Nykredit Portefølje Administration og J.P. Morgan skal fortsat administrere investeringerne hos LD Fonde
Efter en offentlig udbudsrunde hen over sommeren har LD Fonde valgt at fortsætte samarbejdet med henholdsvis Nykredit Portefølje Administration og J.P. Morgan. Nykredit Portefølje Administration administrerer allerede i dag investeringerne hos LD Fonde. J.P. Morgan udfylder tilsvarende allerede rollen som depositar og depotbank.
Charlotte Mark, vicedirektør i LD Fonde, fortæller:
”Vi er meget glade for at kunne fortsætte samarbejdet med både Nykredit Portefølje Administration og J.P. Morgan. Det har ikke været let at vælge, da alle tilbud var af særdeles høj kvalitet.”
I udbuddet har LD Fonde ud over kvaliteten på ydelserne vægtet prisen meget højt.
”Vi har kunnet konstatere, at alle tilbudsgivere har været særdeles skarpe på priserne. Partnerskabet Nykredit Portefølje Administration og J.P. Morgan kom med det økonomisk mest fordelagtige tilbud, dvs. det bedste forhold mellem kvalitet og pris, hvilket i sidste ende kommer vores medlemmer til gode,” siger Charlotte Mark og fortsætter:
”Den opgave, som Nykredit Portefølje Administration i samarbejde med J.P. Morgan skal løfte for LD Fonde, er krævende. Der er tale om vitale ydelser, der kræver både viden, teknisk kompetence og effektive processer. Vi har allerede stor tillid til de to samarbejdspartnere, vi har valgt, og ser derfor frem til at fortsætte samarbejdet med to så dygtige spillere på området.”
De to fremtidige samarbejdspartnere skal administrere en samlet investeringsformue i Kapitalforeningen LD på ca. 40 mia. kr.
Direktør i Nykredit Portefølje Administration, Erling Skorstad, udtaler:
”Vi er utroligt glade for, at LD Fonde endnu en gang har udvalgt os til at forvalte deres investeringsformue. Det er en kompleks opgave, og derfor er det glædeligt, at LD Fonde ser os som deres naturlige samarbejdspartner, der kan løfte ansvaret. Vi ser frem til at fortsætte det gode, mangeårige og tætte samarbejde med LD Fonde, og vi glæder os til også i de kommende år at være med til at udvikle deres forretning.”
Fra J.P. Morgan, der fortsat skal fungere som depotbank og depositar, udtaler Head of Nordic Platform Sales Allan Nedergaard:
“Vi værdsætter det fortsatte samarbejde med vores kunder, og vi er beæret over, at LD Fonde har betroet J.P. Morgan med fortsat at levere depositar- og depotbankydelsen i samarbejde med Nykredit Portefølje Administration A/S. Vi ser frem til det fortsatte tætte samarbejde med LD Fonde.”
LD Fonde har hovedparten af investeringerne placeret i dattervirksomheden Kapitalforeningen LD. Ved at placere LD Fondes børsnoterede aktiver i Kapitalforeningen LD er det muligt at outsource investeringsforvaltningsopgaver og sikre en effektiv og prisbevidst drift af teknisk og juridisk krævende funktioner hos samarbejdspartnere, der er specialiserede inden for disse områder.
LD Fonde administrerer Lønmodtagernes Feriemidler og Lønmodtagernes Dyrtidsmidler med en samlet formue på 46 mia. kr.
Kontakt for yderligere information
- Charlotte Mark, vicedirektør i LD Fonde – 40 13 66 29, acm@ld.dk
- Peter Klaaborg, pressekonsulent i Nykredit – 20 56 07 06, petk@nykredit.dk
- Allan Nedergaard, Head of Platform Sales Nordic i J.P. Morgan – 21 62 32 43, allan.nedergaard@jpmorgan.com
Kontakter
Trine Bøje ForsbyKommunikationskonsulent
Tlf:+45 20 85 09 55tbf@ld.dkBilleder
Information om LD Fonde
LD Fonde har ansvaret for både Lønmodtagernes Feriemidler og Lønmodtagernes Dyrtidsmidler. To fonde under samme juridiske enhed og den samme organisation bag
Følg pressemeddelelser fra LD Fonde
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LD Fonde
FactSet skal levere nyt portefølje- og risikostyringssystem til LD Fonde31.5.2024 15:01:37 CEST | Pressemeddelelse
Med det kommende samarbejde styrker LD Fonde sin analysekapacitet. Det nye styringssystem vil forbedre kvaliteten og adgangen til data, hvilket i sidste ende kommer medlemmerne til gode.
Rapport om samfundsansvar 2023: LD Fonde styrker igen sit aktive ejerskab15.3.2024 09:16:10 CET | Pressemeddelelse
I 2023 brugte LD Fonde sin stemmeret som aktionær ved 12.650 generalforsamlingspunkter for at få virksomheder til at træffe bæredygtige valg. Det er en fremgang på 50 % i forhold til året før. LD Fonde var også i dialog med 434 virksomheder om at blive mere bæredygtige, og satte et mål om at reducere investeringernes klimaaftryk.
Årsrapport 2023: Positive afkast på toårs sigt13.3.2024 10:06:07 CET | Pressemeddelelse
I 2023 opnåede LD Fonde et investeringsafkast på mere end 10 % for både dyrtidsmidlerne og feriemidlerne. Dermed mere end indhentede de to fonde tabene fra 2022. De positive afkast fik den samlede formue til at vokse trods udbetalinger til medlemmer.
Høje afkast i 2023 til LD Fondes medlemmer22.1.2024 10:16:50 CET | Pressemeddelelse
Høje afkast i 2023 gav en solid styrkelse af formuen for alle medlemmer. Både feriemidler og dyrtidsmidler blev styrket med 10,1 %. I modsætning til mange sammenlignelige fonde har medlemmerne nu et positivt afkast for de seneste 2 år samlet set, da det negative afkast i 2022 er mere end opvejet af afkastet i 2023.
BankInvest skal løfte ny model for alternative investeringer for LD Fonde8.1.2024 10:59:54 CET | Pressemeddelelse
LD Fonde har valgt at gå nye veje for at investere i alternativer. BankInvest bliver den forvalter, der skal investere op til 2 mia. kr. i alternativer via børsnoterede investeringsselskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum