Gæstespillet Den lille prins forlænget med ekstra spilledatoer

Billetterne til Den lille prins på Takkelloftet i Operaen bliver revet væk. Derfor er gæstespillet nu forlænget med to ekstra spilledatoer.
Den lille prins er både børnebog og livsvisdom for voksne - den henvender sig til alle på tværs af alder. Den filosofiske, humoristiske og fortryllende historie sættes i et nyt lys, når musik og teater mødes i denne koncert, hvor fortællingen fortolkes af Søren Sætter-Lassen og den prisvindende Trio con Brio Copenhagen.
Musikken til koncerten er hovedværker fra den klassiske musiklitteratur for violin, cello og klaver af blandt andet Schumann, Prokofjev, Saint-Saëns, Ravel, Boulanger, Brahms og Pärt.
Den lille prins er Antoine de Saint-Exupérys fortælling om barnet, der kommer fra asteroide B612 og forlader sin elskede rose for at drage ud på en dannelsesrejse. Gang på gang forundres han over de voksne, han møder på sin vej, som kun går op i materielle ting. “De voksne er i sandhed ejendommelige” konstaterer han, men møder undervejs Ræven. “Du bliver for altid ansvarlig for det, som du har gjort tamt. Du er ansvarlig for din rose”, fortæller den ham, og minder os alle om, at vi i vores travle hverdag ofte glemmer det vigtigste: kærligheden og nærheden til vores nærmeste.
Medvirkende:
Søren Sætter-Lassen, oplæser
Soo-Jin Hong, violin
Soo-Kyung Hong, cello
Jens Elvekjær, klaver
Den lille prins er et gæstespil af Trio Con Brio Copenhagen.
Den lille prins opføres på Takkelloftet i Operaen 28. - 30. oktober og 1. - 4. november.
Se mere om Den lille prins HER
Kontakter
Louise PedersenPR- og presseansvarlig og intern kommunikation
Tlf:+45 40 53 00 35lope@kglteater.dkBilleder

Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Urpremiere på ”Den store Gatsby”2.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
"Den store Gatsby" fylder 100 år og indtager Operaen i et helt nyt balletbrag af Arthur Pita
Forår og opera mødes i det fri i maj1.5.2025 12:24:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Kongelige Opera drager på forårsturné med Kongelig sommeropera og inviterer i maj til gratis operakoncerter i seks byer rundt i Danmark.
Bournonville åbner ballet28.4.2025 11:57:41 CEST | Pressemeddelelse
Bournonville-balletterne "La Ventana" og "Kermessen i Brügge" markerer begyndelsen på sæson 25/26 på Det Kongelige Teater – og bliver et levende indspark i debatten om dansk kulturarv og identitet som en del af UNESCOS immaterielle kulturarv.
Det er i Dyrehaven, det sner25.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrehaven bliver til sommer forvandlet til et magisk vinterlandskab, når Kim Fupz Aakeson gendigter H.C. Andersens eventyr Snedronningen til en spektakulær fortælling om venskab og at gå gennem ild og vand for den, man elsker. I front står Mille Hoffmeyer Lehfeldt som den iskølige snedronning.
Vivaldi får operadebut på Det Kongelige Teater (ny med rettelse)14.4.2025 08:15:25 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde opfører Det Kongelige Teater en opera af Vivaldi. På scenen til operaen Griselda står stærke, internationale baroksolister ledsaget af barokensemblet Concerto Copenhagen. Operaen opføres på Det Kongelige Teaters Gamle Scene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum