Børsen og DGI-Byen byder internationale talenter velkommen i København
International Citizen Days 2022
International Citizen Days 2022 er en del af den nationale velkomstmåned Welcome September, som med sine mere end 70 faglige og sociale velkomstarrangementer har til formål at tiltrække, modtage og fastholde kvalificeret international arbejdskraft i Danmark.
Arrangementet er gratis og finder sted i København den 23.-24. september med fokus på den gode velkomst til Greater Copenhagen. Her danner Børsens særegne, historiske lokaler på Slotsholmen rammen om fredagens program med fokus på job og karriere med åbningstale af beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken.
Morgensang bygger bro til mødet med Danmark
DGI-Byen lægger hus til lørdagens program, hvor de nye internationale borgere inviteres til at dyrke en unik dansk tradition: fælles morgensang. Herefter byder dagen på 25 talks og debatter, aktiviteter for hele familien samt mere end 60 offentlige og private aktører, som står klar til at hjælpe nye internationale borgere med alt fra bolig- og jobsøgning til rådgivning om bank- og skatteforhold, forsikring, børnepasning, affaldssortering, sprogundervisning, det digitale Danmark og inspiration til et aktivt kultur- og fritidsliv.
International House Copenhagen med Københavns Kommune som hovedarrangør står bag International Citizen Days 2022, der forventer mere end 2.000 internationale besøgende i år. Kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV) glæder sig over den store opbakning og det brede samarbejde om arrangementet, som har været en stor succes siden 2019.
”Det er helt afgørende for vores erhvervsliv, at de kan rekruttere den fornødne arbejdskraft. Og i en tid med mangel på arbejdskraft er det rigtig godt nyt, at flere internationale borgere rejser til København for at arbejde”, siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV).
”Derfor er vi ekstremt glade for, at International Citizen Days i tillæg til det fysiske program i Børsen og DGI-Byen også i år byder på en digital scene for potentielle tilflyttere, som kan lytte med fra hjemlandet, hvis de overvejer Danmark som karriere- eller studiedestination”, tilføjer kultur- og fritidsborgmesteren.
Beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V) siger:
”Uanset hvor i verden de kommer fra, har vi brug for dygtige hoveder i København, der kan hjælpe med at udvikle byen og vores erhvervsliv. Derfor glæder jeg mig til, at vi endnu engang kan byde nye københavnere velkommen og hjælpe dem til at få den bedste start. København skal blive ved med at være et sted for dem, der kan og vil.”
Rekordmange nye tilflyttere
I det første halvår af 2022 fik København mere end 10.000 nye internationale borgere. Det er 1.100 flere end samme periode i rekordåret 2019. Hovedparten af de indrejsende kommer for at arbejde, og det afspejles i det københavnske arbejdsmarked.
Antallet af fuldtidsbeskæftigede internationale borgere steg fra januar til maj med 5.000 og ligger nu på i alt knap 62.000. Stigningen i indrejste internationale arbejdstagere forventes at tage til i styrke efter, at et bredt politisk flertal i juni blev enige om at styrke den internationale rekruttering.
København spiller i den sammenhæng en stor rolle. Dels virker hovedstaden som et trækplaster for højtuddannet internationale borgere. Samlet set bosætter 70 pct. af de højtkvalificerede medarbejdere sig i den danske del af Greater Copenhagen og 53 pct. i Københavns Kommune, når de kommer til Danmark. Og dels står København og International House i grove træk for at håndtere 50 procent af alle internationale borgere, som kommer til Danmark for at arbejde.
Kontakter
Spørgsmål kan rettes til Kultur- og Fritidsforvaltningens pressetelefon: 33 66 23 45
Links
Information om Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Rådhuspladsen 1
1599 København V
+45 33 66 33 66https://www.kk.dk/kff
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Havneværterne sejler hele sommeren – men ordningen står til udløb til september26.6.2025 21:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når sommeren rammer København, bliver byens havn endnu mere populær som et rekreativt samlingspunkt for københavnere og turister. Det betyder også sæsonstart for kommunens havneværter, og de næste 4 dage med øget sejlads på grund af festlivet og de mange studenter, der springer ud i disse dage.
Parkens historiske sæder får nyt liv på Østerbro Stadion23.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når F.C. København i dag tager hul på udskiftningen af de ikoniske røde sæder i Parken, markerer det ikke kun et nyt kapitel for nationalstadionet, men også starten på et nyt liv for 2.000 af sæderne.
FerieCamp fylder sommerferien med gratis aktiviteter20.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når skoleklokkerne ringer ud til sommerferie, ringer FerieCamps ind til seks uger fyldt med sjove og seje aktiviteter for børn og unge.
Københavnske idrætsforeninger bakker op om Skole OL19.6.2025 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Mødet med nye sportsgrene, aktive fællesskaber og glæden ved bevægelse er i fokus, når københavnske idrætsforeninger hjælper med at afvikle DIF Skole OL i København.
23 festivaler får penge fra Københavns Kommunes festivalpulje11.6.2025 15:38:03 CEST | Pressemeddelelse
Kultur- og Fritidsudvalget deler over tre millioner kroner ud til københavnske festivaler næste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum