BUPL om regeringens udspil: Vigtigt fokus på rekruttering af pædagoger
Regeringens udspil Danmark kan mere 3, rummer de rigtige forslag til at styrke den pressede velfærd. Først og fremmest er det afgørende, at regeringen anerkender, at pædagogers løn og arbejdsvilkår er en vigtig del af løsningen på rekrutteringskrisen, mener BUPL.
”Jeg er glad for, at regeringen har lyttet. Vores velfærd og børnelivet er dybt afhængige af, at politikerne tager ansvar for at gøre det langt mere attraktivt at blive og være pædagog. Det handler om højere løn, bedre arbejdsvilkår og en styrket pædagoguddannelse,” siger BUPL’s formand Elisa Rimpler.
”Jeg er helt enig med statsministeren i, at løn har afgørende betydning for anerkendelsen af vores arbejde. Pædagoger ligger helt i bund i forhold til andre faggrupper med samme uddannelsesniveau. Og vi kommer ikke uden om at gøre noget ved det, hvis vi skal tiltrække nye pædagoger og fastholde dem, vi allerede har.”
BUPL-formanden bifalder regeringens ambitioner om, som en del af Danmark kan mere, at indlede trepartsforhandlinger, der skal tage livtag med den akutte rekrutteringskrise i landets daginstitutioner, hvor kun halvdelen af det pædagogiske personale i dag har en pædagoguddannelse.
I løbet af de kommende ti år stiger antallet af små børn med 55.000. Det vil kræve 14.000 ekstra pædagoger bare for at følge med udviklingen i børnetallet og lovkravet om minimumsnormeringer.
”Vi har længe efterlyst en national rekrutteringsplan. For vi skal finde nye veje til flere pædagoger. Lige nu ser vi, hvordan pædagogandelen falder og udhuler den faglige kvalitet omkring børnene. Vi skal sætte alle sejl til for at stoppe den udvikling, og det haster,” siger Elisa Rimpler.
Derfor undrer hun sig over, at der endnu ikke er afsat penge til et gedigent løft af pædagoguddannelsen i regeringens udspil til bedre uddannelser i Danmark kan mere.
Antallet af ansøgere til pædagoguddannelsen er styrtdykket de seneste fem år, og uddannelsen er den mest underfinansierede af alle videregående uddannelser. Derfor er der brug for en saltvandsindsprøjtning på mindst 350 millioner kroner, fastslår BUPL-formanden.
”Det er pædagoguddannelsen, som står for tur. Der er brug for at løfte kvaliteten og gøre uddannelsen attraktiv. Men jeg kan desværre ikke få øje på pengene i regeringens plan, og det er bekymrende. Vi kan jo ikke vente til 2030, hvis vi skal sikre pædagoger nok til børnene,” siger Elisa Rimpler.
Kontakter
BUPL Pressetelefon
Tlf:22 77 40 90Information om BUPL

Sundkrogskaj 20
2100 København Ø
Hovednummer: 3546 5000 / Pressetelefon: 2277 4090http://www.bupl.dk/
BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
Længe ventet reform er et markant løft af pædagoguddannelsen26.3.2025 12:36:55 CET | Pressemeddelelse
Der er gode udsigter til, at en ny pædagoguddannelse både kan give flere unge lyst til at blive pædagog og klæde de studerende bedre på til den virkelighed, de kommer ud til. Sådan lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler, efter at en politisk aftale om en professionsuddannelsesreform er faldet på plads.
BUPL: Kvote 2-tal kan være et vendepunkt for pædagoguddannelsen15.3.2025 15:37:01 CET | Pressemeddelelse
Endelig er der fremgang i ansøgertallet til pædagoguddannelsen efter mange års tilbagegang. Nu skal momentum fastholdes, siger BUPL-formand Elisa Rimpler.
Mistrivsel løses ikke alene med forældrekritik og mobilforbud25.2.2025 09:46:35 CET | Pressemeddelelse
BUPL tager godt imod Trivselskommissionens anbefaling om at styrke rammerne for det pædagogiske arbejde. Pædagogers faglighed og arbejde er nemlig helt centralt for et godt børne og ungeliv. Men debatten risikerer at drukne i forældrekritik og mobilforbud, frygter Elisa Rimpler, formand for BUPL.
BUPL: Ungdomsuddannelsesreform stiller store krav til en ny pædagoguddannelse18.2.2025 22:31:13 CET | Pressemeddelelse
Det møder ros fra BUPL-formand Elisa Rimpler, at en 3-årig EPX fremover bliver hovedvejen til pædagoguddannelsen.
Sidste år søgte rekordfå ind på pædagoguddannelsen12.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Pædagoguddannelserne slog dørene op for rekordfå nye studerende sidste år. Der er brug for en styrket pædagoguddannelse, som både har højere kvalitet og nyder større prestige end i dag, understreger BUPL's formand Elisa Rimpler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum