FOA roser muligheden for omskoling i ny arbejdsskadereform

Ingen roser uden torne lyder ordsproget, og det er en ganske fin beskrivelse af FOAs holdning til den netop indgåede arbejdsskadereform. For aftalen har nogle virkelig positive elementer, men indeholder samtidig flere tiltag, der ikke just er groet i FOAs baghave.
Reformens mest positive element er, ifølge Maria Melchiorsen, forbundssekretær i FOA, de forbedrede muligheder for omskoling for dem, der har været udsat for en arbejdsskade, og ikke længere kan varetage et job inden for deres hidtidige fag. De vil få muligheden for at modtage 83 pct. af deres hidtidige løn under uddannelse.
”Det er en kæmpe sejr ikke blot for FOAs medlemmer, men for hele fagbevægelsen. Det er noget, vi har kæmpet for i mange år, og på alle lønmodtageres vegne er jeg glad for, at politikerne har lyttet,” siger Maria Melchiorsen.
Men uddannelsesgodtgørelsen er ikke det eneste positive element i aftalen. Den indeholder også en forsikringspligt for arbejdsgivere, hvis ansatte er i særlig risiko for at blive udsat for vold på arbejdet fra borgere, der drages omsorg for. Det gælder blandt andet en stor del af FOAs medlemmer.
”Alt for mange af vores medlemmer har oplevet alt for lange sagsbehandlingstider. Forsikringspligten kommer til at gøre processen mere smidig, så de skadelidte hurtigere kan få udbetalt erstatning, og det er vi selvsagt godt tilfredse med,” siger Maria Melchiorsen.
Reformen er dog ikke lutter fryd og gammen. En ”ny og forenklet årslønsberegning” vil betyde lavere erstatning end i dag for en gruppe deltidsansatte, og det er en betydelig forringelse, som FOA helst havde undværet i den endelige aftale.
”Det er en temmelig stor kamel at sluge for FOA, det er klart. Et lille plaster er dog, at beskæftigelsesministeren har lovet, at han vil holde øje med, hvordan den nye årslønsberegning fungerer i praksis, og det vil vi naturligvis følge tæt og holde ham op på,” siger Maria Melchiorsen.
Nøgleord
Kontakter
Maria MelchiorsenForbundssekretær
46 97 24 17
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Højrisikofag kræver bedre vilkår for PTSD-ramte11.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Pressemeddelelse fra FOA, Fængselsforbundet, Politiforbundet og Reddernes Udviklingssekretariat i 3F
Samfundets sårbare mangler pædagogisk uddannede10.12.2025 08:56:11 CET | Pressemeddelelse
Ikke kun børn i dagtilbud har brug for flere voksne med en pædagogisk uddannelse. Det samme gælder på det specialiserede socialområde, hvor 4 ud af 10 ansatte mangler relevant uddannelse.
FOA: Behersket bifald til regeringens sosu-skoler i udlandet9.12.2025 12:28:53 CET | Pressemeddelelse
Selv om ideen om danske sosu-skoler i udlandet ikke er groet i FOAs baghave, ser regeringens konkrete planer fornuftige ud. Men der mangler stadig svar på, hvad man egentlig stiller de kommende udenlandske kollegaer i udsigt, når de kommer til Danmark, påpeger fagforbundet.
Forlig styrker politiets jagt på velfærdskriminelle4.12.2025 14:28:30 CET | Pressemeddelelse
FOA roser det nye politiforlig. I det afsættes midler til at gå hårdere efter skruppelløse kriminelle, som udnytter botilbud og andre sociale tilbud til skattesnyd, hvidvask og anden kriminalitet.
FOA kalder ny rapport om hvidvask på bosteder for rystende24.11.2025 12:33:59 CET | Pressemeddelelse
Private sociale tilbud til samfundets sårbare mistænkes i udbredt grad for hvidvask og skattesnyd, viser ny rapport fra Hvidvasksekretariatet. Afsløringen kalder med høj klar stemme på politisk handling, mener FOA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

