Fagbevægelsen til Christiansborg: Der er brug for en stærk inflationspakke
Mange lønmodtagere er nu så hårdt pressede af den høje inflation, at fagbevægelsen foreslår en omfattende hjælpepakke målrettet lønmodtagerfamilier, ledige og husstande med høje varmeudgifter. FH’s pakke beløber sig i første omgang til 2,5 mia. kr., som skal hurtigt ud til danskerne.
Hvis inflationen fortsætter ind i 2023, skal hjælpen fordobles til omtrent 5. mia. kr. Oven i det foreslår FH, at der indføres en skat på overnormal profit, som skal finansiere, at elafgiften sættes ned.
Fagbevægelsens Hovedorganisation foreslår i sin nye ”Inflationspakke til lønmodtagerfamilier” blandt andet økonomisk hjælp til transport, dagpengetillæg, forlænget varmecheck, højere fradrag for fagforeningskontingent og en gradvis reduktion af elafgiften.
”Inflationen er nu så voldsom, at arbejderfamilier med to indtægter har svært ved at betale for opvarmningen af deres hus, transport, dagligvarer, faglige kontingenter osv.
Det er rigtig godt, at regeringen har lavet en lånepakke, som kan udskyde regningen for de hårdest ramte, men der er også brug for, at regningen bliver mindre for de fleste, og jeg hæfter mig ved, at statsministeren netop har understreget, at der kommer yderligere initiativer. Der synes vi så, at ambitionsniveauet skal være højt”, siger Lizette Risgaard.
Tillæg til dagpengene
Efter mange års udhuling af dagpengene lykkedes det fra oktober 2023 at få hævet satsen de første tre måneder for folk, der har været i beskæftigelse de seneste to ud af tre år.
Men i mellemtiden er rådighedsbeløbet for dagpengemodtagere på grund af inflationen blevet 1.000 kr. mindre værd om måneden. Derfor foreslår FH at fremrykke dagpengetillægget, så det allerede får virkning fra d. 1. januar 2023.
”Dagpengemodtagere får i forvejen typisk halveret deres levestandard, når de mister deres job. Og så slår inflationen altså ekstra hårdt. Så dagpengemodtagere har om nogen virkelig brug for en akut, midlertidig, økonomisk håndsrækning,” siger Lizette Risgaard.
Hjælp til transporten
FH foreslår også en midlertidig forhøjelse af befordringsfradraget målrettet folk med lave og middel indkomster, som har langt til arbejde. Samtidig skal lønmodtagere kunne opnå pendlerkort, så flere vil supplere deres bilkørsel med kollektiv transport.
”Det er utrolig vigtigt, at lønmodtagere, der er villige til at acceptere lange transporttider, ikke bliver straffet økonomisk. Samtidig har vi som samfund en kæmpe interesse i at opretholde mobiliteten på arbejdsmarkedet,” siger Lizette Risgaard.
Hæv fradraget for fagforeningskontingent
Fradraget for medlemskab af en fagforening er de seneste årtier blevet markant forringet. Staten bidrager i dag langt mindre til at støtte et velorganisereret arbejdsmarked end førhen. Derfor foreslår FH en forhøjelse af fradragsværdien på fagforeningskontingent fra de nuværende 25,6 pct. til 33 pct., som det var tidligere.
”Det er simpelthen så urimeligt, at mens arbejdsgiverne har fuldt fradrag for deres medlemskab af en arbejdsgiverorganisation, så er medarbejdernes fradrag blevet markant forringet. Det virker som om, politikerne ikke forstår, at den danske model – med stærk organisering på begge sider – er et fælles ansvar,” siger Lizette Risgaard.
Desuden foreslår FH en forlængelse af varmechecken for en bredere kreds end i dag, hvis prisen på opvarmningskilder fortsat er høj i 2023.
Lavere elafgift skal bæres af de bredeste skuldre
Fagbevægelsen vil derudover gerne være med til at reducere elafgiften, men kun hvis finansieringen er retfærdig. FH’s konkrete forslag er, at reduktionen finansieres via en skat på overnormal profit for de virksomheder, der i disse krisetider oplever en ekstremt høj indtjening.
”Det er rimeligt, at virksomheder med en meget høj indtjening bidrager til statskassen i en tid, hvor der er så hårdt brug for det som nu. En lignende ordning er gennemført i Storbritannien for energisektoren, og nu er EU-kommissionen også kommet på banen med et konkret forslag,” siger Lizette Risgaard.
Kontakter
FH's pressetelefon
Tlf:26119710Links
Information om FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Deltidsansatte Brandfolks Faglige Organisation slutter sig til Fagbevægelsens Hovedorganisation1.7.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
FH-familien vokser, når de deltidsansatte brandmænd i fagforeningen DBrand officielt bliver en del af FH. Medlemskabet kommer til at styrke både deltids- og fuldtidsansattes rettigheder.
Historisk aftale sikrer udenlandske lønmodtageres vilkår og bekæmper social dumping30.6.2025 11:20:22 CEST | Pressemeddelelse
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og DA har indgået en aftale, der bygger oven på regeringens aftale for udenlandsk arbejdskraft og som understøtter ordnede forhold for udenlandsk arbejdskraft. FH-formand kalder det en rigtig god aftale.
125.000 gange har danskerne tjekket deres pensionsalder6.6.2025 11:45:02 CEST | Pressemeddelelse
Befolkningen efterspørger i stor stil svar på, hvornår de kan få lov at trække sig tilbage, viser ny data.
Nyt tal slår fast: Spareforslag vil give kæmpe underskud11.12.2024 09:05:26 CET | Pressemeddelelse
Et forslag om besparelser på uddannelse til arbejdsløse vil sænke beskæftigelsen med næsten 3000 og skabe et stort hul i statskassen, viser ny rapport lavet for FH.
FH om FL25: Ros til uddannelsesprioriteringer og skolemad – men bekymring for arbejdsmiljøområdet22.11.2024 10:03:03 CET | Pressemeddelelse
Fra Fagbevægelsens Hovedorganisation er der ros for penge til uddannelsesområdet og skolemad, men finansloven for 2025 efterlader mange ønsker tilbage på arbejdsmiljøområdet i en tid med stress og nedslidning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum