København hylder og hjælper veteraner i arbejde
29.9.2022 09:00:00 CEST | Københavns Kommune Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen | Pressemeddelelse

Parken i København danner i weekenden rammen om Veteran Match 2022.
Det er dermed tredje gang, at Veteran Match bliver holdt i København efter det, der nu er blevet en national begivenhed, startede som et københavner-arrangement tilbage i 2020.
Ligesom de tidligere år er der fredag arrangeret et jobmatch-arrangement, hvor ledige veteraner bliver sat overfor virksomheder, som er interesseret i at få en veteran tilknyttet.
Virksomheder og veteraner mødes i en uformel sportslig sammenhæng i Parken, hvor der indgås aftaler om jobs og praktikker. Det kan enten være i et almindeligt job, eller i en virksomhedspraktik.
Senere søndag bliver veteranerne hyldet til FCK – AGF Her spiller hjemmeholdet i særlige trøjer, som efterfølgende bliver bortauktioneret, og hvor pengene går til DIF Soldaterprojekts arbejde med at drive og videreudvikle idrætstilbud målrettet skadede veteraner ude i foreningslivet.
Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester, Jens-Kristian Lütken, glæder sig over, at København endnu en gang kan bakke op om byens veteraner.
”Det er vigtigt, at vi hylder, anerkender og sikrer gode forhold for byens veteraner. Tidligere på året blev vi i København kåret til Årets Veterankommune, og for mig er det helt naturligt, at vi nu for tredje gang deltager i Veteran Match. Jeg håber, at vi også i år får skabt nogle gode match mellem byens ledige veteraner, og de virksomheder, som kan få gavn af de unikke kompetencer veteraner har,” siger Jens-Kristian Lütken.
Københavnerbegivenhed har fået vokseværk
Den første udgave af Veteran Match blev afholdt i efteråret 2020 af Københavns Kommune i tæt samarbejde med FCK og Danmarks Idrætsforbund.
Ambitionen var, at konceptet på sigt skulle blive til en tilbagevendende begivenhed – ikke bare i København men over hele landet og i flere sportsgrene.
Det er i høj grad lykkedes. I alt bliver der i september og primo oktober afviklet 35 hyldestkampe fordelt på 3F Superliga, Metal Ligaen og HTH Herreligaen.
Derudover bliver der afviklet seks jobmatch-dage i Ringsted, Odense, København, Aarhus, Viborg, Aalborg, mens FC Midtjylland og Herning Kommune samarbejder om en beskæftigelsesindsats for veteraner i det midtjyske.
”Med Veteran Match har vi skabt en platform, hvor vi virkelig kan gøre en forskel for veteranerne i Danmark. Både når det gælder anerkendelsen på vores sportsarenaer, men i høj grad også ved at hjælpe ledige, såvel som veteraner med skader, i beskæftigelse. Her har Københavns Kommune og F.C. København bevist sig som stærke aktører, og derfor glæder vi os til en begivenhedsrig weekend, der forhåbentlig kan hjælpe en masse veteraner videre i livet,” siger projektchef i DIF Soldaterprojekt, Rune Oland Tanggaard
Også F.C. København, er glad for endnu en gang at være en del af Veteran Match:
”Vi er stolte over at være en del af Veteran Match, som vi selv var med til at starte op sammen med DIFs soldaterprojekt og Københavns Kommune. Vi har set mange veteraner komme videre i positive jobforløb som et resultat af Veteran Match og har også selv ansat en medarbejder via projektet, som vi er utroligt glade for. Vi håber, at der igen vil være stor opbakning og glæder os til dagen,” siger Jacob Lauesen, direktør i F.C. København.
Kontakt:
Jens-Kristian Lütken via Presse- og Kommunikationschef, Steffen Kjær 23821294 / vb5n@kk.dk
Danmarks Idrætsforbund via kommunikationskonsulent Johan Lyngholm-Bjerge, 40555559 / jlb@dif.dk
Danmarks Idrætsforbund Soldaterprojekt, projektchef, Rune Oland Tanggaard,27 49 49 50 / rot@dif.dk
F.C. København via kommunikationschef, Jes Mortensen, 23908010 / jmo@fck.dk
Kontakter
Steffen KjærPresse- og kommunikationschef i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune
Tlf:2382 1294vb5n@kk.dkBilleder
Information om Københavns Kommune Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
Nye erhvervseksperter skal styrke erhvervsindsatsen i København3.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune skal være mere erhvervsvenlig, og nu er der penge på vej til formålet. Det står klart med kommunens budgetaftale for 2027, som netop er blevet indgået på Københavns Rådhus.
Borgmestre vil sætte ind over for sommerkaos på cykelstierne7.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Turister på Københavns cykelstier opleves som en risiko for trafiksikkerheden. Nu indkalder erhvervsborgmester Andreas Keil (S) og klima-, miljø- og teknikborgmester Line Barfod (EL) nøgleaktører på området for at finde løsninger på problemet. Samtidig opfordres københavnerne til at udvise ekstra tålmodighed i resten af sommersæsonen.
Tidligere økonomi- og erhvervsminister bliver leder for ny ekspertgruppe, der skal forbedre forholdene for erhvervslivet i København25.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun lidt over halvdelen af hovedstadens virksomheder er tilfredse med at være i København. Nu skal en ekspertgruppe med tidligere økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen i spidsen komme med anbefalinger til, hvordan Københavns Kommune kan styrke forholdene for byens virksomheder.
Op mod 1.800 ansatte i københavnsk forvaltning får mulighed for fleksible arbejdsuger – men åbningstiderne i jobcentret ændrer sig ikke28.5.2026 08:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en flerårig forsøgsperiode på tværs af forskellige medarbejdergrupper i Københavns Kommune udruller Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen nu som den første velfærdsforvaltning i København muligheden for fleksible arbejdsuger til op mod 1.800 medarbejdere.
Butikker kan holde åbent under Royal Run i København12.5.2026 13:51:05 CEST | Pressemeddelelse
Mange butikker får mulighed for at holde åbent og tage del i festen omkring Royal Run i København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

