Børn med ADHD adskiller sig genetisk fra personer der er diagnosticeret som voksne
I Danmark er det cirka fem procent af alle skolebørn der udviser symptomer på ADHD. For voksne er tallet cirka tre procent. ADHD er en udviklingsforstyrrelse, som debuterer i barndommen.
To tredjedele af de børn, der diagnosticeres, har også ADHD som voksne, og nogle gange diagnosticeres ADHD først i voksenalderen.
Forskere fra det nationale psykiatriprojekt, iPSYCH, har undersøgt, hvilke genetiske forskelle, der er hos de personer, der diagnosticeres i barndommen og dem, der først diagnosticeres som voksne.
”Vi finder, at den genetiske arkitektur er forskellig alt efter hvor gammel man er, når man får en ADHD-diagnose,” fortæller lektor Ditte Demontis, der står bag undersøgelsen.
Mindre hyperaktivitet hos voksne
Cirka 74 procent af risikoen for ADHD kan forklares ved genetik. Den genetik, der ligger til grund for ADHD er ’polygen’, hvilket vil sige, at ADHD er forårsaget af mange genetiske varianter i arvemassen, der hver især bidrager en lille smule til sygdomsrisikoen.
Den genetiske arkitektur er den samlede betegnelse for alle varianter i arvemassen, der er involveret i ADHD.
I det nye studie kortlagde forskerne den genetiske arkitektur hos personer diagnosticeret med ADHD som børn og hos personer diagnosticeret med ADHD som voksne. Ved at sammenligne disse resultater med resultater fra store genetiske studier af autisme of depression fandt forskerne ud af, at den genetiske arkitektur hos børn diagnosticeret med ADHD overlapper autisme betydeligt mere, end hvis man bliver diagnosticeret med ADHD som voksen.
Omvendt overlapper den genetiske arkitektur hos personer diagnosticeret med ADHD som voksne mere med den genetik, der ligger til grund for depression end der ses hos personer der bliver diagnosticeret med ADHD som børn.
Mere depression
Det vil sige, at risikoen for depression hos personer diagnosticeret med ADHD som voksne er øget og dette skyldes til dels genetiske risikofaktorer. Forskerne fandt også ud af, at den genetiske arkitektur hos personer diagnosticeret med ADHD som voksne er mindre beriget med genetiske varianter, som er involveret i hyperaktivitet og koncentrationsbesvær end hos personer, der bliver diagnosticeret med ADHD i barndommen.
”Personer diagnosticeret med ADHD som voksne er overordnet mindre genetisk prædisponerede for at være hyperaktive og uopmærksomme. Dette resultat kan være med til at forklare, hvorfor diagnosetidspunktet er skubbet til senere i livet hos denne gruppe af personer med ADHD,” forklarer Ditte Demontis.
Samlet set tyder disse resultater på, at der er forskelle i den underliggende genetiske arkitektur for ADHD, alt efter hvornår man får sin diagnose.
Resultaterne, der er offentliggjort i Nature Genetics, giver viden om, hvilke følgesygdomme der er øget risiko for at få, alt efter hvornår i livet man får sin ADHD-diagnose.
Bag om resultatet
Studiet er et Genome-wide associations studie
Undersøgelsen er finansieret af Lundbeckfonden
Den videnskabelige artikel kan læses her https://www.nature.com/articles/s41588-022-01143-7
Kontakt
Lektor Ditte Demontis
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
ditte@biomed.au.dk
M: 28539746
Information om Aarhus Universitet: Health
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.
Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.
Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Forskningsgennembrud gør kræftbekæmpende virus mere effektiv28.6.2024 09:20:51 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at lægemidlet 4-OI øger effektiviteten af en kræftbekæmpende virus. Det kan potentielt føre til behandling af kræfttyper, der ellers er resistente overfor behandling.
Enlige og arbejdsløse kvinder har sværere ved at følge livsvigtig brystkræftbehandling26.6.2024 10:03:32 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse afslører, at kvinder, der bor alene eller står uden for arbejdsmarkedet, oftere afbryder deres antihormonbehandling tidligt, hvilket øger risikoen for tilbagefald af brystkræft. Forskere opfordrer til målrettede støtteprogrammer.
Musik sætter swing i hjernebølgerne20.6.2024 13:52:53 CEST | Pressemeddelelse
Når vi lytter til musik, sætter det gang i en kompleks kædereaktion af aktivitet i vores hjerne, viser et nyt studie fra Aarhus Universitet og University of Oxford. Resultaterne kan måske føre til nye måder at screene for demens.
Ny teknologi baseret på kunstig intelligens kan afsløre kræft tidligere end standard-metoder14.6.2024 12:58:25 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har været med til at udvikle en ny teknologi, der ved hjælp af kunstig intelligens gør det muligt at opdage selv meget små mængder kræft-DNA i blodprøver. Det baner vej for tidligere og mere præcis behandling af patienter.
Cancernetværket på Aarhus Universitet inviterer til Kræftforskningsaften 202414.5.2024 14:02:51 CEST | Pressemeddelelse
Den banebrydende kræftforskning er i højsædet, når Cancernetværket på Aarhus Universitet inviterer patienter, pårørende, politikere, borgere samt erhvervslivet til Kræftforskningsaften 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum