Enigt byråd vedtager Klimaplan 2022
21.9.2022 19:52:58 CEST | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse

Den bæredygtige udvikling er vigtig for Aabenraa Kommune. Det blev slået fast med vedtagelsen af Strategi for Bæredygtig Udvikling, som byrådet vedtog i 2020. I strategien er der fokus på miljømæssig-, social-, og økonomisk bæredygtighed.
Som et led i udviklingen af den miljømæssige bæredygtighed har byrådet nu vedtaget Klimaplan 2022, som sætter retningen for den grønne omstilling i Aabenraa Kommune.
Klimaplan 2022 tager udgangspunkt i målsætningerne fra Parisaftalen. Ambitionen er 70 procents reduktion af udledningen af drivhusgasser i 2030 og 100 procents reduktion af udledningen i 2050. Samtidig dykker planen også ned i, hvordan Aabenraa Kommune kan blive mere robust over for fremtidens klimaudfordringer.
- Det er en ambitiøs klimaplan, men det er det, der er brug for. Som kommune har vi et ansvar, som vi gerne tager på os. Jeg er glad for, at så mange forskellige samarbejdspartnere og aktører er med på vognen, for ingen af os kan løse klimaudfordringerne alene, siger borgmester, Jan Riber Jakobsen og fortsætter:
- Klimaplanen er udviklet sideløbende med Udviklingsstrategien – Det Gode Liv – som vi vedtog for en måned siden. Det giver os et stærkt fundament at stå på, når vi sammen med uddannelser, foreningsliv og erhvervsliv kigger ind i den grønne omstilling.
Aabenraa Kommune har siden 2020 været en del af det forpligtende klimasamarbejde DK2020, som Klimaplanen 2022 tager sit udgangspunkt i.
- Vi tager nogle store skridt på den grønne omstilling, og jeg er stolt over, at vi tager ansvar. Med DK2020, Strategi for Bæredygtig Udvikling og nu Klimaplan 2022 har vi sat en ambitiøs, men realistisk målsætning for os selv og Aabenraa Kommune som geografisk område, siger formand for Udvalget for Bæredygtig Udvikling, Erik Uldall Hansen og fortsætter:
- Jeg vil gerne indbyde til yderligere samarbejde blandt organisationer, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og mange flere. Heldigvis er mange allerede med både internt og eksternt i kommunen, men der er altid plads til flere i udviklingen. Nu glæder jeg mig til at komme i gang med arbejdet i klimaplanen.
Næste skridt i arbejdet med klimaplanen er en C40-certificering, lige som der løbende er tæt samarbejde med blandt andet den grønne tænketank Concito.
Læs Klimaplan 2022 på www.aabenraa.dk/klima
Kontakter
Borgmester Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen, tlf.: 29 32 25 30; e-mail: jrj@aabenraa.dk
Formand for Udvalget for Bæredygtig Udvikling, Erik Uldall Hansen, tlf.: 23 34 44 53; e-mail: euh@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
Billeder

Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommunes borgmester indtræder i KL’s bestyrelse16.3.2026 14:36:32 CET | Pressemeddelelse
På KL’s topmøde 2026 er Aabenraa Kommunes borgmester, Jan Riber Jakobsen, blevet valgt ind i KL’s bestyrelse for valgperioden 2026-2030.
Flere forbedringer i sundheden blandt borgere i Aabenraa Kommune6.3.2026 08:37:55 CET | Pressemeddelelse
Flere borgere i Aabenraa Kommune lever sundere. Det fremgår af sundhedsprofilen ”Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark”, som netop er offentliggjort. Der er, i lighed med resten af regionen, også udpeget nogle udfordringer i sundheden blandt Aabenraa Kommunes borgere.
Aabenraa Kommune tager historisk skridt i den grønne omstilling26.2.2026 13:36:34 CET | Pressemeddelelse
Byrådet i Aabenraa Kommune besluttede i går at anmode Arwos Holding A/S om at etablere et nyt anpartsselskab til Teknisk Vand. Samtidig vedtog Byrådet at indskyde 20 millioner kroner til selskabet. Teknisk Vand er en forudsætning for at lykkes med den grønne omstilling, og det er samtidig en nyskabende måde at udnytte blandt andet spildevandet på og samtidig beskytte grundvandet.
Ny erhvervsundersøgelse placerer Aabenraa Kommune i toppen på eksport24.2.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Iris Group har i dag offentliggjort deres årlige undersøgelse ”lokale erhvervspræstationer – erhvervsudviklingen i kommunerne”. Aabenraa Kommune klarer sig særligt godt på eksportområdet.
Fælles sønderjysk bo- og jobmesse for tredje gang26.1.2026 14:28:57 CET | Pressemeddelelse
For tredje gang samler de sønderjyske kommuner kræfterne, når den fælles bo- og jobmesse løber af stablen fredag den 18. september i Tønderhallerne. Her inviterer UdviklingsRåd Sønderjylland sammen med kommunerne Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder både lokale og potentielle tilflyttere til at udforske mulighederne for job, bolig og hverdagsliv i Sønderjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
