Borgere får mere tryghed og selvbestemmelse i hjemmeplejen

En bedre service og en mere tryg oplevelse hos borgeren.
Det er formålet med en ny tilgang til hjemmehjælp, som Billund Kommune sætter i søen.
Tiltaget, som bliver kaldt ”samstyrende teams”, indebærer, at der kommer færre forskellige medarbejdere i borgerens hjem. Det skal give større tryghed, fordi borgeren ikke behøver forholde sig til så mange mennesker, der heller ikke helt kender borgerne, deres hjem og deres udfordringer.
Tanken er også, at tilgangen kan give mere tid til hjælp, fordi medarbejderne ikke skal sætte sig ind i så mange forskellige borgeres situation, hver gang de kommer ud til dem. Endelig bliver der også mindre kontrol med, hvad tiden hos borgeren bruges på.
”Vi håber, at det nye tiltag kan være med til at give borgerne en bedre oplevelse med hjemmehjælpen og få dem til at føle sig mere trygge og bedre hjulpet, fordi de ikke skal forholde sig til så mange mennesker og får mere indflydelse på hjælpen,” siger Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup, formand for Voksenudvalget.
Medarbejderne besøger borgere i et afgrænset område
Det nye i tiltaget er, at det er en mindre gruppe på de samme 10-12 medarbejdere, der yder hjemmehjælp for borgere i et afgrænset geografisk område. Dermed er det altid den samme gruppe af pædagoger, SOSU-personale, sygeplejersker og terapeuter, der kommer hos den samme gruppe af borgere.
Borgerne vil derfor i højere grad kunne genkende de medarbejdere, der kommer i deres hjem. Derudover indebærer det nye tiltag også, at der skal være større frihed til, at borgerne selv kan være med til at beslutte, hvad det giver mening for dem at få hjælp til på hvilke tidspunkter.
”Tanken er, at hjælpen i højere grad bliver tilpasset, hvad borgeren kan og ønsker hjælp til, i stedet for hvad der står i en standard, at de kan få hjælp til,” siger Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup, formand for Voksenudvalget.
Det første team skal få erfaringer
Det første team startede i september, og teamet får også til opgave at teste opbygningen af et team. Det betyder, at det i første omgang er en gruppe på ca. 60 borgere i Grindsted Midt omkring Mejerigården, der får glæde af det nye tiltag. På længere sigt skal der oprettes flere teams i resten af kommunen.
Der er lagt op til, at der ikke er nogen, der har svarene på forhånd, og udviklingen af hjemmehjælpen skal ske i et samarbejde mellem medarbejdere, borgere og et borgerpanel. Borgerpanelet skal bestå af borgere og pårørende, som skal være med til at trykprøve og udvikle idéer til, hvordan det nye tiltag kan fungere. Ønsker man at blive en del af borgerpanelet og få indflydelse på, hvordan hjemmeplejen skal fungere i fremtiden, kan man kontakte projektleder Joan Egemose Hansen på 21 45 38 19.
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79
Billeder

Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Turisterne bruger penge som aldrig før i Billund22.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye foreløbige tal fra VisitDenmark viser, at turismen i Billund omsatte for 2,97 mia. sidste år. Det er ny rekord. I den tid VisitDenmark har lavet prognoser for omsætningen fra turisterne, har den aldrig været højere.
Join the fair and explore your municipality in an afternoon21.5.2025 13:21:00 CEST | Pressemeddelelse
Are you curious about what’s happening in your municipality and what projects are in the pipeline? Then don’t forget to sign up and drop by when MAGION is transformed into a miniature version of Billund Municipality on June 24th from 16:00 to 18:30. The fair functions as an open house, so you can arrive whenever it suits you. Feel free to bring your children or grandchildren along, as there will be kid-friendly activities available.
Tag med på messe og kom din kommune rundt på en eftermiddag21.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du nysgerrig på, hvad der rører sig i din kommune, og hvad der er i støbeskeen af projekter rundt omkring? Så husk at tilmelde dig og kigge forbi, når MAGION den 24. juni kl. 16.00-18.30 bliver forvandlet til en miniudgave af Billund Kommune. Messen fungerer som et åbent hus, så du møder bare op, når det passer dig. Og tag gerne dine børn/børnebørn med, da der vil være aktiviteter i børnehøjde.
51 nye byggegrunde til salg i Billund20.5.2025 13:35:30 CEST | Pressemeddelelse
Nu er der igen byggegrunde til salg i Billund. Byen er i rivende udvikling, og efterspørgslen efter byggegrunde er så stor, at Billund Kommune sidste år løb tør for byggegrunde i byen. Men kommunalbestyrelsen har sat skub i byggemodningen af næste etape, og nu er 51 nye byggegrunde netop sat til salg i Billund Syd.
Hvem skal vinde Den sociale virksomhedspris 2025?20.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år uddeler Billund Kommune Den sociale virksomhedspris til en virksomhed, som gør en særlig indsats for, at ledige eller udsatte borgere kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. Og nu kan du senest den 20. juni 2025 indstille den virksomhed i Billund Kommune, der efter din mening fortjener anerkendelse for deres sociale ansvar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum