Hjælp til yderområder har fejlet på ét punkt
19.9.2022 15:43:20 CEST | RealMæglerne | Pressemeddelelse

Foto: Shutterstock
Fra 1. juli og i en tre-årig periode kan boligkøbere få gavn af statsgaranti på boliglån, når de ønsker at købe en bolig i de cirka 200 postnumre, hvor det hidtil har været svært at få finansiering i banken. I årevis har den manglende finansiering medvirket til at affolke dele af yderområderne i Danmark og presset boligkøberne mod byerne. Det skulle en lov om statsgaranti fra regeringen og dens støttepartier gøre op med, men noget tyder på, at loven har fejlet på ét punkt; Nemlig, at der skal to til tango, og bankerne er tilsyneladende ikke meget for tango.
– Vi har selv i flere år kæmpet for boligejerne i yderområderne og talt for statsgaranti på boliglån, og derfor har det også været vigtigt for os at følge effekten af det. Derfor har vi spurgt vores mæglere, der er tættest på boligejerne, om flere af alle dem, der før fik nej, nu får ja, fortæller Preben Merrild Angelo, adm. direktør hos RealMæglerne med mere end 100 ejendomsmæglerbutikker i Danmark.
Sådan svarer ejendomsmæglerne om statsgaranti:
- 94 procent oplever, at købere og sælgere ikke er bevidste om muligheden
- 100 procent ser ikke, at statsgaranti for nuværende har ændret på udfordringerne
- 38 procent har oplevet, at banken er stille over for køber om mulighed for finansiering med statsgaranti, selv om den er der
- Næsten 20 procent har oplevet, at banken siger nej … på trods af statsgaranti
- 36 procent oplever, at bankerne ikke er positivt stillet over for finansiering med statsgaranti. 57 procent siger, at det er individuelt fra bank til bank
Kilde: RealMæglerne
– Vi rammer jo ind i den udfordring, at bankerne mener, de ikke kan tjene nok penge på det. Man har fjernet risikoen, men kundernes lån i banken er mindre, hvorfor bankens indtjening på kunden er tilsvarende lavere, forklarer Preben Merrild Angelo.
Så længe, der ikke er en tilskyndelse for bankerne i at hjælpe boligkøberne i yderområderne, vil statsgarantien ikke ændre på noget. Den står alene, mener Preben Merrild Angelo.
Ordningen med statsgaranti betyder, at banken har mulighed for at gøre brug af statsgarantien på den del af boliglånet, der ligger mellem 60 og 90 procent af boligens værdi. Garantien koster boligkøber én procent af lånesummen i årlig provision.
Banken skal betale 1,25 procent i provision til Finansiel Stabilitet, som repræsenterer staten i den praktiske del af ordningen.
Banken kan vælge at gøre brug af ordningen i postnumre med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på under 8.000 kr. Kvadratmeterprisen skal være under 10.000 kr.
Nøgleord
Kontakter
Mikkel MilsgaardPresse- & KommunikationsansvarligRealMæglerne A/S - Danmark
Tlf:+45 36 34 08 12Tlf:+45 26 20 16 34mm@mailreal.dkPreben Merrild AngeloCEO
T: 3634 0800
Billeder
Information om RealMæglerne
RealMæglerne A/S er en fri og uafhængig ejendomsmæglerkæde, som blev grundlagt i 1988. Med sine 105 butikker i hele Danmark - og flere på vej - er RealMæglerne i dag blandt de største ejendomsmæglerkæder i landet.
Vidste du, at RealMæglerne planter to træer i RealMægler Folkeskoven for hver bolighandel i kæden - ét træ for køber og ét træ for sælger.
Læs mere her: RealMægler Folkeskoven
Boliger og byggeri står ifølge Energistyrelsen for 40 procent af energiforbruget i Danmark, og en stor del af CO2-udslippet er dermed relateret til produktion af varme og energi i boliger.
Med klimaberegneren ønsker RealMæglerne at inspirere boligejerne til at vælge de rigtige løsninger, når de energiforbedrer boligen. Vi kalder det: Sammen om et bedre klima
Følg pressemeddelelser fra RealMæglerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra RealMæglerne
Rødovres dyreste hus nogensinde solgt23.6.2026 11:30:01 CEST | Pressemeddelelse
Boligmarkedet i København og Storkøbenhavn fortsætter med at være brandvarmt. Det dyreste hus i Rødovre nogensinde er netop solgt hos RealMæglerne Rødovre.
Til salg i få dage: Klam lortelejlighed solgt11.6.2026 13:20:41 CEST | Pressemeddelelse
Man siger, at en god sælger kan sælge sand i Sahara. Amager kaldes godt nok for ”Lorteøen” fordi Københavns Kommune i gamle dage kørte til Amager med byens latrinspande. I dag er Amager hipt og grønt. Så spørgsmålet er, om det kræver sin mægler at sælge en ”klam” lejlighed på Lorteøen ... for nu at blive i den latrinære boldgade?
Vild salgsrekord i september26.9.2025 13:49:36 CEST | Pressemeddelelse
I september 2025 bliver der solgt dobbelt så mange boliger som i september 2022 i ejendomsmæglerkæden RealMæglerne A/S med butikker i hele Danmark, viser salgsstatistikker fra kæden: – Den bedste september som salgsmåned siden RealMæglerne blev grundlagt i 1988, siger adm. direktør.
Salgsrekord: Boligmarkedet hamrer af sted1.7.2025 14:14:20 CEST | Pressemeddelelse
Boligmarkedet er generelt set kommet godt fra land i 2025. Det var allerede forudset inden 1. januar med udsigten til rentefald. Men juni får alligevel ejendomsmæglerkæden RealMæglerne til at løfte på øjenbrynene: – Det går helt vildt stærkt, siger adm. direktør, og han forudser en vanvittig juli måned.
Boligmarkedet: Historisk marts2.4.2025 16:05:03 CEST | Pressemeddelelse
Salget af boliger stak fuldstændig af i marts. RealMæglerne har eksisteret siden 1988, og kun én gang tidligere i historien har salget i en marts overgået marts 2025. Det var i rekordåret 2021, hvor corona fik boligkøberne til lommerne. Hos RealMæglerne steg salget med hele 36 procent i forhold til marts 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

