Ny platform skal give patienter og pårørende lettere adgang til hjælp og rådgivning
Der findes omkring 200 foreninger i Danmark, som arbejder for at hjælpe mennesker med kronisk og langvarig sygdom og deres pårørende. Ud over politisk arbejde og forskning, har mange foreninger også tilbud, som er målrettet den enkelte borger – for eksempel individuel rådgivning, juridisk bistand, foredrag og kursusweekender.
Én indgang til hjælp
I et samarbejde mellem Danske Patienter, sundhed.dk og Sundhedsministeriet bliver de forskellige tilbud nu samlet i et overblik på sundhed.dk. Det skal gøre det lettere for borgere at finde frem til den rette hjælp i en hverdag, hvor medicin og hospitalsbesøg ofte tærer på overskuddet:
"Vi har samlet alle tilbud på siden, så den enkelte borger let kan finde frem til netop det, de har brug for – uanset om de er ramt af kræft, depression eller en sjælden sygdom", siger Morten Freil, der er direktør i Danske Patienter.
Selv om platformen er målrettet patienter og pårørende, så kan den også være en hjælpende hånd til læger, sygeplejersker og andre ansatte i sundhedsvæsenet, som ofte sidder over for mennesker, der har brug for specifik rådgivning eller at netværke med andre i samme situation.
"Det er jo netop derfor, at patient- og pårørendeforeningerne er der – for at hjælpe og støtte med alt det, som også følger med, når man bliver ramt af sygdom. Med én let indgang håber vi, at langt flere borgere bliver gjort opmærksomme på, at der er hjælp at hente, når de er i kontakt med sundhedsvæsenet", siger Morten Freil.
Danske Patienter har blandt andet udarbejdet kvalitetskriterier for de tilbud, som optræder på platformen. Derfor kan borgere, men også ansatte i sundhedsvæsenet, være helt trygge ved, at tilbuddene er uvildige, og at der for eksempel ikke reklameres for noget, hvor der er en kommerciel hensigt.
Sundhed.dk er populær hos danskerne
Hver måned er der 4,5 millioner danskere, der besøger sundhed.dk, hvor de kan få overblik over deres sundhedsdata. Derfor er det et oplagt sted at placere den nye platform, som også er med til at give danskerne et overblik.
"Vores rolle er at tilbyde danskerne hjælp og overblik over deres egen sundhed. Derfor er vi glade for at kunne tilbyde et overblik over de patient- og pårørendeforeninger, der er i Danmark. Det er vigtigt, at det er nemt og overskueligt at søge hjælp for både patienter og pårørende", siger bestyrelsesformand for sundhed.dk Lars Gaardhøj.
Nøgleord
Kontakter
Rikke SkovgaardKommunikationschefDanske Patienter
Tlf:42 42 93 93rs@danskepatienter.dkSundhed.dk's pressevagt
Tlf:53 70 30 14Billeder
Links
Information om sundhed.dk
Sundhed.dk er din digitale indgang til sundhedsvæsenet. En portal, der giver dig overblik over din sundhed og sygdom, og som er ejet af staten, kommunerne og regionerne.
Følg pressemeddelelser fra sundhed.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra sundhed.dk
Danskerne bruger flittigt sundhed.dk og MinSundhed-appen16.5.2024 15:43:38 CEST | Pressemeddelelse
96 procent af danskerne kender sundhed.dk. Vi bruger ofte sundhedsportalen i forbindelse med lægebesøg, og har stor tillid til, at vores sundhedsdata bliver håndteret forsvarligt. Det viser en undersøgelse, som sundhed.dk har fået lavet i begyndelsen af 2024.
Webinar om sundhed.dk: Få overblik over dine sundhedsdata19.4.2024 08:37:45 CEST | Pressemeddelelse
Sundhed.dk vil gerne hjælpe danskerne med at få styr på deres sundhed. Derfor bliver interesserede borgere nu inviteret til webinar, hvor vi blandt andet gennemgår, hvordan man kan se sine prøvesvar og finde oplysninger om sin medicin.
Kvinderne og de unge går på nettet for at søge viden om sundhed8.4.2024 13:53:17 CEST | Pressemeddelelse
En frisk undersøgelse af danskernes sundhedsvaner viser, at det er kvinderne og de unge, der er i førersædet, når det drejer sig om at finde information om sundhed og sygdom. Og de søger oftest informationen online og helst via en mobiltelefon.
Debat om læger og organdonation fik besøgstal på sundhed.dk til at stige11.3.2024 09:15:54 CET | Pressemeddelelse
Da den meget omtalte DR-udsendelse Læger på kanten rullede over skærmen steg besøgstallene på sundhed.dk. Det samme skete, da regeringen kom med et forslag om at ændre på reglerne om samtykke til organdonation.
Vi søger efter sundhedsoplysninger digitalt21.12.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
43 mio. gange er sundhed.dk blevet besøgt i 2023. Både borgere og sundhedsfaglige bruger siden til at tjekke op på sygdomme og symptomer, se efter laboratoriesvar eller dykke ned i journalnotater.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum