Spar på energien – men ikke på sikkerheden
23.9.2022 09:15:35 CEST | GF Forsikring | Pressemeddelelse

Priserne og efterspørgslen på brænde og træpiller stiger i denne tid som følge af, at gas- og elpriserne er på himmelflugt. Det får mange danskere til at fyre med alternativt brændsel som fx solsikkepiller og flis – men det er ikke alt brandbart materiale, der er lige velegnet til fyret.
- Det er desværre sandsynligt, at vi i den kommende tid vil se brande opstå som følge af, at der bliver fyret med brændsel, som ikke er beregnet til fyret. Hvis fx millimeterstørrelsen på pillerne ikke passer til fyret – eller hvis der bliver brugt andet alternativt brandbart materiale som fx flis, kan der opstå brand, fortæller Per Haulund, skadedirektør i GF Forsikring. Og han fortsætter:
. Vi vil henover vinteren muligvis også se flere skorstensbrænde, som opstår på grund af løbesod, der igen opstår som følge af vådt eller fugtigt brændsel. Så et par gode råd herfra er først og fremmest at få tjekket sin skorsten – og så ellers fyre med tørt brændsel, der er beregnet til det fyr, man nu engang har. Og endelig: Husk altid at have installeret en røgalarm.
Per Haulund fremhæver desuden, at det er en god idé at kontakte en skorstensfejer, hvis man er i tvivl om, hvad man må fyre med.
***Faktaboks***
Gode råd til at forebygge brand i fyringssæsonen:
- En skorstensbrand opstår typisk, når et sodlag på indersiden af skorstenen antændes. Få derfor lavet et tjek af skorstenen, fyret og brændeovnen, inden du begynder at fyre.
- Fyr kun med tørt og rent træ.
- Tilfør altid rigeligt luft, både under optænding, men også når der er fuld gang i brændeovnen.
- Luk aldrig helt ned for spjældet under fyringen, heller ikke for at spare på brændslet eller for natten. Uforbrændte røggasser kan afsætte et sodlag på indersiden af skorstenen.
- Hvis der opstår skorstensbrand: Ring 112 og luk alle luftventiler i brændeovnen.
- Sluk ikke branden ved at hælde vand på skorstenen. Det kan få den til at flække, så branden breder sig.
Nøgleord
Kontakter
Rasmus DamkjærKommunikationskonsulentGF Forsikring
Tlf:+45 26 79 96 73presse@gfforsikring.dkBilleder

Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
De populære el-løbehjul kan blive en dyr fornøjelse, advarer GF Forsikring7.9.2026 08:15:34 CEST | Pressemeddelelse
El-løbehjul er sjove og praktiske, men mange danskere risikerer at komme på kant med loven, hvis det nye hurtige transportmiddel viser sig at være ulovligt. Det kan i værste fald ende med et erstatningskrav i millionklassen, lyder det fra GF Forsikring.
Din nye cykel kan være ulovlig, uden du ved det3.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne køber i stigende grad cykler på nettet – men det kan være svært at gennemskue, om den cykel, man klikker hjem, overhovedet er lovlig i Danmark. Og er den ikke det, kan det få alvorlige konsekvenser for dækningen – og i værste fald ende med både store regninger og bøder.
GF Forsikring og DGU hylder hverdagens golfhelte1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ILDSJÆLE: GF Forsikring hylder de frivillige ildsjæle i landets golfklubber. Et af de tydelige eksempler er prisen ”Hverdagens Golfhelte”, som forsikringsselskabet netop har uddelt i samarbejde med Dansk Golf Union (DGU).
Ny undersøgelse: Unge efterlyser hjælp til forsikring17.8.2026 13:21:41 CEST | Pressemeddelelse
STUDIESTART: Hvordan beregner man sin forsikringssum, og hvad betyder det at være underforsikret? Ny undersøgelse blandt danske unge afslører tvivl og usikkerhed på forsikringsområdet, og det kan resultere i lavere erstatninger. GF Forsikring efterlyser hjælp fra forældre.
Sommeren har indtil nu budt på færre vejr-skader end sidste år31.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
SOMMERVEJR: GF Forsikring har registret i alt godt 1000 vejr-relaterede skader for juni og juli 2026 – det er lidt færre end samme periode sidste år. En del af forklaringen kan være, at danskerne fortsat er gode til at sikre boligen mod det lunefulde sommervejr, lyder det.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
