Tre proteiner samarbejder så kræft spreder sig. Nu kan de måske stoppes
Hvert år diagnosticeres knap 4.000 danskere med lungekræft, og sygdommen er årsag til lige så mange dødsfald. Det gør lungekræft til den kræftform, som slår flest danskere ihjel.
Nu kan forskning fra Københavns Universitet imidlertid vise sig at føre til nye former for behandling af lungekræft og andre dødelige kræftformer.
Resultaterne af vores forskning kan vise nye veje til behandling af kræftformer, som ellers er dødelige.
- Professor Guillermo Montoya
”Vi har ny viden, som kan være med til at ødelægge det proteinkompleks bestående af de tre proteiner RAF-1, HSP90 og CDC37, der får kræftceller til at dele og sprede sig,” siger professor Guillermo Montoya fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research på Københavns Universitet.
RAF-1 har brug for de to andre proteiner, HSP90 og CDC37, for at få sygdommen til at sprede sig, og nu har forskerne fundet ud af, at de ved at afbryde det samarbejde kan forhindre ukontrolleret celledeling.
”Resultaterne af vores forskning kan vise nye veje til behandling af kræftformer, som ellers er dødelige. Vi oplever allerede nu interesse for vores arbejde, netop fordi det potentielt set kan føre til nye behandlingsformer,” siger Guillermo Montoya.
Akilleshælen
Tidligere forskning i mus anført af den spanske biokemiker Mariano Barbacid fra det spanske center for kræftforskning (CNIO) har vist, at man ved at forhindre de tre proteiner i at samarbejde kan stoppe ukontrolleret celledeling.
”Projektet her er et samarbejde med Barbacidgruppen, hvor vi har leveret ny molekylær viden om proteinkomplekset. Derudover har vi identificeret en mulig akilleshæl i forbindelsen, idet modifikationer på netop det her område kan påvirke samarbejdet mellem de tre proteiner,” siger Guillermo Montoya og tilføjer:
”Vores forskning viser, at det rent faktisk er muligt at forhindre de tre proteiner i at arbejde sammen.”
Guillermo Montoya og hans kollegaer har undersøgt proteinkomplekset ved hjælp af kryoelektronmikroskopi (kryo-EM) – en teknologi, som gør det muligt at studere biomolekyler på atomniveau ved hjælp af elektronstråler.
Med kryoelektronmikroskopi kan man undersøge proteiner, der er mere end tusind gange mindre end bredden af et menneskehår – delvist ved hjælp af nyligt udviklede elektrondetektorer.
”Vores forskning havde ikke været mulig uden de nyeste fremskridt inden for kryo-EM, som gør os i stand til at visualisere proteinkomplekser i høj resolution,” forklarer Guillermo Montoya.
Et væld af information
Guillermo Montoya understreger, at selvom resultaterne af museforsøgene er lovende, skal man huske på, at der er stor forskel på mus og mennesker.
”Der er altså lang vej endnu, før vi kan sige, om den viden, vi har frembragt her, kan omsættes til realiserbar, effektiv behandling af kræftpatienter. Men hvis metoden viser sig at virke lige så godt på mennesker som på mus, vil det være et stort skridt fremad, idet stabilisering af RAF-1 spiller en væsentlig rolle i udvikling af kræft,” siger han.
Guillermo Montoya understreger ligeledes, at det nye studie bidrager med basal viden om samarbejdet mellem de tre proteiner.
”Det allervigtigste er, at vi nu har indgående viden om det her proteinkompleks. Det giver os et væld af information, som andre forskere såvel som medicinalvirksomheder kan arbejde videre med.”
Læs hele studiet, "The structure of the RAF1-HSP90-CDC37 complex reveals the basis of RAF1 regulation", i det videnskabelige tidsskrift Molecular Cell.
Studiet er støttet af Novo Nordisk Foundation.
Kontakt
Professor Guillermo Montoya
+45 35 33 06 63
guillermo.montoya@cpr.ku.dk
Journalist og kommunikationsmedarbejder Liva Polack
+45 35 32 54 64
liva.polack@sund.ku.dk
Nøgleord
Kontakter
Liva PolackPressemedarbejder
Tlf:35 32 54 64Tlf:23 68 03 89liva.polack@sund.ku.dkBilleder
Information om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Colossal collisions in space send shockwaves through the universe: Gravitational waves break records with new observations15.9.2025 08:06:00 CEST | Press release
Gravitational waves shake the very fabric of the universe when black holes collide. Today we measure these events and use them to understand the cosmos. Now University of Copenhagen researchers and their international collaborators have published a treasure trove of new gravitational waves that may challenge our fundamental understanding of black holes, gravity, and the universe itself. Among them the strongest signal and the largest collision ever recorded.
Kolossale kollisioner i rummet sender chokbølger gennem universet: Tyngdebølger slår rekord med nye observationer15.9.2025 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Tyngdebølger rusker i selve universet, når sorte huller kolliderer. I dag kan vi måle disse begivenheder og bruge dem til at forstå universet. Nu har forskere fra Københavns Universitet og internationale kollegaer offentliggjort et overflodhorn af nye tyngdebølge-målinger, der kan udfordre vores fundamentale forståelse af sorte huller, tyngdekraften og universet selv. Blandt dem er det stærkeste signal og det største sammenstød hidtil målt.
Flasker gemt i 130 år vidner om dansk smøreventyr og datidens hygiejne12.9.2025 08:56:13 CEST | Pressemeddelelse
To glemte flasker i en kælder på Frederiksberg med bakteriekulturer fra 1890’erne har givet forskere fra Københavns Universitet et enestående indblik i Danmarks smøreventyr. Gennem avanceret DNA-analyse har de undersøgt indholdet i flaskerne som blandt andet bød på flere bakterielle overraskelser og en påmindelse om datidens udfordringer med hygiejnen.
Lyn, Bille og Lilje - øget klimabevidsthed kan nu ses i vores valg af navne11.9.2025 07:42:42 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at vi i stigende grad giver vores børn navne, som signalerer et tæt forhold til naturen og klimaet.
Holdspil sænker blodtryk og forbedrer funktion hos patienter med kroniske sygdomme8.9.2025 15:35:37 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at holdspil er en særdeles effektiv og potentiel livsforlængende træningsform for patienter med forhøjet blodtryk og KOL. Selv efter et relativt kort træningsforløb med holdspil kan man måle et markant forbedret blodtryk hos deltagerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum