Tre proteiner samarbejder så kræft spreder sig. Nu kan de måske stoppes

Hvert år diagnosticeres knap 4.000 danskere med lungekræft, og sygdommen er årsag til lige så mange dødsfald. Det gør lungekræft til den kræftform, som slår flest danskere ihjel.
Nu kan forskning fra Københavns Universitet imidlertid vise sig at føre til nye former for behandling af lungekræft og andre dødelige kræftformer.
Resultaterne af vores forskning kan vise nye veje til behandling af kræftformer, som ellers er dødelige.
- Professor Guillermo Montoya
”Vi har ny viden, som kan være med til at ødelægge det proteinkompleks bestående af de tre proteiner RAF-1, HSP90 og CDC37, der får kræftceller til at dele og sprede sig,” siger professor Guillermo Montoya fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research på Københavns Universitet.
RAF-1 har brug for de to andre proteiner, HSP90 og CDC37, for at få sygdommen til at sprede sig, og nu har forskerne fundet ud af, at de ved at afbryde det samarbejde kan forhindre ukontrolleret celledeling.
”Resultaterne af vores forskning kan vise nye veje til behandling af kræftformer, som ellers er dødelige. Vi oplever allerede nu interesse for vores arbejde, netop fordi det potentielt set kan føre til nye behandlingsformer,” siger Guillermo Montoya.
Akilleshælen
Tidligere forskning i mus anført af den spanske biokemiker Mariano Barbacid fra det spanske center for kræftforskning (CNIO) har vist, at man ved at forhindre de tre proteiner i at samarbejde kan stoppe ukontrolleret celledeling.
”Projektet her er et samarbejde med Barbacidgruppen, hvor vi har leveret ny molekylær viden om proteinkomplekset. Derudover har vi identificeret en mulig akilleshæl i forbindelsen, idet modifikationer på netop det her område kan påvirke samarbejdet mellem de tre proteiner,” siger Guillermo Montoya og tilføjer:
”Vores forskning viser, at det rent faktisk er muligt at forhindre de tre proteiner i at arbejde sammen.”
Guillermo Montoya og hans kollegaer har undersøgt proteinkomplekset ved hjælp af kryoelektronmikroskopi (kryo-EM) – en teknologi, som gør det muligt at studere biomolekyler på atomniveau ved hjælp af elektronstråler.
Med kryoelektronmikroskopi kan man undersøge proteiner, der er mere end tusind gange mindre end bredden af et menneskehår – delvist ved hjælp af nyligt udviklede elektrondetektorer.
”Vores forskning havde ikke været mulig uden de nyeste fremskridt inden for kryo-EM, som gør os i stand til at visualisere proteinkomplekser i høj resolution,” forklarer Guillermo Montoya.
Et væld af information
Guillermo Montoya understreger, at selvom resultaterne af museforsøgene er lovende, skal man huske på, at der er stor forskel på mus og mennesker.
”Der er altså lang vej endnu, før vi kan sige, om den viden, vi har frembragt her, kan omsættes til realiserbar, effektiv behandling af kræftpatienter. Men hvis metoden viser sig at virke lige så godt på mennesker som på mus, vil det være et stort skridt fremad, idet stabilisering af RAF-1 spiller en væsentlig rolle i udvikling af kræft,” siger han.
Guillermo Montoya understreger ligeledes, at det nye studie bidrager med basal viden om samarbejdet mellem de tre proteiner.
”Det allervigtigste er, at vi nu har indgående viden om det her proteinkompleks. Det giver os et væld af information, som andre forskere såvel som medicinalvirksomheder kan arbejde videre med.”
Læs hele studiet, "The structure of the RAF1-HSP90-CDC37 complex reveals the basis of RAF1 regulation", i det videnskabelige tidsskrift Molecular Cell.
Studiet er støttet af Novo Nordisk Foundation.
Kontakt
Professor Guillermo Montoya
+45 35 33 06 63
guillermo.montoya@cpr.ku.dk
Journalist og kommunikationsmedarbejder Liva Polack
+45 35 32 54 64
liva.polack@sund.ku.dk
Nøgleord
Kontakter
Liva PolackPressemedarbejder
Tlf:35 32 54 64Tlf:23 68 03 89liva.polack@sund.ku.dkBilleder


Information om Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Blegdamsvej 3B
2200 København N
+45 35 32 79 00http://email@sund.ku.dk
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Forskere kortlægger 7.000 år gammel genfejl, der beskytter mod HIV9.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Moderne HIV-medicin er baseret på en udbredt genfejl. Nu har forskere opsporet, hvor og hvornår mutationen opstod – og hvordan den beskyttede vores forfædre mod datidens sygdomme.
Eske Willerslev forbinder oprindeligt amerikansk folk med deres forfædre via ældgammelt DNA1.5.2025 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Eske Willerslev og hans team hjælper det oprindelige amerikanske Picuris Pueblo-folk med at fastslå deres historie ved brug af ancient DNA. Det forbinder både Picuris Pueblo-folket til deres forfædre og til UNESCO-verdensarvsområdet Chaco Canyon.
Dansk forskning afslører præcis hvordan medicin virker på kræftceller28.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med resultatet har forskerne nu fået en langt dybere forståelse af, hvordan proteiner fungerer på et meget detaljeret niveau. Håbet er, at det fører til bedre diagnostik og behandlinger for en række sygdomme.
Forskere skaber ’superstamceller’ og ser potentiale for bedre fertilitetsbehandling25.4.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
’Superstamcellerne’ præsterer bedre end almindelige stamceller og kan udvikle sig til mange forskellige celletyper, finder forskere fra Københavns Universitet. Stamcellerne har mange potentielle anvendelser, herunder forbedret fertilitetsbehandling.
Flyvende dyr kan være nøglen til at bekæmpe næste pandemi28.3.2025 11:40:04 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse afslører de komplekse faktorer, der driver evolutionen af genomer. Data fra verdens største fuglegenom-database kan få betydning for forståelsen af, hvordan sygdomme tilpasser sig demografiske forhold eller klimaforhold,
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum