Verdens største konference om børn og unges mentale sundhed afholdes i København
Konferencen, der afholdes hvert andet år, er arrangeret af foreningen Det Sociale Netværk/headspace Danmark sammen med The International Association for Youth Mental Health (IAYMH) og samler hundredvis af eksperter fra hele verden. Tidligere har konferencen været afholdt i eksempelvis Brisbane, Australien, og i Dublin, Irland.
Der har aldrig været større tilslutning til konferencen, end der er i år. Og arrangørerne af konferencen påpeger, at Danmark er en stor inspiration for resten af verden, når det handler om børn og unges mentale trivsel.
"Verden står over for en mental sundhedskrise, hvor antallet af psykiske lidelser hos børn og unge stiger støt. Det står mere og mere klart fra forskningen, at hvis vi vil vende udviklingen, er vi nødt til at gøre to ting. For det første skal vi forstå årsagerne bag de senere års forværring i unges mentale helbred. For det andet skal vi gribe tidligt ind og levere en sammenhængende behandling, der omfatter alle, som har tilknytning til personen – både familien, vennerne og det bredere fællesskab. Inden for den globale bevægelse for unges mentale sundhed har Danmark – og især headspace Danmark og OPUS – været en inspiration for andre lande og organisationer,” siger Patrick McGorry, Professor of Youth Mental Health ved Melbourne Universitet, Executive Director, Orygen, bestyrelsesmedlem i headspace Australia og formand for IAYMH.
I år afholdes konferencen under overskriften: Reimagining Youth Mental Health, og debatterne og oplægsholderne vil fokusere på, hvordan vi knækker kurven for den alt for høje mistrivsel, børn og unge lider under verden over.
”Unges trivsel er en udfordring overalt i verden lige nu. Derfor er det vigtigt, at fagprofessionelle og frivillige mødes på tværs af landegrænser og diskuterer, hvordan vi kan få vendt denne udvikling og gøre en forskel for børn og unges mentale helbred. Her er Danmark faktisk så langt fremme, at det giver international interesse,” lyder det fra Merete Nordentoft, der er overlæge ved Psykiatrisk Center København, professor i psykiatri ved Københavns Universitet og medarrangør af konferencen.
Der er i forvejen stor international bevågenhed på unges mentale trivsel. Organisationen World Economic Forum præsenterede i 2020 en international rapport om unges mentale trivsel, og hvordan vi forbedrer den. WEF har udpeget unges mentale trivsel som en global udfordring på linje med klimaudfordringerne. I den forbindelse har WEF også interviewet headspace Danmark om arbejdet med psykisk sårbare unge.
Læs mere om konferencen her: https://iaymh2022.com/
Nøgleord
Kontakter
Jakob Risom LangelundPressechef
Tlf:+45 6165 6540jr@detsocialenetvaerk.dkInformation om headspace
headspace er et gratis og anonymt landsdækkende rådgivningstilbud til børn og unge mellem 12-25 år. Her kan børn og unge komme med alle slags problemer – store som små, og de kan dumpe ind direkte fra gaden og få den nødvendige hjælp. headspace tilbyder både fysisk rådgivning i en lang række danske byer samt digital chat- og videorådgivning på headspace.dk.
Siden starten i 2013 har headspace rådgivet omkring 70.000 unge via face-to-face-rådgivning, chat- og videorådgivning og korte kontakter i forbindelse med udgående aktiviteter. Desuden har headspace været i kontakt med flere end 240.000 børn og unge igennem udgående oplæg og synlighedsaktiviteter, fx på skoler og ungdomsuddannelser.
Følg pressemeddelelser fra headspace
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra headspace
Verden kigger mod Danmark og headspace: Poul Nyrup hovedtaler på WHO-topmøde om mental sundhed17.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mistrivsel og dårlig mental sundhed er en voksende global udfordring, som de nationale sundhedsvæsener ikke kan løfte alene. I disse dage mødes 34 lande derfor til topmøde arrangeret af WHO i Paris for at sætte fokus på nye løsninger. Særligt er der fokus på, hvordan man på tværs af samfundets sektorer – fra uddannelse og arbejdsliv til bolig, kultur og forsvar – kan være med til at beskytte og styrke mental sundhed. I headspace Danmark, og det danske civilsamfund generelt, tager man i disse år store skridt inden for forebyggelse, tidlige indsatser og tværgående samarbejde. Poul Nyrup Rasmussen, stifter af og protektor for Det Sociale Netværk/headspace Danmark, er derfor inviteret til at være hovedtaler på topmødet. Poul Nyrup Rasmussen siger: “Flere og flere mennesker kæmper med mistrivsel og mental sundhed, mens systemerne knirker under presset – ofte fordi vi først sætter ind, når mennesker allerede er blevet syge. Og det er ganske enkelt for sent. Mental sundhed handler ikke bare o
Folkemøde-event skal samle opbakning til headspace-center på Bornholm5.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Behovet og viljen er der, siger Poul Nyrup Rasmussen, stifter af og protektor for headspace Danmark. Nu skal indsatsen op i gear– med hjælp fra lokale aktører.
Ny chat til pårørende: Få støtte hos headspace Family4.6.2025 13:35:34 CEST | Pressemeddelelse
I headspace Family-chatten kan familier og pårørende chatte om alt det, som fylder i en hverdag, når man er tæt på en ung, der har det svært. I chatten møder man ligesindede frivillige, der selv har stået i modvind som pårørende.
headspace Danmark har åbnet center i Næstved24.3.2025 14:07:49 CET | Pressemeddelelse
Dørene er nu slået op til nyt headspace-center i Næstved, hvilket betyder, at områdets børn og unge har lettere adgang til gratis og anonym rådgivning i trygge rammer.
headspace Danmark har slået dørene op til center på Møn17.3.2025 11:54:08 CET | Pressemeddelelse
Nu kan Møns unge mellem 12-25 år komme i headspace, et gratis og anonymt samtaletilbud uden ventetider.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum