FOA roser regeringens velfærdsudspil
Med ’Danmark kan mere III’ tænder regeringen for det lange lys i forhold til at sikre fremtidens velfærd. Det mener FOAs forbundsformand, der glæder sig over det store fokus på at sikre nærvær, omsorg og faglighed tæt på borgeren.
Mona Strib roser samtidig regeringen for at tage livtag med det vigtige spørgsmål om, hvordan vi fastholder og tiltrækker medarbejdere til fx ældre- og børneområdet, hvor velfærden udfordres af et stigende antal ældre og børn.
- Det er længe siden, vi har haft et så ambitiøst politisk projekt, hvor fokus er at sikre kernevelfærden. Det er der brug for. For velfærden er allerede under et voldsomt pres, og det vil kun blive værre. Vi skal finde løsninger i forhold til fastholdelse og rekruttering. Og vi skal sikre tid til nærhed og muligheder for at bruge sin faglighed til at hjælpe borgerne, siger Mona Striib.
Centralt i regeringens ambition står ønsket om at sikre bedre tid hos borgerne. Regeringen vil bane vejen for en omfattende frihedsreform af den offentlige sektor, hvor omfanget af procedurer, bureaukrati og dokumentation mindskes for at frigøre ressourcer til kerneopgaven i velfærdssamfundet. Målet er at skabe mere tid til nærvær og sætte den enkelte medarbejders faglighed fri, fordi de bedste løsninger sker så tæt på borgeren som muligt, lyder det.
- Det er den helt rigtige vej. I FOA ser vi et meget stort potentiale her. Vi skal væk fra det system, hvor en autoriseret social- og sundhedsassistent eksempelvis først skal ansøge kommunen om en rollator til Fru Olsen, hvis hun observerer, at Fru Olsen er dårligt gående. For mens der går en hulens tid og ressourcer med bureaukrati og dokumentation, risikerer vi, at Fru Olsen falder og brækket benet. Vi skal frigøre tid til arbejdet ude hos borgeren. Det handler bl.a. om tillid til, at den enkelte medarbejder og lokale leder godt kan træffe kloge beslutninger sammen med de ældre, og det handler om at komme i mål med at fjerne unødvendige registreringer, siger Mona Striib.
Her kommenterer hun de dele af ’Danmark kan mere III’, der har relevans for FOAs 170.000 medlemmer i landets kommuner og regioner. I den sammenhæng påpeger FOAs forbundsformand vigtigheden af, at udspillet adresserer de store rekrutteringsudfordringer i den offentlige sektor – herunder spørgsmålet om løn- og arbejdsvilkår.
Regeringen vil indkalde til trepartsforhandlinger om ’fælles forpligtende løsninger på rekrutteringsudfordringerne. Først på ældreområdet og dernæst på dagtilbuds- og folkeskoleområdet,’ lyder det i udspillet. Her foreslås blandt andet fælles forpligtende mål for kommuner om, at antallet af fuldtidsansatte skal øges.
Samtidig peger regeringen i sit udspil på, at manglen på medarbejdere på ældreområdet kun kan løses, hvis hele værktøjskassen kommer i brug. ’Arbejdsvilkår og løn er derfor nødt til at være en del af diskussionen,’ skriver regeringen i sit udspil, der også rummer forslaget om at give alle elever på social- og sundhedsuddannelserne løn under uddannelse allerede fra grundforløbets anden del.
- Vi er nødt til at løfte værdien af at arbejde med mennesker, hvis vi vil have nok til at vælge den vej i arbejdslivet. Virkeligheden er, at hver anden af FOAs medlemmer ikke oplever, at samfundet anerkender værdien af deres arbejde. Her er ingen snuptagsløsninger, men der er heller ingen tvivl om, at løn er et vigtigt håndtag sammen med gode arbejdsvilkår og muligheden for at bruge sin faglighed, siger Mona Striib.
Mens forbundsformanden kvitterer for regeringens plan om at starte på det område, hvor udfordringen er størst, påpeger Mona Striib, at der skal kigges bredt på de mange forskellige faggrupper, der hver eneste dag leverer vigtigt arbejde i vores velfærdssamfund. Hun glæder sig desuden over, at regeringen i sit udspil fastholder ambitionen om en ny ældrelov, der ifølge Mona Striib skal forankres bredt i Folketinget.
Nøgleord
Kontakter
Mona StriibForbundsformand
46 97 23 12
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 32 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Vigtig aftale om fremtidens handicapområde2.5.2024 17:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny rammeaftale sætter den rigtige retning for helt nødvendige og længeventede ændringer af det specialiserede socialområde, mener FOA, som dog fortsat savner endeligt opgør med privates profit på velfærd.
Frederikshavn kommune overtager opgaver fra nødlidende privat plejefirma23.4.2024 13:05:24 CEST | Pressemeddelelse
Det skaber en utryg hverdag for både borgere og ansatte, når små private plejefirmaer må opgive ævred, mener fagforeningen FOA
Ny uddannelse til paramediciner: God idé, men skidt udført19.4.2024 12:53:17 CEST | Pressemeddelelse
Professionshøjskolen UCN opretter ny uddannelse til paramediciner. Fagforeningen FOA, der organiserer paramedicinerne, mener at det er en god idé at løfte uddanelsesniveauet, men at måden man har valgt at gribe det an på er forkert
Aftale om ny ældrelov er en god begyndelse, men meget arbejde udestår18.4.2024 19:35:35 CEST | Pressemeddelelse
FOA ser positivt på det nye forlig på ældreområdet, men understreger, at der venter hårdt arbejde for kommuner og stat og ikke mindst medarbejdere, hvis projektet skal lykkes.
FOAs medlemmer stemmer ja til nye overenskomster15.4.2024 14:28:12 CEST | Pressemeddelelse
FOAs medlemmer har sagt ja til de nye overenskomster på det offentlige arbejdsmarked. 82,3 procent stemte for, mens 17,7 procent har stemt mod. Med 93.497 optalte stemmer ligger den samlede stemmeprocent på rekordhøje 67 procent. ”Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende,” siger forbundsformand Mona Striib.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum