GC Healthcare

Ingen hovedpine til skoleelever og tandlæger i Aarhus

Del
Testforløb med luftrensere på skole i Aarhus Kommune har allerede vist lovende resultater med et forbedret indeklima – til gavn for den enkelte elevs trivsel. Nu begynder lignende resultater at vise sig for tandlæger i samme kommune
Sterilisationsrum, Tandplejen Aarhus Kommune
Sterilisationsrum, Tandplejen Aarhus Kommune

Daglige gener med hovedpine kickstartede testforløb

For nylig afsluttede Samsøgades Skole i Aarhus et testforløb, der blev sat i søen i november 2021. Her installerede man i 10 udvalgte klasselokaler luftrens, der filtrerer luften for usunde partikler via filtre med aktivt kul og indbyggede UVC-lamper.

Baggrunden var, at en række elever klagede over hovedpine. Én af eleverne på skolen, Oliver Knudsen Teinvig, skrev sågar et læserbrev i Aarhus Stiftstidende om sine oplevelser med dårlig udluftning på skolen. Da skolen derfor gennem et skolebestyrelsesmedlem fik muligheden for at teste luftrenserne fra firmaet GC Healthcare i en prøveperiode, slog man til.

”Vi har først og fremmest været nysgerrige på at afprøve, hvad teknologien kan i praksis. Vi har tidligere sat fokus på at lufte ud systematisk og så videre. Men forældrene henvender sig stadig, fordi nogle af eleverne får hovedpine. Så det er et supplement til det, som har vist sig at virke ret godt”, siger skoleleder Preben Stadsgaard Storm.

Kommunens Børn- og Ungeudvalg blev præsenteret for resultaterne i maj måned.

Her var formand for Børn- og Ungeudvalget Mahad Yussuf (RV) til stede:

”Resultaterne er i den grad lovende. Det er klart, at der skal prioriteres i den kommunale økonomi; særligt i den kommende stramme budgetaftale. Men vi vil gå langt for at sikre et så godt læringsmiljø som overhovedet muligt for alle skoleelever i Aarhus Kommune”, fortæller han.

Fra skoleelever til tandlæger

Netop som testforløbet på Samsøgades Skole blev afsluttet, er resultaterne fra en anden institution i Aarhus Kommune begyndt at tikke ind. Mere konkret er der tale om tandklinikken ved Søndervangskolen.

Her oplevede tandlægerne de fysiske symptomer, der følger af et dårligt indeklima såsom hovedpine, træthed, luftvejsgener, tørre øjne og slimhinder. Samtidig er netop tandlægerne, særligt i efterdønningerne på COVID, blevet opmærksomme på, at de er en udsat medarbejdergruppe, når det kommer til smitterisiko.

Marianne Nissen, der er netværksleder og tandlæge fortæller:

”Næsten dagligt var både jeg og andre på tandklinikken ved Søndervangskolen plaget af hovedpine. En hovedpine på den måde sætter sig; både fagligt men også privat, hvor man er helt drænet, når man kommer hjem fra arbejde.”

Som med Samsøgades Skole indgik tandklinikken ved Søndervanskolen derfor i et forløb med opsætning af luftrens i flere af klinikkens lokaler. Og allerede nu, et halvt år efter opsætningen, er der resultater. Først og fremmest har luftrens reduceret partikelniveauet, så det nu er nede på en tiendedel af det, det var førhen. Men også personalets oplevelse og erfaringer bonner ud:

”Jamen min hovedpine er forsvundet, og jeg har ikke haft hovedpine siden. Det lyder vildt men det er altså rigtigt”, fortæller en af tandlægerne og Marianne Nissen uddyber:

”Vi har deltaget i et virkelig spændende forløb med luftrens i flere af klinikkens lokaler, herunder vores sterilisationsrum. Kort tid efter opsætningen, kunne vi se resultater og mærke forskel. Først og fremmest har luftrens reduceret partikelniveauet, så det nu er nede på en tiendedel af det, det var førhen. Men også personalets fysiske symptomer såsom hovedpine og luftvejsgener er forsvundet, hvilket har positiv indflydelse på antallet af sygedage. Vi har kombineret luftrensning med øget fokus på udluftning. Og det virker. At det så ovenikøbet har effekt på luftbåren smitte, er jo bare yderligere et plus, når næste corona-bølge eller noget lignende kommer.”

Udluftning ikke nok

Netop kombinationen af udluftning og luftrensning er ideel, fortæller Ulrik Lindkvist fra GC Healthcare, der er firmaet bag de opstillede luftrensere i Aarhus Kommune:

”Udluftning og ophold udendørs kan afhjælpe en lille del af problemet med et dårligt indeklima. Men selv med hyppig udluftning har man set, at eksempelvis en tredjedel af alle skoleklasser fortsat ligger over den anbefalede grænseværdi målt på CO2-koncentration. I tillæg dertil kan udluftning og eventuel CO2-indikator ikke stå alene. Mest afgørende i den forbindelse er, at det ikke i tilstrækkelig grad afhjælper luftbårne vira, som vi så under COVID-krisen.”

Pawel Wargocki, der er forsker ved Department of Environmental and Resource Engineering på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) vil ikke forholde sig til konkrete produkter, men bekræfter, at det er en god ide at supplere ventilation med udeluft sammen med luftrens.

 

Luftrensere en fast del af hverdagen

Tilbage på tandklinikken ved Søndervangskolen er luftrenserne kommet for at blive.

”Vi kan meget nemt konstatere, at forbedringen i det fysiske arbejdsmiljø direkte skyldtes luftrenserne. Da vi på et tidspunkt som test, slukkede dem. Ganske kort tid efter var vi slået tilbage ved start med daglig hovedpine. Vi skyndte os derfor at tænde for dem igen. Og vupti: Det blev straks meget bedre. Vi er slet ikke tvivl. Forskellen er meget markant og luftrenserne er kommet for at blive og er nu en fast del af vores hverdag”, fortæller Marianne Nissen.

Hun fortæller endvidere, at luftrensning er i tråd med den øgede fokus på tandlægernes fysiske arbejdsmiljø:

”Vi har på vores klinik – det gælder i virkeligheden alle tandklinikker – et stort fokus på tandlægernes fysiske arbejdsmiljø, herunder smittespredning. Det fokus blev styrket under corona. Derfor klapper vi altså også i hænderne, når noget så simpelt som luftrensere kan afhjælpe nogle af de gener, vi som tandlæger dagligt oplever.”  

Hos GC Healthcare er man ikke overrasket over den positive feedback fra både skoletestforløbet og nu også tandplejen. Her er man klar til at rulle luftrensning endnu bredere ud:

”Vi har hele tiden vidst, at luftrensning ville have en enormt positiv virkning på indeklimaet. Det er selvfølgelig fedt, at resultaterne nu bekræfter det”, fortæller Ulrik Lindkvist og fortsætter:

”Det kan i virkeligheden rulles ud til al bebyggelse i Danmark. Når det er sagt, er der selvfølgelig områder såsom skoleklasser og daginstitutioner der er mere oplagte. Det kunne eksempelvis være i ældreplejen og botilbud, hvor man har en stor udfordring med plejere, der udsættes for passiv rygning:”

 

 

Kontakter

Ulrik Lindkvist
ul@gchc.dk
25600031

Billeder

Sterilisationsrum, Tandplejen Aarhus Kommune
Sterilisationsrum, Tandplejen Aarhus Kommune
Download
Klinikrum, Tandplejen Aarhus Kommune
Klinikrum, Tandplejen Aarhus Kommune
Download

Information om GC Healthcare

GC Healthcare
GC Healthcare
Dalgasgade 25, 5
7400 Herning

https://gchc.dk/

Vi er eksperter indenfor indeklima med fokus på luftkvalitet og miljøfremmede partikler.

Sammen med vores samarbejdspartnere har vi opbygget en omfattende rådgivningserfaring omkring miljøfremmede stoffer i indeklimaet og effektive, skalerbare desinfektionsløsninger med dokumenteret effekt på tværs af sektorer og industrier.

Siden 1999 har Airgle Medical Grade spillet en stor rolle som førende aktør inden for luftrensningssystemer med global distribution, både som selvstændige enheder og kompatible med HVAC-systemer. Enhederne er godkendt som medicinsk udstyr i FDA Klasse II, hvilket gør Airgle Medical Grade-systemerne til det foretrukne valg blandt hospitaler, klinikker, laboratorier, samt pharma- og fødevareindustrien.

Vores professionelle løsninger er designet til effektivt at bekæmpe luftbårne patogener, ultrafine partikler, VOC’er, skimmel og passiv rygning, hvilket bidrager til at forbedre det fysiske arbejdsmiljø og sikre et sundere indeklima.

Med hovedkontor i New York er vi den eneste producent af luftrensningsteknologi med cHEPA-filtre, der kan fange partikler ned til 0,003 mikron. Systemerne er også udstyret med et patenteret Pro Titanium Modul, der ved hjælp af PCO-teknologien kan neutralisere vira, skimmel og andre patogener i luften.

Systemerne er tredjepartstestet af laboratorier verden over, herunder i USA på et Biosafety Level 3 (BSL-3) laboratorium, som dokumenterede evnen til sikkert og effektivt at fjerne luftbårne mikrobielle patogener.

Derfor spiller vores løsninger en vigtig rolle inden for pandemisikring, bekæmpelse af passiv rygning og skimmelbekæmpelse i offentlige bygninger.

Vi har indgået samarbejder med anerkendte institutioner som UNICEF, American Lung Association og det amerikanske militær for blandt andet at forbedre luftkvaliteten i både sundheds- og uddannelsessektoren. Vores løsninger anvendes også på plejehjem, i skoler, museer, arkiver og magasiner, hvor de beskytter mod luftbårne trusler og sikrer et sundt indendørs miljø.

Fra hovedkontoret i USA distribueres luftrensningsløsninger og velfærdsteknologi globalt.

Følg pressemeddelelser fra GC Healthcare

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra GC Healthcare

Amerikansk teknologi skal sikre danske kaserners indeklima og forebygge spredning af skimmel24.6.2024 07:11:00 CEST | Pressemeddelelse

Det danske forsvar, herunder landets kaserner, står over for store udfordringer med indeklimagener grundet en aldrende bygningsmasse. Mange af de bygninger, der bruges til daglige operationer, træning og indkvartering af soldater, har stået i årevis og er ikke designet til at håndtere de moderne krav til luftkvalitet og miljøsikkerhed. Disse forhold skaber udfordringer, hvor skimmel og dårlig luftkvalitet er blevet en væsentlig bekymring. Det er derfor nødvendigt at finde effektive og økonomiske løsninger, der kan sikre et sundt arbejdsmiljø og forhindre skimmelspredning.

GC Healthcare vil i samarbejde med landets hygiejnesygeplejersker sikre et bedre fysisk arbejdsmiljø20.6.2024 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse

Under det nyligt afholdte Faglige Selskab For Hygiejnesygeplejersker på Nyborg Strand, hvor temaet var ”Infektionshygiejne og resistente mikroorganismer - fremtidens udfordring”, præsenterede GC Healthcare sammen med Airgle® Medical Grade deres avancerede ventilations- og luftrensningsløsninger til forbedring af det fysiske arbejdsmiljø og sikring af det generelle indeklima.

Udenlandsk delegation skal skabe fokus på ny velfærdsteknologi til bedre indeklima og luftkvalitet i de offentlige bygninger.4.6.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Der står demokrati, velfærdsteknologi og sundhed på programmet, når en større delegation fra en af verdens førende producenter af ventilations- og luftrensnings systemer Airgle® Corp. besøger Danmark i denne uge. Delegationen skal bl.a. besøge Folketinget og Københavns Rådhus, og møde tre folkevalgte, der vil give dem et indblik i vores politiske system i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye