TIDOBLING AF OMSÆTNINGEN PÅ UNDER TRE ÅR: NU ÅBNER HALO SIN FØRSTE FYSISKE BUTIK
4.10.2022 10:00:00 CEST | Hummel | Pressemeddelelse

I januar 2020 opkøbte hummel det veletablerede mode- og outdoor-inspirerede brand HALO. Sidenhen har brandet oplevet en massiv vækst på det danske marked, hvor man på under tre år har formået at tidoble omsætningen.
Ambitionerne stopper dog ikke her for det populære brand, og for at ride videre på den positive bølge åbner HALO nu deres første fysiske butik i Danmark.
”De sidste tre år har været en vanvittig rejse i forhold til HALO, og der er ingen tvivl om, at brandet allerede har overgået alle vores forventninger. Det har været overvældende at mærke den store interesse og efterspørgsel for brandet, og derfor er vi også stolte over, at vi nu endelig kan tage det næste skridt og åbne den første fysiske HALO-butik,” siger hummel CEO, Allan Vad Nielsen.
Den nye HALO-butik forventes at slå dørene op i starten af november 2022, og med sine 104 m2 kommer den til at pryde Strøget i København med en placering på Amager Torv. Og netop den centrale placering i hjertet af København er noget, der vækker stor begejstring hos Allan Vad Nielsen.
”Vi har længe været på jagt efter den helt rigtige placering til vores første butik, og det har vi nu endelig fundet. En befærdet placering med en fantastisk synlighed, som giver os mulighed for at vise brandet frem og præsentere vores produktsortiment i et fysisk univers. Samtidig får vi en unik mulighed for at møde vores kunder i øjenhøjde, og det glæder vi os utrolig meget til,” slutter han.
Kun begyndelsen
Foruden den fysiske butik i København er HALO også begyndt at vende blikket mod udlandet, hvor særligt det tyske marked bliver afgørende for brandets udvikling i de kommende år.
”Med en tidobling af omsætningen på under tre år har brandet allerede bevist sit potentiale i Danmark. Derfor tror vi også på, at der er store muligheder for at vækste uden for landets grænser, og her bliver Tyskland et fokusmarked på vores videre rejse. Vi har stadig enormt store ambitioner, og vi glæder os til at udvikle og styrke brandet yderligere i de kommende år med nye markeder og ikke mindst spændende internationale samarbejder”, slutter Allan Vad Nielsen.
Kontakter
Nicolai JohansenPR & Communication Manager
Tlf:20743751nijo@hummel.dkBilleder
Information om Hummel
HALOs DNA har dybe rødder i Jægerkorpset med et strejf af urban mode, som gør tøjet velegnet til både en aktiv livsstil og hverdagsbrug. HALO har maskuline og minimalistiske silhuetter til dem, som holder af et moderne, sporty look og multifunktionalitet. HALObyder på innovativt design i høj kvalitet med stærk inspiration fra Jægerkorpset. Det robuste tøj er tidløst og fremstillet til at holdesæson efter sæson. Beregnet til passionerede og selvsikre personer, der ikke kun har træning som en hobby, men snarere som enlivsstil – HALO er et bevidst valg og et personligt statement.
Følg pressemeddelelser fra Hummel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hummel
NY UDEBANETRØJE PRÆSENTERET: DANNEBROG SAMLER DANMARK PÅ UDEBANE23.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den nye udebanetrøje kan allerede få debut d. 31. marts mod enten Irland eller Tjekkiet og skal bæres af Herrelandsholdet de kommende to år.
NEW DANISH NATIONAL TEAM JERSEY UNVEILED: BUILDING ON THE RED & WHITE TRADITIONS4.3.2026 10:02:15 CET | Press release
The new home jersey will debut in the World Cup playoff match against North Macedonia and will be worn over the next two years.
NY LANDSHOLDSTRØJE PRÆSENTERET: BYGGER VIDERE PÅ DE RØDE & HVIDE TRADITIONER4.3.2026 10:02:15 CET | Pressemeddelelse
Når Herrelandsholdet den 26. marts går på banen i Parken til en af de vigtigste kampe i mange år, bliver det iført en ny landsholdstrøje.
UAGUT AND HUMMEL LAUNCH SUPPORT GREENLAND T-SHIRTS IN SUPPORT OF GREENLANDERS’ RIGHT TO DETERMINE THEIR OWN FUTURE27.2.2026 10:15:26 CET | Pressemeddelelse
Support Greenland is joining forces with Danish brand hummel to launch a series of official t-shirts. Behind the Support Greenland initiative is Uagut, the National Organization of Greenlanders in Denmark in a partnership with Amnesty International Denmark and ActionAid Denmark. The initiative is built on a clear message: the right to determine Greenland’s future belongs to the Greenlandic people.
hummel vender tilbage til Benelux med eget datterselskab21.10.2025 11:00:13 CEST | Pressemeddelelse
Efter mere end 30 år med Deventrade som licenspartner vender det danske sportsbrand hummel nu officielt tilbage til Benelux-markedet med en ny og direkte struktur. I den forbindelse etableres hummel Benelux som et helejet datterselskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
