Danske Regioner: Aftalen om psykiatri tager fat de vigtigste steder
27.9.2022 16:03:05 CEST | Danske Regioner | Pressemeddelelse
Regeringen har sammen med et bredt politisk flertal indgået en aftale om 10-årsplanen for psykiatrien. Med aftalen har partierne valgt at løfte de fem prioriterede indsatser i Sundhedsstyrelsens og Socialstyrelsens faglige oplæg med 450 mio. kr. i 2023 og 500 mio. kr. i de efterfølgende år frem til 2026.
Midlerne fordeles på tværs af kommuner og regioner. Beløbet inkluderer 100 mio. kr. i 2023 til forskning på det psykiatriske område.
Danske Regioners formand, Anders Kühnau, er først og fremmest glad for, at der efter et langt forløb er landet en aftale, som vil gøre en positiv forskel for både patienter og medarbejdere i psykiatrien.
- Aftalen sikrer et løft, som patienter, pårørende og medarbejdere alle vil kunne mærke. Partierne gør det rigtige ved at starte med de fem prioriterede indsatser fra det faglige oplæg, som der er historisk stor opbakning til fra alle interessenter, både fagligt og politisk.
Aftalen er landet med et bredt politisk flertal, som foruden regeringen består Venstre, SF, Radikale, Enhedslisten, Konservative, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Frie Grønne.
- Det glæder mig, at det er lykkedes at lande et bredt forlig. Det giver den største sikkerhed for, at aftalen også kan stå distancen og give stabilitet omkring psykiatrien.
En god begyndelse – men der skal følges op
Aftalen er en god begyndelse, men Anders Kühnau understreger, at der fortsat skal holdes fokus på at sikre psykiatrien det samlede og langsigtede løft, som der er behov for.
- Vi skal holde snuden i sporet. Derfor er det helt afgørende, at der løbende bliver gjort status på indsatserne. Med aftalen begynder vi de rigtige steder, og det glæder mig, at man følger oplæggets anbefalinger. Det giver et godt grundlag, men vi er langt fra i mål. Psykiatrien er en samlet kæde, hvor vi ikke kan nøjes med at styrke de mest trængende led – vi skal hele vejen rundt sikre et samlet, langsigtet løft, siger Anders Kühnau.
Han glæder sig også over prioriteringen af øget forskning på det psykiatriske område.
- Det er meget vigtigt, fordi forskning giver os ny viden, øger kvaliteten i behandlingen og gør det mere attraktivt at arbejde i psykiatrien, siger Anders Kühnau.
Behov for langsigtet finansiering
Aftalen er på nuværende tidspunkt finansieret til og med 2026. Folketinget må derfor huske sin forpligtelse til også at sikre finansiering på længere sigt, påpeger Anders Kühnau.
- I regionerne har vi længe sagt, at psykiatrien har brug for en langsigtet plan for kvalitet, kapacitet og sammenhæng før, under og efter indlæggelse. Jeg håber, at Folketingets partier husker deres forpligtelse til at sikre langsigtet finansiering af planen. Det skal vi i hvert fald nok holde dem op på, sammen med andre interessenter.
- Aftalen er et godt udgangspunkt for fremtidens psykiatri og det faglige oplæg sætter retningen for de næste skridt, der skal tages, siger Anders Kühnau.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Information om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Anders Kühnau på regionernes topmøde: Vi har vendt udviklingen i sundhedsvæsenet26.3.2026 10:29:51 CET | Pressemeddelelse
Sundhedsvæsenet står stærkt før sundhedsreformen. Ventetiderne er faldet, rekrutteringen er stærkt forbedret og de danske hospitaler er blandt de bedste i verden, siger Anders Kühnau i sin tale på regionernes politiske topmøde.
Danske Regioner til den kommende regering: Vi har brug for en national råstofstrategi nu!26.3.2026 07:15:19 CET | Pressemeddelelse
Regionerne vil sende 10 anbefalinger til den kommende miljøminister. Danske Regioner forslår blandt andet, at det skal gøres mere attraktivt at genanvende materialer frem for at bruge nye råstoffer. Og at naboer til råstofgrave skal kompenseres økonomisk.
Danske Regioners Topmøde har fokus på balancen mellem land og by25.3.2026 11:34:53 CET | Pressemeddelelse
Når Regionernes Politiske Topmøde slår dørene op to dage efter folketingsvalget, står Danmark med et nyt politisk landskab. Hvilke signaler har valgkampen sendt om balancen mellem land og by? Og blev udfordringerne med lægedækning, demografi og sammenhængskraft adresseret tydeligt nok? Det og meget andet er til debat, når Regionernes Politiske Topmøde løber af stablen i Aarhus torsdag den 26. marts.
Kunstig intelligens kan frigøre tid til behandling af patienter25.3.2026 07:22:56 CET | Pressemeddelelse
Regionerne er i gang med at udvikle en løsning med kunstig intelligens, der kan hjælpe med dokumentation i sundhedsvæsnet. I Region Syddanmark er personalet med til at skræddersy løsningen, der kan frigøre mere tid til patienter i fx psykiatrien. Næstformand i Danske Regioner ser mange perspektiver, og ledende overlæge hilser kunstig intelligens velkommen.
De ansatte bakker op om ordningen med 72 timers behandlingsansvar24.3.2026 12:12:51 CET | Pressemeddelelse
Evaluering viser, at det sundhedsfaglige personale på tværs af sektorer er glade for ordningen. Det vækker glæde hos regionerne, som forventer, at den fremover vil komme flere patienter til gavn. Regionerne vil nu bruge erfaringerne, når ordningen udvides til 96 timer for en bredere målgruppe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
