne anerkender hinandens økologistandarder for en række produkter. Det betyder, at eksempelvis danske økologiske mejeriprodukter snart kan markedsføres som økologiske i Japan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum