Få styr på pengene i Nationalmuseets nye udstilling KA-CHING!

Nationalmuseet åbner en ny udstilling, hvor de heldige, de hårdtarbejdende, de årvågne eller de risikovillige kan prøve en helt ny attraktion - Pengebadet.
Men først skal de en tur igennem pengenes historie og score “millionen” i Nationalmuseets ”Pengespil”. De vil opleve, at pengenes veje er uransagelige, og ligesom i livet er der nogle, der har medfødte fordele, og andre skal kæmpe for at komme til pengene.
Det oplever gæsten
- Se et udvalg af museets unikke møntsamling med nogle af verdens ældste mønter.
- Tag en tur i hamsterhjulet. Her skal gæsten bringe pizzaer ud og tjene penge.
- Prøv quizzen og besvar spørgsmål om penge igennem historien.
- Løft en ægte guldbarre på 12 kg.
- Se nogle af de mest kostbare skatte man kan opdrive – guld og unikke samleobjekter.
- Besøg en bank fra 1920erne.
- Prøv kræfter med aktier og bolighandel.
- Vind “millionen” og få en tur i Pengebadet.
”Pengenes historie er næsten lige så lang som menneskets. Lige siden vi byttede en ting til en anden, har vi haft et pengesystem. Vores byttehandler blev siden til mønter, sedler og nu tal på en konto. Menneskets pengesystem har bygget samfund op og lagt andre i ruiner. Vores penge er kort sagt et afgørende kapitel i vores kulturhistorie og en forudsætning for at forstå mennesket,” siger Nationalmuseets direktør Rane Willerslev.
KA-CHING! – Show me the money er støttet af Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, A.P. Møller Fonden, Spar Nord Fonden og Beckett-Fonden. Udstillingen åbner 28. september 2022.
Mennesket og pengene
Nationalmuseet råder over en unik møntsamling, som er vidnesbyrd om handel, staters fødsel og landvindinger i danmarkshistorien og verdenshistorien. Med udgangspunkt i pengespillet perspektiverer udstillingen pengenes kulturhistorie til nutidige, økonomiske problemstillinger. Vi klæder gæsten på til at forstå, hvordan pengesystemet er skruet sammen, hvordan finansbobler opstår, og hvordan borgere stater og banker er forbundet af gæld.
“Vi håber, at vi med pengeudstillingen kan medvirke til en større forståelse af pengeverdenen, og give gæsterne større indsigt i egen privatøkonomi. Derfor har vi allieret os med økonomiske eksperter, forskere, undervisere og formidlere, som kan lede os igennem økonomiens kringelkroge på en legende og engagerende måde. Penge er et tabubelagt område, og mange med eller uden gældsproblemer har svært ved at tale om penge. Vi håber, at vi ved at sætte fokus på området kan få mere åbenhed om penge og forbrug” siger Pernille Wahlgren, der er etnolog og instruktør på udstillingen.
I ”KA-CHING! – Show me the money” ser gæsten også et udvalg af verdens og Danmarks mønter. Penge er meget andet end mønter og sedler. Det er eksempelvis kakaobønner, muslingeskaller og aktier. Penge i alverdens udtryk har været med os, lige siden vi byttede en ting til en anden.
Seniorforsker, Helle Horsnæs udtaler:
"Mønter er for os blevet selve billedet på penge, og når man skal illustrere f.eks. kryptovalutaer, så gør man det ved at vise billeder af mønter. Mønter kan have en enorm symbolsk betydning. De kan bruges til at formidle budskaber, og de bruges også i religiøse sammenhænge. Man har samlet på mønter og genbrugt dem og deres motiver næsten lige så længe, som mønterne har eksisteret. I Den kgl. Mønt- og Medaillesamling på Nationalmuseet findes verdens mest omfattende samling af danske mønter og en af de fineste samlinger af antikke (græske og romerske) mønter. Samlingens kerne består af en række gamle danske privatsamlinger, herunder den kongelige samling som kom til staten med Grundlovens indførelse. Udlandsdanskere og deres efterkommere har i stort tal doneret mønter fra alle verdensdele til samlingen. Nogle af samlingens mønter har været i danske samlinger siden 1600-tallet. Andre er kommet til i vore dage som danefæ”.
Få styr på pengene i krisen på Nationalmuseet 1. og 2. oktober 2022
1. og 2 oktober kan gæsterne møde Ann Lehmann Erichsen, Anne Glad, Steen Bocian og Vincent Hendricks og få gode råd til, hvordan vi klarer os igennem krisen.
Tak for generøs støtte til realiseringen af udstillingen:
Augustinus Fonden
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
A.P. Møller Fonden
Spar Nord Fonden
Beckett-Fonden
Nøgleord
Kontakter
Karen Torp-PedersenKommunikationsmedarbejder
Tlf:+45 41 20 60 96ktp@natmus.dkBilleder
Vedhæftede filer
Links
Information om Nationalmuseet
Nationalmuseet er Danmarks statslige, kulturhistoriske hovedmuseum og omfatter såvel danske som udenlandske kulturers historie
Følg pressemeddelelser fra Nationalmuseet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nationalmuseet
Vinterferie på grønlandsk30.1.2025 10:47:26 CET | Pressemeddelelse
Hop på isflager, ro i kajak i Nuuk fjord og bliv atlet i inuitlegene. 8. til 15. februar på Nationalmuseet
New Exhibition takes visitors back to the roots of Danish Christmas21.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
The National Museum of Denmark’s new exhibition The Roots of Christmas takes you through a range of universes where you can explore the long history of Christmas in Denmark - from a dark farmyard in the 1700s to a sacred grove in a Viking Age forest a thousand years ago. The exhibition runs until 5 January 2025.
Ny udstilling tager gæsten tilbage til den ældste juletid21.11.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
I Nationalmuseets nye udstilling ”Julens Rødder” bevæger du dig igennem forskellige juleuniverser, hvor du kan udforske julens lange og forgrenede historie. Fra en dunkel gårdsplads i 1700-tallet til en hellig lund i vikingetiden for tusind år siden. Udstillingen kan opleves til og med 5. januar 2025.
H. M. Dronning Margrethe åbner ny vikingeudstilling på Nationalmuseet19.6.2024 14:34:50 CEST | Pressemeddelelse
Nationalmuseet har lånt Det Kongelige Teaters Kasper Holten som instruktør på ny spektakulær udstilling om vikingernes stærke kvinde, vølven. H. M. Dronning Margrethe åbner udstillingen 26. juni kl. 15.00.
New Viking exhibition at the National Museum of Denmark15.5.2024 15:05:31 CEST | Pressemeddelelse
The National Museum of Denmark has the loan of Kasper Holten from the Royal Theatre to direct a new, spectacular exhibition about the strong women of the Viking Age. “The Viking Sorceress” opens on the 27th of June 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum